Carsten Holst Filmby aarhus

Carsten Holst har siden 2011 været chef for Filmbyen Aarhus.

Af Carsten Legaard, 9. februar 2018

Dansk film og tv-produktion kigger vestpå

I mange år var Filmby Aarhus stemplet som provinsiel fiasko eller som en uforløst vision. Nu er Filmbyen på mange måder en spydspids i mange af de nye udviklinger, som branchen gennemlever; ikke bare i Jylland, men i Danmark, Norden og Verden.

En dag i begyndelsen af århundredet, mens modemmer stadig var sådan nogle små beigehvide eller grå kasser, som knitrede og udstødte halvkvalte ringelyde, når de koblede sig på internettet, og hvor film og TV-serier udelukkende blev udtænkt og realiseret på Djævleøen, blev et par århusianske byrådsmedlemmer ramt af en vision, som de ikke sådan lige kunne ryste af sig igen. 

Det var ganske vist en umulig vision, et fatamorgana. Det kunne de i hvert fald læse i hovedstadsmedierne Politiken og Information, at det var. 

Der gik da også fire-fem år, før en større mængde af de århusianske baggårdsfilmproducenter, internetpionerer og kaospiloter kunne rykke ind i den nyåbnede Filmby Aarhus. Men de rykkede. Der gik yderligere ti år, før den første store danske spillefilm-produktion blev realiseret i regi af Filmby Aarhus og Den Vestdanske Filmpulje. Det var Deluca Film med ‘Emma & Julemanden’. Deluca havde forinden realiseret en mængde TV-serier og julekalendere, men 2015 blev året, hvor der kom en rigtig spillefilmsproduktion inden for dørene i Filmby Aarhus.

I ventetiden sad Filmbyens internetpionerer, reklamefilmproducenter og andre entreprenører ikke på hænderne. De skabte hver for sig og tilsammen et pulserende, kreativt og digitalt frontrunner-miljø i den 12.000 kvadratmeter store filmby på Aarhus Havn. Og Filmby Aarhus voksede stille og roligt med Aarhus Kommune som den trofaste medspiller med sekretariatsbistand, netværkskoordinering og i flere tilfælde funding.

Men samtidig voksede de enkelte virksomheder på havnefronten. M2 Film voksede sig til Jyllands største reklamefilmproducent og snart også Danmarks største. I dag er Filmbyen så grundstøbt en succes, at første spadestik tages til en 4.400 kvadratmeter udvidelse, hvoraf hovedparten allerede er lejet ud.

I 2017 har Filmbyen faciliteret et offentligt-privat samarbejde, hvor M2 Film til Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017 lavede en tyve minutters videoproduktion med hele historien om Aarhus - fra vikingetid til i dag som open air gratis oplevelse for 25.000 gæster - projiceret op på Domkirken i Aarhus. 

Hvorfor skal en kommune som Aarhus være med til at lave sådan et projekt – via en institution som Filmby Aarhus? 

“Det er bare ét eksempel ud af mange på, hvordan vi kobler muligheder, oplevelser, teknologi og indholdsproduktion,” lyder svaret fra Filmbyens chef, Carsten Holst. 

“Vi satte Den Gamle By sammen med M2 Film og andre virksomheder. En god måde at lære hinanden at kende på og så samtidig skabe et brag af en oplevelse for mange mennesker.”

I dette kulturår har Filmbyen desuden formidlet samarbejdet mellem Moesgaard og Zentropa om at skabe verdens så vidt vides første rent filmbaserede museumsoplevelse, Rejsen. Om intet mindre end menneskehedens grundvilkår.

Det mest eventyrlige ved denne historie er dog nok, at Filmbyen er vokset langt ud over den rolle, som den først var tiltænkt, og er blevet til en erhvervsklynge for kreative, digitale og teknologiske virksomheder med tråde langt ind i den danske universitetsverden og med stærke regionale bastioner ikke bare i Aarhus, men også i Grenå (iværksættermiljø) og Viborg (The Animation Workshop). 

The Big Picture

The Big Picture. Sådan hedder Filmbyens strategi. Med undertitlen: Fra Filmbyen i Aarhus til samfundsudviklingen i Danmark. Vi har spurgt Filmbyens chef siden 2011, Carsten Holst, hvad der menes med det.

