11. december 2013

Ny faktaredaktør til DR

Paul Anthony Sørensen, som bliver DR1’s nye faktaredaktør fra 1. januar 2014, har arbejdet og været medlem af tv-ledelsen i Eyeworks siden 2007. Her var han først producent i fem år, og siden 2012 har han været chef for Eyeworks’ faktateam.

Paul Anthony Sørensen, der er bachelor i dansk og medievidenskab fra Københavns Universitet, har med sit fakta-team allerede i en årrække været inde over DR- og TV 2-programmer – til DR for eksempel ’Dopingepidemien’ på DR1, ’Kokainens pris’ på DR3 og to sæsoner af ’Undskyld vi er her’ på DR3. Den nye faktaredaktør har også været producent på flere af DRs populære ’Barda’-børneudsendelser, og tilbage fra 1999 til 2001 var han tilrettelægger på DR2-programmer som ’Plan B’, ’Uland undersøger’ og ’Made in Danmark’.

Kanalchefen for DR1, Pil Gundelach Brandstrup, glæder sig til, at Paul Anthony Sørensen begynder efter nytår. ”Med snart 20 års erfaring med at lave tv og faktastof er Paul Anthony Sørensen lige, hvad vi har brug for til den videre udvikling af det vigtige stofområde på DR1. Udover at have haft fingrene dybt nede i idéudviklingen og produktionen af en lang række programmer, har den nye faktaredaktør også selv tidligere arbejdet i DR, så det at lave public service-fjernsyn har han godt inde under huden,” siger hun.

Udover at have arbejdet for Eyeworks og DR tidligere, har Paul Anthony Sørensen blandt andet også været udviklingschef hos selskabet Jarowskij (2004-2005) og redaktionschef og producer hos Metronome Productions A/S (2002-2003). I 2001 og 2002 arbejdede han i London, hvor han producerede for Channel 4.

Ansættelsen af Paul Anthony Sørensen sker som led i en opgradering af faktastoffet på DR1.

ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her