7. januar 2014

SBS Discovery overvejer Eurosport-køb

SBS Discovery intensiverer sine overvejelser om et køb af Eurosport, der vil gøre mediekoncernen til en mere markant spiller på det danske tv-sportsmarked. SBS Discoverys nye nordiske CEO, Henrik Ravn, håber, at moderkoncernen vil knytte sig tættere til Eurosport. Det giver ham adgang til sportsrettigheder, der kan indgå i produktudvikling af bl.a. de danske tv-kanaler.

 

Med opkøbet af SBS Media i december 2012, erhvervede Discovery Communications 20 pct. af Eurosport fra franske TF1, for godt 220 mio dollars. Discovery fik en 18 måneders option til at udforske sportspotentialet. Hvis forretningsmulighederne tegner til mere, kan Discovery udvide ejerandelen til 51 pct. I modsat fald kan Discovery-koncernen også beholde de 20 pct.- eller trække sig ud.

 

Lytter man til Henrik Ravn, står det klart, at han håber på et yderlig opkøb, som vil udvide hans kombinationsmuligheder og råderum for tv-kanaler i Norden - også selv om Eurosport fortrinvis består af niche sportsgrene. "Hvis Discovery går ind og køber en majoritet i Eurosport, skal vi i samme øjeblik i gang med at se på, hvordan vi integrerer det i den lokale forretning. Strategisk skal vi klart fylde mere på sportsmarkedet - når og hvis,” siger Henrik Ravn.

 

De største sportsrettigheder fra Eurosport, der bl.a. tæller tennis og motorløb, vil i givet fald kunne passe ind på mandekanalen 6'eren - måske hovedkanalen Kanal5, mener Ravn, mens hele SBS Discovery vil kunne indsætte sin muskler på at markedsføre Eurosport som "sportsvolumen kanalen”.

 

"Og på den længere bane åbner det op for bedre muligheder for rettighedskøb, da vi i givet fald kan udnytte rettighederne på tværs af vores portefølje af sportskanaler og dermed sikre større dækning og bedre finansiering."

 

Ifølge den vesteuropæisk chef for Discovery Communications, Dee Forbes, er der gevinster at høste fra marked til marked. Målgruppen er for eksempel ens. "Vi dækker de samme markeder i Europa, og Discovery og Eurosport henvender sig især til mænd, det er de åbenlyse synergier,” sagde hun  til MediaWatch i foråret. Potentialet i Discovery-Eurosport skal dog bedømmes og udregnes fra markedet til markedet, i 31 vesteuropæiske mediemarkeder, hvor Discovery er til stede med 17 forskellige tv-brands, ifølge Dee Forbes.

 

Kilde: mediawatch.dk

ProAV Digital

ProAV4 19 ForsideWWW

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Kunstig intelligens
  • Test QSC højttalere
  • Gode råd om storage
  • PLS 2019
  • Få bedre lyd på dine optagelser

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her