“Vi ser os som en del af den digitale, visuelle industri, som ikke er begrænset til film og TV. Det er også reklamefilm, spil, apps og narrativt digitalt indhold.”

“Den overordnede strategi er at tage vores kernekompetencer og sætte dem i spil i samfundet i det hele taget. At udvikle narrativer sammen med borgere og virksomheder og læreanstalter i forhold til både oplevelsesindustri, sundhedsindustri og producerende industri.”

“IDC vurderer, at Virtual Reality får en global omsætning på 162 milliarder dollars om året i 2020. Som erhvervsklynge vil vi rigtig gerne bruge vores økonomi, viden og relationer til at sikre os, at en andel af den kæmpepulje kommer til Aarhus, til Vestdanmark og til Danmark. Det gør vi ved at lave projekter, hvor vi sætter Filmbyens virksomheders kompetencer i spil i forhold til museer, hospitalsvæsen, fiskeindustrien - der er næsten ingen grænser for de brancher, der har et potentiale her. Om få år vil vi internationalt se, hvor stor en forskel den digitale, visuelle industri kan gøre i at løfte samfundet. Både som vækstmotor, der skaber nye arbejdspladser, men også i kommunikationen med borgerne, med teleoperationer og maskinreparationer, hvor vi bruger Augmented Reality som hjælpeværktøj. Den udvikling skal Danmark tage del i – og det er lige nu.”

“Strategien tager selvfølgelig udgangspunkt i det kunstneriske og kulturelle. De kunstnere og kreative, der arbejder i industrien i dag, skal selvfølgelig fortsætte med at lave fantastiske spillefilm og TV-serier, som bliver solgt til hele verden, men de skal også udvikle en forståelse for, hvor den teknologiske virkelighed er på vej hen. Det bliver en virkelighed, hvor vi laver spillefilm noget af tiden og arbejder med andre slags historier den anden del af tiden. Vi vil gerne være brobygger imellem de klassiske kunstneriske dyder og den teknologiske udvikling — uden at gå på kompromis med det narrative og det høje niveau, som danske fortællere og filmskabere har i dag.”

“Som instruktør eller producent skaber du måske seks-syv-otte spillefilm i et livsforløb. I den periode, hvor du venter og udvikler nye filmideer, kan du, hvis du vil, arbejde på andre produktionsformer og platforme og hente inspiration ud af det.”

“Jeg ved godt, at ikke alle vil kunne gøre det, men for dem, som kan, vil der være noget at hente.” 

Afledte effekter af spillefilm

En spillefilm bygger et helt univers op med karakterer, som i nogle tilfælde bliver verdensberømte. Hvorfor kun have de karakterer i en spillefilm? Hvorfor ikke gøre dem til en del af en museumsudstilling eller et spil, spørger Carsten Holst.

“Allerede mens man udvikler sine karakterer, tænker man på, om man kan møde dem i Augmented Reality, i et spil eller ude i de miljøer, hvor filmen er optaget. Vi samarbejder blandt andet med Aarhus Universitet, Nationalmuseet og Ringkøbing-Skjern Museum om at lave et center for at skabe universer. Der tænker vi noget ud over den sædvanlige ramme for virksomheder, der skaber medieindhold.”

“Det gør vi, fordi vi tager bestik af, hvor virkeligheden og teknologien aktuelt bevæger sig hen. Det tror jeg, man skal være imødekommende over for og i hvert fald ikke skræmt af det.”

“Om nogle år vil det være en mere naturlig del af finansiering og forretningsmodel, at man indtænker lokale partnerskaber og flere oplevelsesplatforme med både film og spil. Spil kan både være med til at skabe opmærksomhed op til filmpremieren og at skabe long-tail effekt efter premieren. Ifølge en undersøgelse fra Hotels.com orienterer 40 procent af de rejsende sig efter film eller TV-serier, når de vælger rejsemål.”

New Nordic Noir

Filmby Aarhus har ikke blot iagttaget og analyseret de nye muligheder for at skabe afledte effekter af spillefilm. Sammen med TV2, Den Vestdanske Filmpulje, Den Nordtyske Filmfond og tyske TV-stationer og filmproducenter har Filmbyen igangsat en manuskriptproces, som tager udgangspunkt i en bestemt dansk egn, nemlig Ringkøbing-Skjern Kommune. 

