Interview

11. januar 2016

Video giver troværdighed

Ved at bruge video ved eksempelvis en produktlancering, en virksomhedsprofil eller lignende, bliver troværdigheden langt bedre. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan man griber det an. Monitor Business har mødt Click Film, der fortæller, hvordan den skal ”klippes.”

Film gør historien personlig. Bliver du interviewet, er det svært at lyve, med mindre du er virkelig trænet i at lave en præsentation. Så i langt de fleste tilfælde er en video i interviewform, det vi anbefaler de fleste kunder.” Ordene er Mikael Johnsens, der er indehaver af Click Film i Aarhus. Hans baggrund er journalist i mange år for DR og TV2, hvor han har stået for tusindvis af interviews gennem årene. I dag laver han historier i eget regi for mange forskellige kunder. Det kan være kundecases, en produkt- eller en medarbejderprofil. ”Jeg kalder det for glade kundefilm, fordi det er netop det, det handler om. Stiller du dig frem og fortæller om det, du kan yde eller tilbyde, er det ofte den bedste markedsføring – netop fordi det giver troværdighed.”

Et ansigt lyver ikke

Når man laver video, koncentrerer man sig om personlighed, og det kan man ikke ”lyve” sig ud af, hedder det fra Mikael. En amerikansk analyse viser, at når der laves video, udgør det talte ord kun 7% af troværdigheden, mens resten afgøres af mimik, tonefald og øjnene på personen, der taler. Mikael understreger, at man skal turde lave personlige film, så det ikke bare er en tekst, der ”lires af.” Man skal kunne mærke personen bag. Og her er udfordringen, at du kan være nok så fremragende foran et kamera, men er spørgsmålene ikke udformet rigtigt, kommer budskabet heller ikke frem. Så en salgstale duer ikke – det bliver gennemskuet af modtageren, og derfor kræves der en meget klar styring og vinkling af form og indhold, inden man går i gang.

Dernæst skal videoen klippes og redigeres, så den fremstår ægte og fra en seriøs afsender. ”Vi har alle set de mere eller mindre heldige videoer på nettet, hvor budskabet egentligt er OK, men kvaliteten og teknikken generelt er så ringe, at det fremstår utroværdigt. Heldigvis kan det rettes med få midler, og det er her, Click Film kommer ind,” forklarer Mikael.

Dyne Larsen som trendsætter

Mikael fortæller, at Lars Larsen er det bedste eksempel på netop den personlige markedsføring med video. ”Han gjorde det personligt, han henvendte sig direkte til de potentielle kunder, og han virkede oprigtig og troværdig,” fortæller Mikael, der også fremhæver ”We Are Maersk”-filmen, der gør det samme men med helt andre virkemidler. ”Her fortæller ansatte i Mærsk med forskellige opgaver rundt om i verden, hvad de laver. Igen bliver det gjort personligt, og derfor virker det troværdigt,” forklarer Mikael, der ofte hiver disse to meget forskellige eksempler frem, når han skal overbevise kunder om, hvorfor de skal vælge video i interviewform.

Hos Click Film har man produceret mange af den slags film og cases. ”Vi laver dem nogle gange som nyhedsindslag med voice-over. Det er en form, mange kender og er trygge ved, og derfor bliver det også godt modtaget. Det virker aktuelt og giver en ekstra dimension i filmen. Men også her er det troværdigheden fra dem, vi interviewer, der er det vigtigste,” understreger Mikael.

Brug smartphone som video

Mikael fortæller, at i dag kan man komme langt med få virkemidler. Mange smartphones er så gode til video, at de godt kan bruges til at filme med. Er målet en video, der skal på nettet, kan man i mange tilfælde bruge sin smartphone eller et bedre webcam.

”Vi oplærer folk i at filme, så den tekniske del er i orden, og så tilbyder vi at klippe det sammen, så det virker professionelt. Så kommer der speak på og tekster i start og slut, så overgange mellem klippene er professionelle. På den måde kan man lave en enkel og prisoverkommelig produktion, der virker troværdig og gennemarbejdet,” forklarer Mikael.

Målet er at få budskabet frem, og her er interviewet som sagt den bedste og klareste form, mener man hos Click Film. ”Det gælder i alt fra nyheder til reklamefilm, og uanset om der er tale om en lille eller stor virksomhed,” fortæller Mikael og fortsætter: ”Vi laver også HR film til virksomheder, hvor man viser sine medarbejdere frem. Når en person udstråler integritet, virker det bare godt. Det kan være til brug på LinkedIn, Facebook, en udannelsesmesse eller noget helt tredje,” forklarer Mikael.

Vigtig med styring af indholdet

Mikael understreger, at inden man kaster sig ud i selv at lave video, skal man have en klar styring af indholdet. ”Og her kan vi hjælpe, for det er ekstremt vigtigt at have strukturen og vinklingen på plads, inden man går i gang med at skyde video,” slutter Mikael fra Click Film.

Af: Peter Hyldahl

ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her