Guldtuben

Af Birgit Waltenburg, 19. maj 2016

Award-show på EB.dk og TV3+

På et pressemøde 18 maj fortalte Splays danske direktør, Adrian Langer, at man i september i år gør et kort sidespring ind på både nettet og almindeligt flow-tv. Anledningen er award showet Guldtuben, som Splay står for.

Her bliver der uddelt priser i 12 kategorier til de bedste Youtube're. Guldtuben blev sendt første gang sidste år og kan naturligvis følges på Youtube, men i år også på eb.dk og på TV3+. Målet med de to ekstra distributionskanaler er at hæve kendskab og seertal betragteligt. Ved første danske udgave af Guldtuben, som blev afholdt i august sidste år, så i gennemsnit 24.000 med.

"For første gang laver vi et show, som bliver distribueret på tværs af alle platforme, traditionelle som digitale, for at få et mix af alt det bedste på tværs. Der er så meget frygt for at kannibalisere på indhold. Det har vi slet ikke. Vi vil bare have så mange som muligt til at se det," sagde Adrian Langer, som ses yderst til højre på billedet.

Målet er at komme op på 75.000 seere, men Adrian Langer indrømmer, at det bliver svært.

Splay er primært ejet af MTG, der sidder på over 80 pct. af ejerskabet. TV3+ er ligeledes en del af MTG-familien.

Award-showet 'Guldtuben' bliver afholdt 24. september på Det Kongelige Teater i København.

Foto: Thomas Nygaard Madsen

ProAV Digital

ProAV4 19 ForsideWWW

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Kunstig intelligens
  • Test QSC højttalere
  • Gode råd om storage
  • PLS 2019
  • Få bedre lyd på dine optagelser

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her