3. september 2013

Valget faldt på København

Nu er afgørelsen faldet. Det bliver København, som bliver værtsby og skal tage imod de mange tusinde gæster fra hele Europa. B&W-hallerne på Refshaleøen bliver rammen om de 2 semifinaler og finalen i maj 2014.

 

De gamle og historiske skibsværftshaller på Refshaleøen i Københavns Havn er en enestående mulighed for at skabe nogle nye rammer for showet og revitalisere det med respekt for traditionerne. Tanken er, at Refshaleøen bliver omdannet til Eurovision Island, hvor alle danskere, deltagere og europæiske gæster kan mødes om Eurovision Song Contest.

 

DRs generaldirektør ser valget som en enestående mulighed for at samle både danskere og europæere om en fælles begivenhed og skabe begejstring omkring verdens største musik-show. "Vi har den målsætning, at alle de gæster, som kommer hertil, skal føle sig velkomne. Eurovision Song Contest skal gerne blive en kæmpemæssig folkefest. Noget, vi kan samles om, begejstres over og glædes ved – både herhjemme og i resten af Europa. Og så satser vi selvfølgelig også på, at det bliver en begivenhed, som vi alle sammen kan være stolte over i lang tid fremover," siger generaldirektør i DR Maria Rørbye Rønn.

 

Københavns overborgmester Frank Jensen glæder sig også over, at afgørelsen nu er truffet: "Jeg er glad for og stolt over, at det er lykkedes at trække Eurovision Song Contest til København. Vi glæder os til at vise Danmarks hovedstad fra sin bedste side. Sammen med resten af Danmark vil vi tage imod fans, journalister og alle andre besøgende med åbne arme. Med valget af Refshaleøen, er jeg sikker på, at vi får en spændende og nyskabende ramme for Eurovision Song Contest i 2014," siger Frank Jensen (S). Københavns Kommune og Region Hovedstaden står sammen om at støtte Eurovision Song Contest.


Ifølge Pernille Gaardbo, som er DRs hovedansvarlige på Eurovision Song Contest, har det først og fremmest handlet om at finde en arena, som er gearet til at rumme en international begivenhed af denne størrelse, og som samtidig er egnet til at lave et nyskabende show til cirka 170 millioner seere. Derudover skaber København og Refshaleøen det perfekte scenarie for at lave noget ganske særligt omkring showet:

"Med valget af B&W-hallerne på Refshaleøen er vi godt på vej til at folde den mest nyskabende arena ud nogensinde. Det er vores ambition at forny showet i både form og indhold, så det bliver en nutidig opdatering med respekt for traditionerne. B&W-hallerne på Refshaleøen giver os muligheden for at skabe et unikt show, fordi vi selv kan præge rammerne indenfor. Hallen giver os nogle kreative muligheder, der passer til vores ambitioner. Jeg håber, at vi kan engagere og involvere folk i hele Danmark til at tage del i vores fælles værtskab," siger Pernille Gaardbo.

 

Om valget af arena, siger European Broadcasting Union (EBU), der er den europæiske sammenslutning af public service-tv- og radiostationer: "København er en af ​​Europas mest populære turistmål, og har hvad det kræver for at være vært for en begivenhed af denne skala, siger Jon Ola Sand, der er Executive Supervisor for Eurovision Song Contest på vegne af EBU/Eurovision.

Han tilføjer, at den valgte arena er et spændende og kreativt valg og er overbevist om, at det gode samarbejde mellem DR og Københavns Kommune vil resultere i tre shows, som Europa vil huske i lang tid.

ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her