“Under titlen New Nordic Noir prøver vi at gentænke, hvordan man laver en TV-serie. Normalt tænker man et miljø og prøver skitsemæssigt at tegne dette miljø, men vi binder processen meget tæt og meget konkret sammen med livet, som det leves i Ringkøbing-Skjern. Her vælger vi miljøet først – og skriver så en fortælling op omkring det. Vi har haft 120 studerende fra Visuel Antropologi til at mappe området ud, dets mennesker, dets natur, dets geografi, dets kulturhistorie. De studerende har lavet små film, som fortæller om det levede liv på egnen. Det materiale giver vi til nogle manuskriptforfattere fra hele Europa, som vi inviterer herop til over nogle uger at leve i området, spise den lokale mad, vandre i klitterne, se bunkerne, lære lokale mennesker og skæve eksistenser at kende og udvikle en reel forståelse af egnen. Samtidig bliver de undervist af højt kvalificerede manuskriptforfattere. Vi har valgt to grupper af producenter, som skal udvikle to forskellige TV-serier, som udspiller sig på egnen.”

“Jeg tror, det vil skinne igennem i både manus og film, at de kreative har levet på stedet.” 

De to serieprodukter skal gerne være distributionsklare i efteråret 2019. Serierne bliver med dansk tale, og de skal potentielt sælges til hele verden. Men så var der forresten også det med de afledte effekter:

“Vi ønsker at udvikle et spil omkring den her TV-serie, samt en museumsoplevelse i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Museum og Nationalmuseet.” 

Går målrettet efter filmturisme

“Vi forsøger ikke kun at lave TV-serier på unikt grundlag, men også at brede det mere ud med afledte effekter. Om det så lykkes, det vil vise sig i dokumentationen fra den forskergruppe fra Aarhus Universitet, som også følger projektet.”

“Vi kan håbe på, at spil-delen vil tiltrække et ungt publikum, og at museumsdelen kan tiltrække et publikum, som ikke nødvendigvis ser TV-serier. På den måde kan fortællingen nå bredere ud.”

Carsten Holst ser det igen som et godt eksempel på samarbejde mellem en kommune, Ringkøbing-Skjern, en kulturhovedstad, Aarhus Kommune og Region Midtjylland, Aarhus Universitet, og nogle private virksomheder, som griber den gladeligt og kan se muligheden for at skabe forretningsudvikling: “Kagen bliver større for alle.”

“Vi er helt åbne om vores intention fra starten, og det skal producenter og private aktører og TV-stationer købe ind på. Det er en mulighed for at være first mover på at bygge lead-in med spilversionen og operere med flere oplevelsesplatforme.” 

“Dér skal man være modig nok til at gå ind i nogle utraditionelle konstellationer. Producenten alene har måske ikke overskud eller fokus til at bære de ekstra udgifter, men der kan det offentlige så spæde til.”

I Ringkøbing-Skjern er bunkerne fra Anden Verdenskrig en del af museet. Kommunen besøges af tre millioner turister hvert år. Den er geografisk set Danmarks største kommune.

Oplærer en ny generation af storytellers

En anden berøringsflade til de lokale læreanstalter er projektet Point of View, hvor folk fra Filmbyen underviser lærere i folkeskolen og snart også gymnasiet i at indtænke og bruge filmproduktion aktivt som led i undervisning, elevarbejder og digitale afleveringer:

“Hvordan får unge mennesker viden om at kunne fortælle historier, og hvordan afleverer de deres historier? Vi har masser af unge i skolen, som ikke er gode til at læse og skrive og dermed afholder sig fra at fortælle historier fra deres eget liv.” 

”Nogle tosprogede drenge har ekstra svært ved at begå sig i det danske skolesystem. De vælger ofte gymnasiet fra. Disse drenge har svært ved at koncentrere sig i skolen, og så laver de hellere ballade. Når de fortæller med film i stedet for skrift og bliver instruktører eller kameramænd i et digitalt fortælleprojekt, så kan de pludselig godt finde ud af at fortælle en historie. Dér ser vi historier blive skabt, og dér kommer de i øjenhøjde med deres kammerater på en måde, som de normalt ikke er. Indtil videre har det været et udskolingsprojekt for 7.-10. klasse. I efteråret prøver vi det af på gymnasiet.”

