5. december 2014

Timelapse og hyperlapse - gjort nemt

Det er højeste mode med tidsforkortede optagelser - Time lapse er den simpleste af dem, idet kameraet bare står stille og optager et enkelt frame med jævne mellemrum. Hyper lapse er det samme, bare med bevægeligt kamera. Her er vores praktiske guide til alle former for tidsforkortede optagelser. 

 

Vi kender alle timelapse og har set optagelser af blomster, der springer ud på sekunder i stedet for timer. Det kunne være optagelser af byer med et myre-mylder af aktivitet. Eller skyer der pisker hen over himlen og meget mere. Det ser som regel super flot ud. Nu skriver vi som regel. Timelapse og moderne nordisk køkken ligner hinanden på ét punkt. Når det går godt, er det fantastisk, men det er rent til skraldespanden, når det går galt.

    

Heldigvis er det nemt at sikre det gode resultat med lidt omtanke - og ikke mindst en stor del tålmodighed. Det sidste skyldes, at det jo godt kan være, at man viser et forløb tidsforkortet, men forløbet tager stadigvæk den tid, som det tager.

    

Så vil man vise, hvor meget en gletsjer flytter sig på en måned, er det muligt, at det kun tager 20 sekunder i den endelige timelapse, men kameraet skal stå der en måned. Det lyder måske trivielt, men det kommer alligevel bag på nogen.

    

Timelapse er langtfra nogen ny ting. Den første brug af timelapse stammer fra 1897, hvor Georges Méliès skal have brugt teknikken til stumfilmen Carrefour De L’Opera. Og de hurtig-udspringende blomster stammer fra omkring 1908. Men det var Disney, der for alvor gjorde teknikken populær i 1950’erne med filmen ”Secrets of Life”.

    

De fleste filmkameraer har mulighed for at bruge et såkaldt intervallometer, som kan få kameraet til at optage en enkelt filmframe med lange mellemrum. Alle animationsfilm er også en form for timelapse.

    

Det betyder også, at alle timelapses kommer i to former. De kaotiske timelapses accelererer ikke en langsom bevægelse, men giver et indtryk af aktivitet. Det kunne være en timelapse af en vej, hvor bilerne giver indtryk af hektisk aktivitet. Den gradvise type er den klassiske type, hvor blomster springer ud og gletsjere bevæger sig, idet de langsomme bevægelser sættes op i hastighed. De to typer kan naturligvis blandes, og bliver det ret naturligt.


Valg af emne

Det er ikke alt, som ser fantastisk ud i tidsforkortet udgave. En optagelse af en strand på et par timer, viser bare noget kaotisk vand. Det skal enten være et motiv, hvor det er interessant at se en langsom bevægelse eller aktivitet gjort hurtig, eller det skal være noget, hvor hektisk aktivitet virker fascinerende.

 

Eksempler på det kunne være:
•    Alt der vokser og gror
•    Is der smelter
•    Alle former for himmelaktiviteter
•    Bygninger/objekter under konstruktion
•    Landskaber årstider/solskygger
•    Mennesker der ældes/forandres
•    Aktiviteter med mange mennesker/objekter, der myldrer rundt

    

Har man brug for inspiration eller gerne vil se, hvor flot det kan gøres, er film som Ron Frickes Samsara (2013) eller Godfrey Reggio’s Koyaanisqatsi – Life Out of Balance (1983) rigtig gode steder at starte. Men inden man starter, skal man være bevidst om tiden, det vil tage at gennemføre en relevant tidsforkortelse og planlægge optagelserne derefter. Der er nemlig en planlægningsfaktor i forbindelse med timelapses. Al logistikken i forbindelse med de lange optageforløb, kan gør det praktisk umuligt at gennemføre en timelapse-optagelse.

    

Har man en ambition om at vise et barns opvækst, så skal der måske tages et billede hver dag i 18 år. Drejer det sig om at vise mylderet på en gågade, kan man måske nøjes med et par timer. Det giver ingen mening at bytte om, sådan at man kun bruger et par timer på at vise et barns opvækst og 18 år på en gågade. Naturligvis kan man afbryde projekter, men der er ikke meget fidus ved kun at have optagelser til et til to sekunders visning af en bygnings opførsel. Det har muligvis taget 14 dage at optage, men slutresultatet er ikke anvendeligt, hvis den endelige timelapse-sekvens bliver ultrakort.

    

Og man skal være sikker på, at man kan klare hele optageperioden uden problemer. Der er ikke meget ved en optagelse af årets gang i en have, hvis kameraet er stoppet mellem maj og august – for nu at tage et ekstremt eksempel.

