3. december 2015

Ny booking platform

Nyt firma vil gøre booking af freelancere i TV-branchen mere overskuelig. Derfor samler Click A Crew booking af freelancere på én online platform, www.clickacrew.com. Danske produktionsselskaber og andre producenter skal fremover kun koncentrere sig om de freelancere, der rent faktisk er ledige, når de skal bruge dem.  

Med Click A Crew får freelancere i TV branchen en platform, hvor fremtidige jobs, bookinger og aftaler samles i én overskuelig kalender. De slipper tilmed for at sende fakturaer efter endt arbejde - og de skal aldrig mere bruge dyrebar tid på at rykke for betaling. Det klarer systemet selv.

”Vi har længe gået med ideen, derfor valgte vi at arbejde fuld tid på projektet fra foråret 2015. Det er vigtigt for os at lave et produkt, som er skræddersyet til alles behov - både freelancere og produktionsledere i TV branchen,” udtaler Markus Ramlau, der er partner i Click A Crew og fortsætter: ”Som produktionsleder i TV-branchen igennem mange år, har det altid undret mig, at der ikke var mere fokus på at gøre det lettere at finde ledige freelancere. Samtidig har mange freelancere måske svært ved at nå alt det administrative - svare på opkald, holde deres kalender opdateret og få lavet og sendt fakturaer. Alt dette vil vores system komme til livs.”

ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her