4. september 2014

Ny sportskanal fra TV 2

TV 2 FILM omdannes i 2015 til en dedikeret sportskanal med fokus på danske rettigheder, live, events og journalistik. Der er allerede truffet aftale om kanalkonverteringen med Canal Digital, Stofa, Waoo og Boxer, som vil kunne tilbyde TV 2s nye sportskanal til deres kunder.

 

”En ny sportskanal er en oplagt styrkelse af vores familie, for TV 2 er – og vil være – en central spiller inden for sportstilbuddene til de danske tv-seere. Samtidig har vi i TV 2 FILM en kanal, som langsomt, men sikkert udkonkurreres af store filmkataloger hos diverse on demand-tjenester, og en konvertering fra film til sport er et udtryk for en naturlig udvikling i sammensætningen i vores kanalportefølje,” siger TV 2s administrerende direktør, Merete Eldrup, og tilføjer: ”Vores nye sportskanal vil være et ekstra tilbud til de særligt dedikerede og et samlingssted for fans med interesse for en bred vifte af rettigheder. TV 2 får en større bane at spille på, vi kan udnytte vores rettigheder meget bedre, og vi kan med den nye kanal give mere tid og plads til noget af al den sport, som både seerne og vi på TV 2 er så begejstrede for.”

Der er allerede truffet aftale om kanalkonverteringen med fire tv-distributører, og Canal Digital, Stofa, Waoo og Boxer vil derfor kunne tilbyde TV 2s nye sportskanal til deres kunder. TV 2 er i forhandling med andre distributører og går nu også i dialog med de selvstændige antenneforeninger. Disse forhandlinger vil fortsætte de kommende måneder.

Sportskanalen vil bl.a. lægge sendetid til allerede indkøbte rettigheder som eksempelvis
den populære danske ligahåndbold, slutrunder i håndbold og fodbold, OL, dansk ishockey og cykling. Kanalen vil således både dyrke den fast tilbagevendende ligasport og de store events.

”På TV 2 glæder vi os helt enormt til at videreføre den form for sportsjournalistik, vi har opdyrket på hovedkanalen de seneste mange år. Ud over en stor mængde live-sport, der er kernen på enhver sportskanal, er det ambitionen at lave originale sportsmagasiner på daglig basis og udnytte den massive nyhedsmuskel, som TV 2 i forvejen har på sportsområdet. Der er flere spændende rettigheder på vej til kanalen, og alle sportsfans vil få en dedikeret dansk sportskanal med en kraftig puls og et stort nærvær,” siger TV 2s sportschef Frederik Lauesen.

ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her