TV2 nyhedsstudie

19. november 2015

Ny kanal lader vente på sig

Et strategisk skifte hos Berlingske betyder, at man ikke længere ønsker at indgå i samarbejdet om den planlagte TV 2 Business-kanal. Kanalen skulle gå i luften i begyndelsen af 2016 som en del af TV 2 PLAY.

- Det er på mange måder ærgerligt, for TV 2 Business-kanalen har slet ikke været et dårligt projekt eller en dårlig idé. Og samarbejdet mellem Berlingske og TV 2 omkring planlægningen af kanalen har været aldeles glimrende. Men Berlingske står midt i et strategisk skifte, hvor al fokus vil være på hovedbrandet Berlingskes kerneopgaver. I den situation vil det ikke være det rigtige at bruge kræfter, penge og fokus på en fælles tv-kanal med TV 2, siger Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen.

Samtidig ophører det hidtidige samarbejde mellem TV 2 og Berlingske Business omkring finansdækningen med blandt andet flere daglige markedsopdateringer leveret af Berlingske til TV 2s finansudsendelser.

- Vi ærgrer os over, at Berlingske trækker sig fra samarbejdet omkring TV 2 Business-kanalen. Vi vil nu overveje, om vi ønsker at fortsætte arbejdet med kanalen og derigennem give de finans-interesserede danskere muligheden for en digital adgang til nyheder fra business-verdenen. Derudover vil vi naturligvis sikre, at vores seere og brugere også fremover får en god, daglig dækning af finansstoffet, siger konstitueret nyhedsdirektør på TV 2, Mikkel Hertz.

ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her