16. juni 2014

Ny dokumentargruppe på TV 2

TV 2 opruster på dokumentarområdet og nedsætter en helt ny journalistisk gruppe, der skal udvikle og levere dagsordensættende dokumentarprogrammer til Danmarks største tv-kanal. Den undersøgende dokumentargruppe etableres som et led i den strategiske udvikling af hovedkanalen, hvis øvrige styrkepositioner sætter fokus på inspirerende livsstil, weekendunderholdning og store, samlende tv-begivenheder.

 

Den nye gruppe, som skal producere både enkeltstående dokumentarprogrammer, men også journalistiske serier, kommer organisatorisk til at ligge hos TV 2 NYHEDERNE, der har en stolt tradition for at levere succesfulde TV 2-formater som "Korrespondenterne", "Gerningsstedet", "Dags Dato" og "Station 2".

 

- Dette er en stor og vigtig satsning for TV 2, for vi skal sørge for at undersøge det komplekse samfund, vi lever i, og skabe debat. Det er public service, når vi går i seernes tjeneste, som er ambitionen med dette projekt, hvor vi for alvor kan fordybe os i de vigtige historier. Det er derfor helt naturligt, at TV 2 NYHEDERNE udnytter sin store journalistiske muskel i denne sammenhæng og bidrager til en fortsat styrkelse af hovedkanalen, siger TV 2s nyhedsdirektør Michael Dyrby.

 

Det bliver den 40-årige journalist Troels Jørgensen, der skal lede den nye journalistiske dokumentargruppe. Han er uddannet fra DJH i 2001 og kommer fra en stilling som redaktør og programudvikler på DR. Her har han bl.a. haft ansvar for programmer som "Detektor", "Hængt ud på forsiden" og "Spekulanterne slår til igen". Troels Jørgensen er netop tiltrådt 1. juni. I samme forbindelse skal der ansættes fire journalister til dokumentargruppen.

ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her