7. januar 2014

TV 2 News får ny nyhedsduo

TV 2 News rykker om på eftermiddagsfladen fra mandag 6. januar. Det betyder goddag til nyhedsmagasinet 'News i dag', der sendes fra kl. 16-18 og får Jens Gaardbo og Anne Vig som faste værter.

De to har tidligere været nyhedsværter om eftermiddagen på bl.a. '16 Live', men bliver nu faste ankermænd på de to timer lange magasin, der får klassisk nyhedsformat med fokus på dagens store nyhedshistorier samt finans- og børsstof.

Også den tidligere pressechef og blogger Anne Sophia Hermansen bliver en del af fladen som vært på 17 Finans, der bliver en integreret del af 'News i dag', oplyser TV 2.

Nyhedsmagasinet ligger i et tidsrum, hvor TV 2 News ifølge meddelelsen typisk har flest seere og skal være med til at styrke kanalens brand og position ikke mindst på dækningen af dansk politik.

 

Med magasinet går TV 2 News op mod konkurrenten på DR2 med et langt magasinformat om eftermiddagen, og også den modsatte vej af DR2, der i efteråret valgte at skære det to en halv time lange nyhedsmagasin 'DR2 Dagen', der dog mere har fokus på udlandsstoffet, ned til en time fra kl. 17 til 18. Tidligere lå det i tidsrummet fra kl. 16 til 18.30.

ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her