17. november 2015

Udvikling af branchen

DMJX har en stående invitation til branchen om at spille ind med konkrete problemer og udfordringer. De kan blive til godt lærestof for kommende medieprofessionelle, men de kan også blive til små eller store udviklingsprojekter, hvor lærere, forskere og studerende drager nytte af at kunne arbejde med virkelige problemer, mens virksomheden populært sagt kan trække på hele skolens “regnekraft”.

”For vores studerende er det afgørende at være så tæt på branchen som overhovedet muligt,” fortæller videnchef Thomas Rasmussen. Og DMJX vil gerne uddanne folk, der kommer
direkte ud og kan gå ind i maskinrummet.

“Som medievirksomhed er man meget fokuseret på næste deadline, drift og forretningsmål, men det kan være svært at finde et frirum til reflektion. Der kan vi tilbyde et samarbejde med vores undervisere, forskere og udviklingsafdeling meget tæt på de præcise udfordringer, som virksomheden har.”

Nøjes ikke med at skrive rapporter

“Vores adelsmærke er, at vi er og gerne vil være praksisnære,” siger Thomas Rasmussen. ”Svaret på en konkret udfordring vil hos os aldrig være en rapport på 30 sider. Det vil altid være konkrete svar fremkommet i en direkte dialog med virksomheden.”

“Når vi bliver opmærksomme på, at der er konkrete problemer, som er fælles for flere virksomheder, så vil vi gerne udvikle ny viden på det område og tilbyde efter- og videreuddannelse, så vi kan lave kurser, der er præcist målrettet mod de udfordringer, der er i branchen.”

“Video og mobilvideo er et af de nye områder, og det er utroligt spændende, for det bliver stadigt mere relevant for både de tekst- og billedbårne medier.”

Ønskeudfordringen

”Ønskeudfordringen for os er et spørgsmål eller ønske, som deles af flere virksomheder.Vi forsøger her på skolen at fremme en kultur, hvor de spørgsmål, som vi tager fat i, er de spørgsmål som opstår ude i branchen og i virksomhederne.” Thomas’ egen baggrund er Humanoria, hvor der er en tendens til, at de spørgsmål, som er vigtige, er dem, som er vigtige for institutionen. Den vane har han meget bevidst lagt bag sig. “Men vi ser også efter, hvor der kan være sammenfald. Når det viser sig, at vi har flere projekter på et givent område, så prøver vi at samle trådene. Konkret arbejder vi lige nu med en del projekter inden for innovativ offentlig kommunikation. Et andet hovedområde er video til nyhedsmedier, hvor video kommer til at fylde en stadigt større rolle for nyhedsmedier og kommunikationen i det hele taget. Der samler vi en del forskellige projekter op, som alle har dette omdrejningspunkt. Et tredje hovedområde er journalistisk innovation, herunder konstruktiv journalistik.”

“Vi modtager alle bolde, men kan man ramme et af de tre hovedområder, er der større chance for, at det bliver til et konkret projekt.”

I får hjælp, hvor tiden er knap

”Med fare for at træde nogen over tæerne, så er det ikke mit indtryk, at den internationale forskning på medieområdet bliver læst intensivt ude i branchen,” siger videnschef Thomas Rasmussen og fortsætter: “Dertil er hverdagen alt for travl.”

”Men udviklingsprojekter tager fat på det stof og de udfordringer, som hverdagen er gjort af, så jeg vil virkelig invitere alle til at komme ind og lave noget sammen med os, komme ind med de problemer, der er, og bruge os som konsulenter.”

“Vi vil også meget gerne dele viden via Monitor Pro eller andre medier, hvor vi ved, at det kommer ud i branchen,” slutter Thomas Rasmussen.

Af: Carsten Legaard

ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her