28. april 2011

Danskerne ser mere DR1 igen

 I aftenfladen fra klokken 17.00 til 24.00 har DR1 vendt bøtten, så seerandelen er vokset fra 25,8 procent til 26,6 procent. Og selv om fremgangen kan synes lille, er det første gang siden 2004, at DR1's seertal er i vækst.

"Udviklingen betyder, at DR1 kan udnævnes til kvartalets klareste vinder, og det er da ingen hemmelighed, at håndbold-VM har været kraftigt medvirkende til, at tallene er vendt," siger medieforsker Niels Marslev fra DR Medieforskning.

Bedre tag i 15-24-årige
Efter mange års nedtur er det blandt andet lykkedes for DR1 at få bedre tag i de 15-24-årige. Her er seerandelen vokset med 2,3 procent, mens der har været en vækst på to procent i aldersgruppen 55+.

"Nye programserier som 'Gintberg på kanten', 'Bag facaden' og 'Blod, sved og T-shirts' har klaret sig godt, og de har også generelt haft godt fat i den yngre målgruppe," forklarer Niels Marslev.

Kigger man samlet på alle DRs tv-kanaler er der også fremgang at spore. Den samlede seerandel i aftenfladen er vokset fra 35,0 til 36,1 procent, og også her er det første gang siden 2004, at kurven nu vender opad.
Her er en del af forklaringen, at DR HD, DR K, DR Update og DR Ramasjang - sammen med DR1 - alle oplever vækst, mens DR2 har oplevet en mindre tilbagegang.

"Modsat de foregående år er væksten i danskernes tv-sening nu stort set gået i stå. Sammenlignet med sidste år er hver danskers tv-forbrug "kun" steget med halvandet minut pr. dag i første kvartal af 2011, hvor stigningen i de foregående år har været langt større. Siden første kvartal af 2007 er hver danskers tv-forbrug faktisk steget med hele 59 minutter om dagen," forklarer Niels Marslev.

ProAV Digital

ProAV818 forside NETNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • IB4 mødelokaler
  • Unico-Gruppen
  • Brug en gimbal
  • LED-lamper
  • Mediatec udvider

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her