31. august 2011

Valg på TV 2 og NEWS

 Valgdækningen er allerede i fuld gang med politisk debat på TV 2 og TV 2 NEWS, og klokken 16-18 er der debat mellem fremtrædende partirepræsentanter på TV 2 NEWS. På TV 2 sendes ekstra nyhedsudsendelser og regionale nyheder klokken 16.15 og klokken 17.15 helt frem til NYHEDERNE 19.00. 

- Valgkampen 2011 bliver den mest omfattende nogensinde, og på TV 2 bruger vi det bedste fra TV 2s hovedkanal og fra TV 2 NEWS. Siden valget i 2007 har NEWS udviklet sig til at være helt nødvendig og afgørende for danskerne, når det handler om dansk politik, og det vil vi bruge. Vi sender politik, der kan mærkes, og gør danskerne klogere, så de bedst muligt kan vælge Danmarks fremtid, siger TV 2s nyhedsdirektør, Michael Dyrby.

TV 2 sender bl.a. to topmøder med Johannes Langkilde, to partilederrunder med Cecilie Beck som vært (den første blev sendt søndag den 28. august) samt debatprogrammet ”Kampen om din stemme” direkte fra Silkeborg. I de to sidste uger inden valget udvider TV 2 NYHEDERNE 22.00, og også TV 2-regionerne får udvidet sendetid under valgkampen.

- Vi glæder os til denne valgkamp, og vi er i dén grad klar. Valget 2011 bliver sandsynligvis spændende og det mest afgørende valg i mange år, og det skal danskerne også opleve, når TV 2 dækker dansk politik med både tradition og masser af fornyelse, siger Michael Dyrby.

De kommende tre uger står helt og aldeles i valgets tegn på TV 2 NEWS, som sender valgekstra morgen, eftermiddag og aften, transmitterer fra masser af vælgermøder, inddrager TV 2-regionerne.

TV 2 NEWS sender også makkerparret Peter Mogensen og Michael Kristiansen ud i den friske luft uden for København. ”Mogensen & Kristiansen på tur” tager med til flere store vælgermøder ude i landet – i dag, mandag 29. august, i Århus til debat med Søren Pind (V) og Mette Frederiksen (S). Makkerparret fortsætter med debat og analyse, når dagens hovedpersoner er færdige med at diskutere på mødet.

Aktualitetsprogrammet ”Mogensen & Kristiansen” er også en del af TV 2 NEWS’ kommende fredage, der har fået overskriften ”Vild med valg”.

- Når andre kanaler ruller tv-underholdningen ud fredag aften, holder vi ”Vild med valg” med Peter Grønborg som vært. Her vil Martin Krasnik spidde rød og blå blok på dansk udenrigspolitik, ”Mogensen & Kristiansen” analyserer og kommenterer valgkampen, og erfarne politiske kommentatorer som f.eks. Hans Engell vurderer valgets hovedspørgsmål og ser tilbage på de afgørende politiske slagsmål, også fra tidligere valgkampe, siger Mikkel Hertz. 

TV 2 lancerer en valg-app
Også på nettet vil TV 2s valgredaktion være i front med en række nye, store features. Allerede nu kan man via NYHEDERNEs app få adgang til en særlig valg-app. TV 2 etablerer herudover bl.a. en kandidatdatabase, en mulighed for at teste sine egne politiske standpunkter samt et samarbejde med det store og anerkendte politiske site altinget.dk.

Den løbende nyhedsdækning kommer herudover fra TV 2s og TV 2 NEWS’ journalister og fra analytikere, og tv2.dk vil ligeledes bringe hyppige meningsmålinger fra Megafon.

Redaktionen vil også have stærkt fokus på Facebook, blogs og Twitter, og på valgaftenen vil tv2.dk naturligvis være først med resultater og analyser.


Et helt særligt initiativ bliver den såkaldte ”Supertorsdag” den sidste torsdag før valget, hvor TV 2 NEWS producerer superaktuel valgdækning fra klokken 12.30-18.00 på både TV 2 og TV 2 NEWS. Blandt andet sender TV 2 NEWS fra et debatmøde med førstegangsvælgere og med de yngste folketingsmedlemmer fra alle partier, hvor emnerne er målrettet de unge vælgere.

- Det er samfundsfag live, siger Mikkel Hertz, der snart er klar til at offentliggøre meget mere information om ”Supertorsdag”.

ProAV Digital

ProAV9 NOV18 ForsideNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Østre Gasværk
  • Expo-reportage
  • DJI Ronin
  • RAW video
  • Comtech

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her