“Det vigtige er, at vi ikke kun underviser eleverne. Vi underviser lærerne. Det er dem, der har fortællemæssige kompetencer, og det er den viden, vi bygger videre på. Vi klæder dem på til at inddrage filmmediet i skolearbejdet. Eleverne fortsætter videre ud i livet, men lærerne bliver på skolen. De er forankringen.” 

Projektet er led i en kulturaftale med staten, Undervisningsministeriet og Det danske Filminstitut. 

“Vi forsøger også at lave et samarbejde med Aarhus Universitet og VIA University College. Studerende kobles på vores inkubator sammen med små digitale start-up virksomheder. Dér laver de deres kandidatuddannelse, i løbet af cirka 6 måneder, og de afleverer digitalt. Det er ikke en mulighed i dag, hvor du stort set afleverer udelukkende skriftligt. Du kan vedlægge en film eller en video, men som det er nu, kan opgaven ikke alene bedømmes på et 100 procent digitalt materiale.”

“Forsøget skal også gøre os klogere på, hvilke metoder der skal udvikles for at kunne bedømme disse afleveringer.” ”Mange af de her studieopgaver indeholder et produkt, som kan bruges i samfundet efterfølgende. Eller de studerende bliver inspireret til selv at udvikle en start-up. Vi vil gerne have flere, som ikke tager et job, men skaber et job.” 

Klynge-aktiviteter

Sammen med VIA University College laver Filmbyen efteruddannelse, branchemøder, netværksmøder, Growing Investors møder og mange andre møder. 

“Vi arbejder på at bryde barrierer ned. Det er en ekstrem styrke at have relaterede virksomheder liggende dør ved dør, vel at mærke, hvis du understøtter det med sekretariats- og netværksfunktioner. Der er rigtig mange spændende klynger, som vi kan lære af, f.eks. britiske Chocolate Factory.”

I Filmbyen kigger vi efter talent og kompetencer hos naboen. Rigtig mange virksomheder kigger ind hos Ideas Lab, som er vores inkubator, for at se hvilke fagligheder der er. Rigtig mange bruger praktikanter fra Multiplatform, Production and storytelling, som er en forholdsvis ny uddannelse under VIA University College, som er placeret i Filmbyen. Virksomhederne ansætter dem måske bagefter eller understøtter dem i selv at skabe en virksomhed. På den måde ser vi os som en stor motor, hvor tandhjulene passer ind i hinanden.”

“Vi sætter som kommunalt sekretariat en ære i, at der hele tiden er den her viden om hinanden og forståelse for hinanden. Det er ikke sådan, at der ikke er forretningshemmeligheder, det er der selvfølgelig også, men virkeligheden er, at man gerne bruger hinandens kompetencer. Hvis en grading suite er optaget, låner man gerne naboens, hvis den er ledig.”

“Klyngen er vigtig for, at virksomhederne har det godt, og når virksomhederne har det godt, skaber de samfundsmæssig vækst.”

“Vi har også mange EU-projekter, hvor vi har nationale partnerskaber med uddannelsesinstitutioner og klynger, der minder om Filmbyen og private virksomheder. Så vi hele tiden udvider horisonten for vore lokale virksomheder.”

Flere årlige interne nyhedsbreve bidrager til videndeling, og så er der det sociale:

“Vi samler for eksempel med M2Film branchen til høvdingbold en gang om året. Det er mere et netværksmøde end så meget andet. Det er ikke kun for virksomheder her fra byen, men relaterede virksomheder fra hele landet. Så er vi sammen med paraderne nede og drikker en øl sammen. Det ene med det andet.”

En lille, men ikke ubetydelig del af en større kommunal strategi, der ikke alene sikrer lokalerne og faciliteterne til en ønsket industri, men også samspillet.

Virksomheder mødes, og nye muligheder opstår.

 

Artiklen er fra Monitor ProAV - November 2017