22. oktober 2013

TV 2 med ny holdopstilling

Hovedkanalens nuværende programchef, Sune Roland, blev pr. 1. oktober øverste ansvarlige for TV 2 Networks, hvor han som kanalchef skal sikre udviklingen af nichekanalerne TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 FILM og TV 2-familiens nyeste medlem, TV 2 Fri.

    

”TV 2s små kanaler står rigtigt stærk i hver deres målgruppe, men det må aldrig blive en sovepude. Et af vores fokusområder de kommende år er løbende at udvikle nichekanalerne, så deres programmer til enhver tid understøtter den aktuelle strategi og også i fremtiden er attraktive for seerne – og til det arbejde er Sune Roland det helt rigtige valg”, siger programdirektør Anne Engdal Stig Christensen.

    

Stillingen som programchef på hovedkanalen overtages af Thomas Breinholt. Han kommer fra DR, hvor han senest har været dokumentarredaktør. Thomas Breinholt har tidligere været ansat på TV 2, hvor han bl.a. har udviklet programmer som ”Åndernes magt”, ”Operation X”, ”Den sorte box” og ”Zulu Djævleræs”, ligesom han har været vært på enkelte programserier.

    

”Thomas Breinholt er en af branchens mest kreative tv-folk og har stået bag et væld af originale dansk-udviklede programidéer. Seerne efterspørger netop disse typer programmer som modvægt til de internationale formater, og på TV 2 ønsker vi endnu flere nye, stærke idéer med relevans for seerne”, siger Anne Engdal Stig Christensen.

    

Thomas Breinholt får reference til TV 2s kanalchef, LotteLindegaard og tiltræder 1. december 2013.

ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her