1. februar 2011

Public service-kontrakt er på plads

 Kontrakten fastsætter rammerne for DRs public service-virksomhed frem til udgangen af 2014.

DRs bestyrelsesformand Michael Christiansen udtrykker tilfredshed med, at kontrakten nu er faldet på plads.

"Jeg er meget tilfreds med, at den nye public service-kontrakt nu er kommet på plads. Vi har fået en mere enkel kontrakt, som udstikker rammerne for DRs virke, og samtidig en kontrakt som giver DR mulighed for at placere medieindholdet, der hvor det giver bedst mening for seerne og lytterne," siger Michael Christiansen og fortsætter:

"Den nye public service-kontrakt flugter på en række områder fint med DRs ambitioner om at fokusere endnu mere på kvalitet og public service samtidig med, at der fortsat er plads til at sikre bredden i DRs tilbud." 

Kulturminister Per Stig Møller siger:
”Med DR’s nye public service-kontrakt er der etableret gode og tidssvarende rammer for, at DR kan sikre vedkommende public service-tilbud af høj kvalitet til alle. Det gælder også til børnene og de unge, som på deres præmisser skal have adgang til public service-indhold om den verden, som omgiver dem.

For mig har det været helt afgørende, at DR nu underlægges en mindre detailstyring og får større frihed – bl.a. i forhold til valg af egnede platforme – så DR kan tilpasse sit public service-udbud til udviklingen. Som pendant til platformsneutraliteten er der i kontrakten, som det er aftalt i medieaftalen, sat fokus på det kerneindhold, som DR skal levere. Som væsentlige nyskabelser vil jeg gerne fremhæve, at DR skal:

• sende programmer på DR HD til unge i HD-format, der bl.a. formidler aktuelle samfundsmæssige forhold
• etablere forsøg med nyhedsformidling for børn
• gøre indholdet på DR’s DAB-kanaler sammenligneligt med indholdet på DR’s FM-kanaler.

DRs kst. generaldirektør Maria Rørbye Rønn siger i en kommentar til aftalen:

"Det er tilfredsstillende, at den nye public service-kontrakt giver DR mulighed for at udvikle sig og følge med danskernes mediebehov. Med kontrakten kan DR fokusere på at lave endnu bedre nyheder og få større betydning for børn og unge. Desuden ligger det i kontrakten, at DR sikrer relevant kulturindhold til alle og styrker den regionale dækning. Det er opgaver, vi gerne vil løse."

Den samlede public service-kontrakt mellem kulturministeren og DR kan ses på Kulturministeriets hjemmeside her.


ProAV Digital

ProAV818 forside NETNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • IB4 mødelokaler
  • Unico-Gruppen
  • Brug en gimbal
  • LED-lamper
  • Mediatec udvider

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her