4. august 2011

Sony har leveret Nordens første 3D-bus

 OB-vognen, som er den første af sin slags i Norden, skal blandt andet udstyres med otte 3D-kameraer og 20.000 meter kabel, så den kan være arbejdsplads for et helt produktionshold, der skal producere 3D-TV til et marked i rask udvikling.

”Sony har en unik kompetence på 3D-produktioner. Kombinationen af viden, tilbud om oplæring og teknologien gjorde Sony til et nemt valg som partner. 3D åbner nye muligheder med produktioner, som kan sendes direkte eller vises senere i kulturhuse og biografer over hele landet. Vi så, at HD-udviklingen pludselig udviklede sig hurtigt, og vi tror, at udbredelsen af 3D vil ske i en endnu højere takt. For eksempel var direkte distribution til biografer utænkelig for to år siden, nu er det muligt,” udtaler Bjørnar Nordahl, der er direktør i OB-team.

Den nye OB-vogn bliver udstyret med Sonys førende 3D-teknologi. Aftalen mellem OB-team og Sony har en ramme på 29 millioner norske kroner. OB-Team ejes af TV 2 i Norge, men man laver også produktioner for andre TV-selskaber blandt andet for den nationale broadcaster NRK. OB-Team vil starte en intensiv oplæringsperiode så snart TV-bussen er leveret og venter at gennemføre de første produktioner i 3D allerede i efteråret.

”Sony har taget en ledende rolle ved udviklingen af 3D i hele værdikæden lige fra produktion til distribution til biografer og TV-skærme i hjemmet. Vi har leveret og skal levere de største produktioner af live 3D som fodbold-VM i Sydafrika, Champions League, Firbakketurneringen i Tyskland og Østrig samt nu tennis fra Wimbledon. Vi har live-produceret opera i Sverige og finder hele tiden nye områder, hvor 3D skaber store underholdningsoplevelser,” fortæller Mick Sheehan, Sony Professional Nordic.

3D OB-vognen er blevet klargjort hos Broadcast Network i England og er leveret til OB-team i juli måned.

ProAV Digital

ProAV9 NOV18 ForsideNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Østre Gasværk
  • Expo-reportage
  • DJI Ronin
  • RAW video
  • Comtech

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her