2. maj 2011

Nye værter på Aftenshowet

 Kåre Quist og Rie Helmer skal fremover begge være værter på ’Aftenshowet’ på DR1, der dermed atter har alle værtspladser besat. 39-årige Kåre Quist tiltræder den 1. august, mens 41-årige Rie Helmer Nielsen allerede springer til den 1. juni, når Sisse Fisker skal på barselsorlov.

”Programmerne på DR1 udvikler sig hele tiden, og DR1 råder over mange gode værtsprofiler, som kan gøre sig gældende i mange sammenhænge. Kåre Quist har i flere forbindelser – senest som vikar på TV-Avisen i sommer – bevist, at han også har andre værtstalenter, end dem, vi ser hver tirsdag i ’Kontant’. Og med Rie Helmer får ’Aftenshowet’ en garvet vært, som med sin nysgerrighed, talentfulde håndtering af journalistikken og evne til at folde historier ud, så de vedkommer alle, bliver alle tiders gevinst for ’Aftenshowet’,” siger kanalchefen for DR1, Lotte Lindegaard.

Kåre Quist kom til DR i 2007 fra en stilling som redaktionschef på Ekstra Bladet. Han har tidligere været journalist på Euroman og Berlingske Tidende og ansvarshavende chefredaktør på gratisavisen Urban.

For Rie Helmer Nielsen bliver der lidt tale om et comeback til DR – efter 11 år væk fra huset. Umiddelbart efter hun blev uddannet som journalist i 1998, var Rie Helmer Nielsen ansat et par år i afdelingen DR Fakta.

Fra 2000 til 2006 og igen fra 2009 og frem til nu har Rie Helmer arbejdet på TV 2/Lorry, hvor hun blandt andet har været med til at opfinde programmet ’Brunch’. For øjeblikket er hun nyhedsvært og vært på interviewprogrammet ’Der var engang’ på TV 2’s regionale station i hovedstadsområdet.

Fra 2006 til 2009 prøvede Rie Helmer Nielsen noget helt andet end tv, da hun først var redaktionssekretær og siden chefredaktør på magasinet ’Vores Børn Junior’.

For kort tid siden offentliggjorde DR, at Morten Ankerdal erstatter Nikolaj Koppel på herresiden. Nikolaj Koppel fortsætter som vært søndag formiddag på radioens P2.


ProAV Digital

ProAV9 NOV18 ForsideNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Østre Gasværk
  • Expo-reportage
  • DJI Ronin
  • RAW video
  • Comtech

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her