27. april 2011

Omstruktureringsplan er godkendt

 Omstruktureringsplanen sikrer, at TV 2 kan arbejde videre med at indføre abonnementsbetaling fra 2012 og dermed skabe grundlag for en mere stabil økonomi. TV 2 vil fra 2012 opkræve 10-12 kroner om måneden i abonnement. Hertil skal lægges moms og eventuel distributøravance.

- Dagens afgørelse fra Kommissionen er en stor og glædelig begivenhed. Med denne afgørelse er TV 2 på vej til endelig at få skabt den bæredygtige forretningsmodel, som vi har arbejdet for de seneste mange år, siger TV 2s bestyrelsesformand, Lars Liebst.

EU-Kommissionen har også taget stilling til og godkendt den kompensation for public service-forpligtelserne, som TV 2 modtog i årene 1995-2002 i form af især licens. Kommissionen udtalte sig første gang om den statslige finansiering i 2004. Den afgørelse blev indbragt for Retten i Første Instans, der i 2008 annullerede Kommissionens afgørelse, fordi Retten ikke fandt, at Kommissionen havde foretaget de nødvendige undersøgelser.

EU-Kommissionen har i dagens godkendt kompensationen for TV 2s public service-forpligtelser.

TV 2s administrerende direktør, Merete Eldrup, glæder sig både over godkendelsen af omstruktureringsplanen og over afgørelsen i sagen om TV 2-licensen i årene 1995-2002.

- Jeg er meget tilfreds med, at der nu foreligger en afgørelse fra Kommissionen. EU-godkendelsen af omstruktureringsplanen for TV 2 giver arbejdsro og mulighed for at arbejde mere fremadrettet med TV 2s kanaler og internet-aktiviteter. Samtidig har EU-Kommissionen fastslået, at licensen til TV 2 i årene 1995-2002 er kompensation for vores public service-forpligtelser, og at TV 2 ikke er blevet overkompenseret, siger Merete Eldrup.

TV 2 har endnu ikke modtaget den fulde tekst fra EU-Kommissionen, og TV 2 vil i de kommende uger studere afgørelsen fra EU sammen med sine juridiske rådgivere.

ProAV Digital

ProAV818 forside NETNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • IB4 mødelokaler
  • Unico-Gruppen
  • Brug en gimbal
  • LED-lamper
  • Mediatec udvider

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her