5. december 2014

Verdenspremiere på Roland M5000

Dagen før MonitorExpo åbnede inviterede Roland til premiere på en verdensnyhed, hvor den helt nye M5000 mixerpult blev vist frem. Rammen om premieren var TAP1, så samtidig med, at der blev arbejdet hårdt på standene for at få dem færdiggjort til åbningen af MonitorExpo næste morgen, så fik brugere og presse fra hele Nordeuropa fremvist den nye vidunder mixer i et tilstødende lokale i TAP1. 

 

Fra lokalet blev der streamet til og fra lokaliteter over hele verden. Så der var stor aktivitet, især hen mod countdown, nedtælling til tæppefald kl. 19. Og så stod den der, en forholdsvis kompakt Roland M5000 mixer. Seancen startede med en lang tale på en videoskærm, hvor John Broadhead introducerede mixeren, fortalte om koncept og idé og senere gik i detaljer med de forskellige, mere specifikke muligheder på mixeren. Efter denne tale kom der anderledes liv på scenen, hvor Morten Rasmussen fra Roland Systems Group bød velkommen og introducerede Nico Suárez fra den spanske afdeling, som var manden, der særlig har dykket ned i mixerens mange menuer og muligheder. Herefter fulgte en Q&A. Herefter kunne folk få lov til at lægge fingre på mixeren, som dog er i en så tidlig udgave, at meget funktionalitet ikke er færdig.


Fleksibilitet
Roland har virkelig lagt sig i selen med denne pult. Lyttet til brugernes behov og nøje undersøgt, hvad der er brug for på markedet og ikke som tidligere lagt sig blindt fast på sin egen standard og protokol. Selvfølgelig kører pulten REAC, som er Rolands netværksstandard mellem pult, stagebokse og andet udstyr. Men pulten kan også integrere med Dante, MADI og Waves Soundgrid; standarder, som man skal kunne kommunikere med på en nutidig digital mixer. Pulten kommunikerer således med alt Rolands nuværende udstyr, som kører REAC.

    

Fleksibilitet er kodeordet, når vi taler om den nye M5000 pult. Tidligere pulte fra både Roland og andre producenter har ligget nogenlunde fast på en struktur omkring indgange, udgange, busser, matrix og DSP ressourcer. Men det gør M5000 helt op med. Her vælger man selv sin struktur. Pulten har 128 såkaldte ”Audio Paths”, og blandt de 128 kan brugeren helt selv vælge sine mixerbehov. Hvis man har brug for 10 indgange, 100 udgange og 8 mixbusser, så er det bare at vælge det; eller 60 indgange, 12 udgange, 4 mix- og 30 mixbusser, så kan det også lade sig gøre. Det betyder, at M5000 mixerpulten er gearet til hvilken som helst opgave, FOH, monitor, studie, broadcast, teater og installation. Selvfølgelig skal man have stagebokse, som understøtter det valg, men pulten kan det hele.

    

Pulten kører i standardopstillingen 96 KHz, men den kan også køre 48 KHz, og så kan den blot så meget mere. Den er født med 16 ind og 16 ud internt på XLR stik, og den har også indbygget wordclock, dobbelt REAC, LAN, USB og så selvfølgelig de to ekspansion porte, hvor Dante, MADI, Soundgrid eller ekstra REAC porte kan isættes.


Interface
Mixeren er kompakt, har 28 fadere, og en stor central 12 tommer touchskærm, som sidder på den ret skrå frontflade. Under skærmen er der 16 drejeknapper, som styrer forskellige funktioner, alt efter, hvad der er valgt på skærmen. Trods kompleksiteten er pulten simpel i sin brugerflade, hovedparten af kommunikationen foregår på skærmen eller kombineret med en iPad. Faderne kan specialiseres til at fungere stort set, som man ønsker; man kan isolere fadergrupper af 8, der er hurtig ”spill out” fra DCA’er, og på højre side er der fire fadere, som kan programmeres til hvilken som helst fast faderfunktion.

 

Forventninger

I løbet af MonitorExpo, hvor M5000 helt naturligt samlede masser af interesserede på Rolands stand, tog vi en snak med Morten Rasmussen omkring perspektiverne for Roland omkring denne nye M5000 mixerpult. ”Den nye mixerpult er rigtig spændende for os, fordi det er et helt nyt niveau. Vi tager lige et step op i en mixer klasse, hvor vi ikke har været før. Det betyder, at vi skal snakke med helt nye kunder og dyrke helt nye markeder. Det er altid spændende, men selvfølgelig også en udfordring. Men samtidig må jeg også sige, at denne mixer vil blive en døråbner for os; meget af det, som kunder har efterspurgt, ikke blot hos os, men blandt alle mixerproducenter, det indfrier denne nye mixer.”

    

”Mixeren har været længe undervejs, vi så de første prototyper for snart tre år siden. Vi har været igennem mange modeller, men der, hvor vi er landet, både i fleksibilitet, lyd, fysisk størrelse og kapacitet, det er vi rigtig godt tilfredse med. Meget få mixere tilbyder en lignende fleksibilitet, og de er alle langt dyrere end denne. Og et andet vigtigt argument er, at man kan bruge alle de ”gamle” ting, hvis man tidligere har investeret Roland’s mixerpulte.”

    

Morten Rasmussen fortæller, at mixeren bliver til at købe i 2. kvartal i 2015, og at prisen på ingen måde vil blive en forskrækkelse.

 

Af: Jens Walther

ProAV Digital

ProAV818 forside NETNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • IB4 mødelokaler
  • Unico-Gruppen
  • Brug en gimbal
  • LED-lamper
  • Mediatec udvider

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her