    

Taler vi om hyper lapse, hvor kameraet skal flyttes mellem optagelserne, kommer der et ekstra element ind, nemlig hvor langt kameraet skal flyttes mellem hver optagelse.


Intervaller mellem optagelserne
Inden man starter, skal man have fastlagt, hvor lang begivenheden er, som skal vises tidsforkortet. Dertil skal man overveje, hvor lang den tidsforkortede sekvens skal vare og som konsekvens heraf, hvor lang tid, der skal gå mellem de enkelte optagelser. Det er her vigtigt at tænke på, at man altid kan sætte hastigheden op i redigeringen bagefter, men ikke sætte den ned uden at det ser mystisk ud bagefter.

Begivenhedens længde:
Hvor lang tid begivenheden tager bestemmer, hvor ofte det er nødvendigt at tage et billede. Intervallet skal være stort nok til at vise en forskel mellem hvert billede. Det giver ingen mening at tage et billede hvert 30. sekund af en gletsjers bevægelse, men det ville være et glimrende interval for at vise mylderet på en gågade. Begivenheder med gradvis forandring over et langt tidsrum kræver lange intervaller mellem billederne.

Kaos eller ej:
Hvis den valgte begivenhed indeholder både langsomme og hurtige aktiviteter, får ens timelapse både et gradvist og kaotisk islæt. I nogen sammenhæng betyder det ikke noget. Er det et hus under konstruktion, gør det jo intet, at byggearbejderne giver et myreflittigt kaotisk udtryk i den færdige timelapse. Men drejer det sig om at vise årets gang i Hakkebakke-skoven, kan bladenes bevægelser i tidsforkortet udgave give distraherende flimmer. Et middel til at fjerne kaotiske elementer er lange lukkertider og/eller kortere intervaller mellem de enkelte billeder i optagelserne.

Beregning af mellemrummet mellem optagelserne
Udgangspunktet er her de 25 billeder i sekundet, som video vises med. Næste punkt er længden af sekvensen. Skal sekvensen vare 30 sekunder, så skal der optages 25*30=750 billeder for at give en helt perfekt bevægelse i billedet. Er begivenheden at vise mylderet på gågaden over en time, så skal der optages med (60*60)/750 = 5 sekunders mellemrum for at få de 30 sekunders timelapse.

    

Så formlen er: (tid i sekunder for begivenheden)/25* (sekvensens længde i sekunder). Er begivenheden eksempelvis en gletsjers bevægelser, er sagen anderledes. Den gennemsnitlige gletsjer bevæger sig med en meter om dagen, så et billede om dagen er nok et godt udgangspunkt. Det giver lidt over to års optagelser for de samme 30 sekunder. Her bestemmer bevægelsen frekvensen mellem billedoptagelserne.

 

Kameraopsætning

Med mindre man har tænkt sig at opholde sig bag kameraet i meget, meget lang tid, er der tale om, at kameraet skal klare optagelserne automatisk uden opsyn.

    

Det betyder flere ting. Kameraet skal monteres stabilt, så det ikke rystes eller ændrer billedvinkel over tid. Et stativ eller en magic arm er her gode redskaber. Dertil skal kameraet have strøm og hukommelseskapacitet nok. Begge dele kan være ret problematiske, hvis kameraet skal stå i meget lange tidsrum. Kamerabatterier er håbløse her. Enten skal man have et eksternt batteri eller kunne anvende en 220V strømforsyning til at sikre kameraets konstante drift. Og husk at sikre, at ingen slukker for strømforsyningen ved et uheld.

    

Hukommelseskort er i dag store, men det er billedstørrelserne altså også. 750 billeder fra eksemplet fra før fylder med et Canon 5D mark III ca. 7.5 gigabyte i bedste JPEG-opløsning. I dette tilfælde er det intet problem, men pladsforbruget skal lige overvejes.

    

Det skal sikring og placering af kameraet også. Det er vigtigt, at uvedkommende ikke piller ved, eller værre endnu fjerner ens ubemandede kamera. Skal kameraet monteres udendørs, er det vigtigt, at det kan klare vind og vejr. Temperaturforskelle kan give kondens, både i selve kameraet og på optikken. Og denne skal beskyttes mod ting, som kan finde på at sætte sig på optikkens front. Det kunne være blade, støv, sne eller bare fugleklatter. Her kan et rain-cover være en god investering.

    

Skal kameraet monteres utilgængelige steder, er det vigtigt, at man på en eller anden måde kan se, at det er aktivt og fortsat har planer om at tage flere billeder. Her er kameraer med indbygget WiFi meget velegnede, idet man kan checke, at kameraet kører, uden at man skal op på stiger eller kravle rundt på utilgængelige steder. Det er i øvrigt en uskreven regel i forbindelse med timelapse, at optagelsernes kvalitet er ligefremt proportionale med, hvor besværligt kameraopstillingen er.

