22. marts 2011

DRs bestyrelse godkender ny satsning

 I dag er der ifølge DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn mange danske og internationale medier, som alle kæmper om danskernes opmærksomhed. Derfor er det, efter en årrække med byggeri og budgetoverskridelser, nu tid til at sætte indholdet først i DR.

"Ambitionen er helt overordnet at få et skarpere DR, hvor vores public service-fokus i højere grad kommer til at gennemsyre alle de programmer, som vi laver. Vi skal have nyskabende og dagsordensættende programmer af høj kvalitet," siger Maria Rørbye Rønn.

Et af de steder hvor der i den kommende tid sker forandringer, er i DRs radioudbud. På FM vil DR bibeholde de eksisterende kanaler, dog vil P1 og P2 fra november 2011 skulle dele frekvens, da DR mister retten til at sende på den frekvens, hvor P2 sender i dag. P1 sender på FM på hverdage fra 06.00 til 18.00. P2 sender på hverdage på FM fra 18.00 til 06.00. Og i weekenden sender P2 klassik musik i morgentimerne på FM. P1 og P2 fortsætter samtidig som to hele og selvstændige kanaler på DAB, og DR igangsætter en informationskampagne, som skal kommunikere ændringerne på DAB og FM.

Der vil samlet set blive færre kanaler - i særdeleshed på DAB, hvor en række af de såkaldte "jukebokskanaler" forsvinder og erstattes af færre men bedre radiokanaler med værter og formidlet indhold. Lytterne vil således inden for det næste halve år bl.a. kunne stifte bekendtskab med P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz på deres DAB-radio.

DR skærer således antallet af sine radiokanaler ned - hvor der tidligere i alt har været op mod 30 kanaler, så vil der i fremtiden være 10 radiokanaler. Til gengæld vil man som lytter opleve et højere kvalitetsniveau og en styrket formidling af musikken med nye værter.

Målrettet indsats over for unge
DR vil søsætte en målrettet indsats for de unge, som fremover vil kunne finde tilbud på DR HD, en ny DAB-kanal og på dr.dk. DR skal være bedre end i dag til at levere markant, modigt og moderne ungeindhold. Af den nye ungesatsning fremgår det derfor, at DR fremadrettet ønsker at skabe et public service-alternativ, som differentierer sig markant fra de øvrige ungetilbud, og som "har noget mellem ørerne". Ungesatsningen får navnet DR MAMA og vil have sin hjemmebane på DR HD. Her vil der hver eneste dag blive sendt programmer for den unge målgruppe. Kanalen vil fortsat også sende for eksempel søndagsdramatik og film i HD-kvalitet.

Styrke dækningen af hele Danmark
Et tredje fokusområde for DR bliver at styrke dækningen af hele landet, således at vi som seere og lyttere kan genkende vores egen verden i det indhold, vi møder i DRs programmer. Det betyder helt konkret, at seere og lyttere i fremtiden vil få flere historier med et regionalt afsæt - både som lokale nyhedsindslag i TV Aviserne, Radioavisen, på DR Update og på dr.dk, men også i form af nye regionale programformater på radioen og ved at flytte en del af tv-produktionen ud fra studierne og ud i det regionale Danmark.


ProAV Digital

ProAV818 forside NETNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • IB4 mødelokaler
  • Unico-Gruppen
  • Brug en gimbal
  • LED-lamper
  • Mediatec udvider

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her