KoncernFilm ny ejerkreds 2016

Af Birgit Waltenburg, 27. april 2016

Koncern TV udvider

Produktionsselskabet Koncern TV og Filmproduktion udvider sin ejerkreds med Stine van der Sterren Enevoldsen,som indtræder som medejer i selskabet og får titel af programchef.

"Vi er sprængfyldte af energi og godt på vej til at forme et selskab tilpasset tidens nye krav og behov. Koncern drives i øjnehøjde af multidisciplinære mennesker, der fungerer lige godt i alle led. Stine kan ligeledes håndtere hele processen fra ideudvikling til færdiggørelse og sikrer dermed kvaliteten i alle faser. Hun har et kompromisløst engagement og udviser stor empati, hvilket er kerneværdier i Koncern," siger salgs- og udviklingschef Birdie Bjerregaard i meddelelsen.

Ejerkredsen består fremover af adm. direktør Lars Seidelin, økonomichef Jens Ulrik Pedersen, salgs- og udviklingschef Birdie Bjerregaard og programchef Stine van der Sterren Enevoldsen.

Sidstnævnte skal styrke Koncern TV's profil som producent af egenudviklede tv-programmer. Hun har bl.a. erfaring som programchef på Strong Productions gennem de seneste år.

"Jeg er drevet af at fortælle historier, som berører og betyder noget for danskerne. Det er alt fra uretfærdigheder til systemfejl i samfundet, men også de problematikker som de fleste af os oplever i vores hverdagsliv. Og netop dette er en vigtig del af Koncerns stærke DNA, som jeg glæder mig til at styrke," siger Stine van der Sterren Enevoldsen i meddelelsen.

Det er anden gang på få måneder, at selskabet tilføjer en ny medejer. I midten af december annoncerede Koncern TV Birdie Bjerregaards ankomst som salgs- og udviklingschef.

ProAV Digital

ProAV 3DIGI 19 forside WWW

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Schmidts Radio
  • Test 4K kamera
  • DPA 6060/6066
  • ISE 2019
  • AFUK

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her