16. september 2013

Ekstra Bladet TV opruster

Længere formater og flere egenproduktioner. Ekstra Bladet tager det første store skridt i avisens strategiske satsning på web-tv, der på sigt skal tage markedsandele fra broadcasterne.

Ekstra Bladet TV går mandag den 13. september i luften med godt 10 nye web-tv-formater i en strategisk satsning på web-tv, der skal stjæle markedsandele fra de etablerede tv-stationer.

 

"I 2015 vil Ekstra Bladet ikke alene være Danmarks største tabloide web-tv-station, for det er Ekstra Bladet allerede nu. I 2015 vil vi være endnu større og tage markedsandele fra de danske broadcastere," skriver avisen i en pressemeddelelse.

”Vi kan se, at vores læsere, seere og annoncører efterspørger mere af det, som Ekstra Bladet er allerbedst til, nemlig nyheder, underholdning og sport. Og det får de nu også på tv,” siger ansvarshavende chefredaktør Poul Madsen.

Chefredaktøren går selv på skærmen til efteråret i debatprogrammet ’Et par på Madsen’, hvor han udfordres af en kendt dansker med markante holdninger om ugens mest omtalte emne.

 

De øvrige nye magasinformater, alle på 10-15 minutter, tæller bl.a. 'Topfart', med Ekstra Bladets motorjournalist Anders Berner som vært, debat-programmet 'Frontalt' med nyhedschef Miki Mistrati samt programmet 'Dan’s med de kendte' med Dan Rachlin som vært.

 

Den største økonomiske og formatmæssige satsning er et 24-timers live-realityshow 'Paparazzi', der har kendissen Maria Erwolter som vært. Programmet følger en kendt dansker live i 24 timer, og seerne involveres og er med til at bestemme udviklingen i showet via Ekstrabladet.dk. Programmet er produceret og udviklet til web-tv i samarbejde med tv-producenten Gong.

 

 

Kilde: mediawatch.dk


ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her