13. august 2014

To stabsområder bliver til ét hos DR

DRs ledelse har valgt at lægge DR Kommunikation & HR sammen med området for Jura, Politik og Strategi (JPS). Caroline Reiler, som er direktør for JPS, vil fremover stå i spidsen for den nye afdeling.

 

Sammenlægningen skal først og fremmest skabe et tættere samarbejde på tværs af generaldirektørens stabsområde. Men den slankere organisering af generaldirektørens område, hvor to områder lægges sammen til ét, er samtidig også første led i udmøntningen af den ventede spareplan, som DR skal gennemføre i løbet af efteråret.

 

Der er tale om besparelser og omprioriteringer, som blev annonceret allerede før sommerferien, da det stod klart, at DR med det nye medieforlig mister et større millionbeløb i forbindelse med bortfaldet af erhvervslicensen og tilkomsten af en række nye opgaver.

”Jeg tror, at vi ved at samle to sidestillede stabsfunktioner både kan skabe en mere enkel og fleksibel organisering og samtidig opnå et tættere samarbejde mellem to områder, som har klare og åbenlyse snitflader. Og med Caroline Reiler i spidsen for den samlede afdeling, føler jeg mig overbevist om, at den proces er i de bedste hænder,” udtaler generaldirektør Maria Rørbye Rønn.

Med sammenlægningen af JPS og Kommunikation og HR bliver der en direktør mindre i DRs øverste ledelse, idet Elisabeth Geday efter tre år som HR- og kommunikationsdirektør stopper i DR.

”Jeg har haft tre gode, travle og udviklende år i spidsen for DR Kommunikation og HR. Samtidig har jeg været en del af DRs direktion i en vigtig periode med blandt andet kanalomlægningen på tv, som vil have betydning for DR i mange år fremover. Der er løbet stærkt, og jeg har blandt andet været med til at udvikle og styrke den faglighed, som kommunikation og HR udgør. Jeg er ked af at sige farvel til DR, men omvendt er det min erfaring, at når en dør bliver lukket, så viser der sig altid nye spændende muligheder andre steder,” siger Elisabeth Geday.

ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her