4. februar 2015

Tweens foretrækker tablets frem for tv

I dag er børn vant til at kunne se, hvad de vil, når de vil, og de tilpasser ikke længere deres hverdag efter programoversigten. Det kommer blandt andet til udtryk i et faldende forbrug af klassisk broadcast-tv.

Fra 2013 til 2014 er tidsforbruget af broadcast-tv blandt de 3-12-årige nemlig faldet med 11 procent, hvilket er et langt større fald end de fire procent, som gør sig gældende for befolkningen som helhed. Det viser rapporten ’Medieudviklingen 2014’, som er udarbejdet af DR Medieforskning.

De 7-12-årige bruger tilsammen mere tid på smartphone, tablet og computer, end de bruger foran tv’et. Og på spørgsmålet om, hvilket apparat de vil savne mest, er det kun 26 procent af alle tweens, der vælger tv’et, mens 35 procent siger, at de vil savne deres tablet mest. Generelt kan man sige, at jo ældre børnene bliver, jo mere foretrækker de deres bærbare enheder frem for fjernsynet og klassisk broadcast-tv.

Hvad bruger børnene så tiden på, når de er på deres bærbare enheder? Hos de ældste børn er svaret ret klart: De er på YouTube. 38 procent af de 7-12-årige bruger YouTube dagligt eller næsten dagligt, mens hele 73 procent besøger videotjenesten på ugebasis. YouTube indtager samtidig førstepladsen på de 7-12-åriges liste over favoritapps, hvor 14 procent peger på YouTube som deres foretrukne app.

ProAV Digital

ProAV 3DIGI 19 forside WWW

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Schmidts Radio
  • Test 4K kamera
  • DPA 6060/6066
  • ISE 2019
  • AFUK

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her