24. maj 2010

TV 2 inviterer til fodbold og folkefest

 
Om mindre end 3 uger går det løs ved VM i fodbold i Sydafrika. Morten Olsens tropper er klar til at forsvare de danske farver, og TV 2|SPORTEN følger naturligvis de rød-hvide helt tæt – fra de sætter fødderne på sydafrikansk jord, til de forlader landet igen – hvilket forhåbentlig først sker efter VM-finalen søndag 11. juli.
 
VM på TV 2 indledes mandag 7. juni, når VM-studiet åbner. Et VM-studie med Heidi Frederikke Rasmussen og Morten Ankerdal som værter. Et VM-studie, der sender hver dag fra 7. juni til 11. juli og får besøg af TV 2s fodboldeksperter – og som ligger smukt placeret i Det kongelige Teaters Skuespilhus med Kvæsthusmolen i baggrunden.
 
Fodboldfest på molen
Molen danner under VM rammen om Danmarks Største Fodboldfest og har taget navneforandring til Ofelia Beach. Her kan man se samtlige VM-kampe på storskærm, mens man hænger ud i strandstolen, smider bøffer på grillen eller bare nyder vejret og udendørs loungestemning. På Ofelia Beach kan man desuden spille beach-fodbold på den nyanlagte bane, hvor der også afholdes mini-VM, og man kan deltage i konkurrencen om at have Danmarks hårdeste skud.
 
På skærmen, nettet og på skrift
Første kamp på TV 2 er Uruguay mod Frankrig. Det er fredag 11. juni kl. 20.25, og herefter følger en perlerække af fodboldlækkerbiskener. I alt 33 – naturligvis med VM-finalen som prikken over i’et – men også med Danmarks åbningskamp mod Holland, to af Englands indledende gruppekampe, braget i gruppe G mellem Brasilien og Portugal, Danmarks forhåbentlige ottendedelsfinale, en semifinale, bronzekampen og sammenlagt 17 kampe i den bedste sendetid kl. 20.30. TV 2s kampe kan også ses i HD-kvalitet på en ekstra HD-frekvens og på net-tv-kanalen Sputnik.

ProAV Digital

ProAV818 forside NETNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • IB4 mødelokaler
  • Unico-Gruppen
  • Brug en gimbal
  • LED-lamper
  • Mediatec udvider

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her