2. februar 2011

Solutors A/S frasælger montageafdelingen

 - Vi har valgt fremadrettet at fokusere endnu mere på vores kernekompetencer inden for audiovisuel kommunikation, herunder bl.a. IT- infrastruktur, software, komponenter, audiovisuelle teknologier mm. Det spor skal styrkes endnu mere, så vi kan servicere vores kunder på flere forskellige platforme, forklarer driftsdirektør Kristian Glahn fra Solutors.

Outsourcing giver fordele
Solutors er eneforhandler af det canadisk producerede SMART Board i Danmark, og har i dag installeret løsninger til langt over halvdelen af folkeskolerne i Danmark. Udover at indrette og installere interaktive klasselokaler, så uddanner Solutors også de danske folkeskolelærere i brugen af SMART Board. Også inden for videokonference og telepresence er Solutors en af de førende i Danmark. Solutors har bl.a. installeret videokonference for mejerigiganten Arla Foods i ti lande.

- Indtil nu har vi haft en mindre installationsafdeling in-house, men når vi er i gang med de store opgaver, så skal vi alligevel ud og hente eksterne ressourcer i forbindelse med installation og el-arbejde. Derfor har vi valgt at outsource den del til SIF Gruppen. Det betyder, at vi konstant har adgang til 100 mand, hvilket i sidste ende betyder, at vi kan optimere installationsdelen, give bedre priser samt bedre service, forklarer Kristian Glahn.

SIF Gruppen varetager alle simple installationer på Sjælland
SIF Gruppen har gennem det seneste halve år udført en stor del af installationsarbejdet ved montering af SMART Boards og diverse simple AV-installationer for Solutors. Et samarbejde der har været givende begge veje, da SIF Gruppen nu også har adgang til eksperter inden for AV-installationer.

- Ud over, at vi nu er garanteret alle Solutors’ installationer på Sjælland og den vej igennem får tilført en del opgaver, så kan vi nu omvendt også tilføre vores kunder ekstra kompetencer. I forbindelse med eksempelvis nybyggerier eller lignende, skal der jo ofte indrettes eksempelvis mødelokaler, og her er det oplagt for os at trække på kompetencerne hos Solutors, forklarer servicechef i SIF Gruppen, Lars Mejlby

I forbindelse med overtagelsen af montageafdelingen, har SIF Gruppen oprettet en afdeling med fokus på håndteringen af disse installationer. SIF Gruppen beskæftiger i alt 200 medarbejdere og har hovedsæde i Herlev ved København.

Aftalen løber over de næste 3 år.

ProAV Digital

ProAV818 forside NETNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • IB4 mødelokaler
  • Unico-Gruppen
  • Brug en gimbal
  • LED-lamper
  • Mediatec udvider

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her