27. november 2009

Tredje Emmy til Drama-trio


Forfatterparret Mai Brostrøm og Peter Thorsboe og producenten Sven Clausen fra DR Fiktion gjorde det nærmest umulige, da de eftertragtede Emmy-priser blev uddelt i New York tidligt tirsdag morgen dansk tid. Efter at have modtaget en Emmy for Bedste dramaserie’ for DR-serien "Rejseholdet" i 2002 og for "Ørnen" i 2005 kan trioen nu også rejse hjem med den eftertragtede Emmy-statuette for DR-dramaserien "Livvagterne". Serien blev vist på DR1 tidligere på året, og den fortsætter i 2010.

"Det viser med al tydelighed, at DR’s klare satsning på TV-drama af højeste kvalitet er lykkedes, og at de i den grad har sans for, hvordan kvalitetsdrama skal laves, så både seerne følger med, og fagfolk er imponerede. Jeg er meget stolt," siger DRs generaldirektør Kenneth Plummer. DR’s bidrag var oppe mod dramaserier fra Mexico, Sydkorea, Sydafrika og Storbritannien i den endelige Emmy-finale.

"At Brostrøm, Thorsboe og Clausen nu får en Emmy for tredje gang er en helt utrolig flot bedrift, som er yderst sjældent set i Emmy-sammenhæng", understreger DR’s mediedirektør Lars Grarup, der selv er bestyrelsesmedlem i The International Academy of Television Arts & Sciences, som blandt meget andet står for uddelingen af Emmy’er.

Efter alle gode gange tre som vinder af den international Emmy-pris skifter forfatterparret Mai Brostrøm og Peter Thorsboe den danske pen ud med den engelske. Ifølge DR-producent Sven Clausen er vejen nemlig banet for et internationalt TV-eventyr, hvor hovedpersonerne taler engelsk.

"Der har været bud efter os internationalt i nogen tid, og nu ser det ud til, at vi i løbet af de seneste par døgn har lavet en aftale, så Peter, Mai og jeg for Danmarks Radio skal udvikle en europæisk politiserie, som skal produceres internationalt på engelsk", fortæller Sven Clausen.

Foto: Mike Kollöffel, DR


ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her