5. oktober 2014

TV 2 styrker nyhedsområdet

Målet er at være endnu bedre gearet til at møde den digitale nyhedsforbruger og samtidig højne kvaliteten i TV 2s nyhedsudgivelser. Midlet er en styrket organisation på nyhedsområdet og et nyt tankesæt, hvor historier fremover skal udnyttes bedre på tværs af TV 2s mange nyhedsplatforme.

 

- Seerne og brugerne i en digital verden får sjældent deres nyheder ét sted, men i en skøn blanding af flere platforme, og vi skal i TV 2s nyhedsproduktion på tilsvarende vis tænke i sammenhænge på tværs i stedet for i specifikke udgivelser og historier, som kun udkommer ét sted. TV 2s nye nyhedsorganisation vil bedre være i stand til at løfte vores nyheds-ansvar i en digital tid, hvor forventningerne til både kvalitet, hastighed og tilgængelighed er høje, og vi vil have fokus på cross media og på, hvordan vi udnytter vores ressourcer endnu bedre til fordel for seerne og brugerne, siger TV 2s nyhedsdirektør, Michael Dyrby

 

Centralt i TV 2s nyhedsområde, som det vil se ud efter 1. december, er et nyt Nyhedscenter, der som den journalistiske motor skal levere nyheder til alle platforme – hvad enten der er tale om 19 Nyhederne på TV 2s hovedkanal, TV 2 NEWS, tv2.dk eller mobil apps – og ikke som hidtil, hvor de enkelte udgivelser har haft deres egne redaktioner.

 
TV 2 har netop lagt sidste hånd på en ambitiøs digital strategi for hele koncernen – en strategi, som giver nogle af svarene på, hvordan virksomheden skal sikre sig en fortsat fremtrædende rolle i et mediebillede, hvor seervanerne ændrer sig, og forbrugerne selv vil bestemme, hvor, hvornår og hvordan de ønsker at modtage deres tv-indhold.

 

Den digitale strategi omfatter udover ændringerne på nyhedsområdet også nye styrkepositioner og flere levende billeder på tv2.dk, nye kommercielle produkter og indhold tilpasset mobilens lille skærm og en styrkelse af TV 2 PLAY. Fælles for de digitale indsatsområder er visionen om at engagere seerne og brugerne samt at sikre, at TV 2s stærke indhold fremover lever længere tid end blot programmets varighed og andre steder end udelukkende på den traditionelle tv-skærm. 

ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her