    

Husk i øvrigt, at et ubemandet DSLR-kamera, monteret ret synligt, er en invitation til tyve – også selv om der skal kravles meget. Samtidigt er det en snedig ting at orientere relevante personer om, at der er sat et kamera op, sådan at det ikke bliver pillet ned ved et uheld.

    

Alt dette gælder specielt, hvis man er i gang med en hyperlapse på en slider med motordrev. Her kører kameraet et nøk ad gangen på slideren via en elmotor styret af en timer. Her kan du lige så godt campere ved siden af kameraet.

    

Ved manuelle hyperlapses skal kameraet flyttes mellem hver eksponering. Det betyder igen, at der skal bruges stativ. Til kortere sekvenser er et et-bensstativ en god og relativ nem måde at gøre det på. En bil, der kører med jævn hastighed, er også en mulighed her.


Kameraindstillinger
Kameraet skal enten have indbygget en timer til timelapse eller kunne tilsluttes en timer. Der kan fås timere til mange DSLR-kameraer. Der er også apps, som kan styre timelapse, hvis kameraet kan styres via USB- eller Wifi-forbindelser. Bruger man en timer, skal kameraet indstilles manuelt for at forebygge flimmer i den endelige timelapse.

Det betyder:
Manuel hvidbalance – det er et helvede at skulle justere hvidbalance for en timelapse, hvor der er er større ændringer i lyset. Det betyder, at man skal justere ved alle billeder.

    

Manuel eksponering – igen drejer det sig om at mindske variationerne mellem de enkelte billeder så meget som overhovedet muligt. Siden der er lange intervaller mellem de enkelte optagelser, kan man vælge at bruge lange lukkertider for at fjerne kaotiske billeddeffekter eller få interessante effekter som lysspor fra bevægelige lyskilder som billygter. Her kan et ND-filter være en god hjælp til at få lange lukkertider i dagslys.

    

JPG-optagelser - Med mindre man er meget glad for at billedbehandle RAW-filer, er der ingen grund til at optage i andet end JPG. Og der er heller ingen årsag til at skyde fuld opløsning, hvis timelapsen alligevel skal ende som 1080HD. Den eneste årsag skulle være, hvis man ville køre virtuelle pan eller zooms i redigeringen. Og her er 4-5 megapixel fint.

    

Det kan godt betale sig at foretage korte testsekvenser for at få eksponeringen rigtig. Det er lidt surt at konstatere, at man har overbelyst i en del af optagelserne og derfor lige skal tage 30 timers optagelser om.

    

De kameraer, som har indbygget timelapse-funktioner, har normalt også en eksponeringsfunktion, som sikrer, at en timelapse-sekvens har ens udlysning. GoPro Hero er et oplagt eksempel på et kamera, der har en velfungerende timelapse-funktion.

    

Mange nyere videokameraer har også denne funktion. Canon XF200, som vi tester i dette nummer på side 32, er et eksempel på et kamera med denne funktion indbygget. Der er også flere kameraer på markedet, som er specielt beregnet til timelapse. De kan typisk holde meget lang tid på et sæt batterier, så man slipper for al logistikken med strømforsyning.


Samling af billeder til en timelapse
Med mindre ens kamera er i stand til at samle timelapse sekvensen til en færdig videosekvens, skal denne samling af ens stillbilleder ske i softwaren. Hvis ens favorit-redigeringssoftware kan håndtere billedsekvenser, så er det bare at importere alle ens stills som en billedsekvens.

    

Husk bare at fjerne de første eller sidste frames, hvis man har justeret kameraet ved opsætning eller nedtagning og dermed er kommet til at lave ufrivillige selfies. Adobe CC kan håndtere billedsekvenser på samme måde som video.

    

Den nemmeste måde til at danne timelapses er at hente Quicktime 7-afspilleren. Quicktime 7 er i stand til at importere billedsekvenser og direkte danne en Quicktime MOV-fil med timelapse-sekvensen.

  

Programmet danner video med samme opløsning som stillbillederne, og man kan vælge antal billeder i sekundet for den endelige timelapse-video. Dette antal skal være over 18 billeder i sekundet for at få jævn bevægelse i billederne. Den resulterende videofil er en fil med video i superhøj opløsning, som både skal beskæres til 16:9 og formindskes til for eksempel 1080HD. Det sker nemmest i redigeringen. Her kan man også tilføje virtuelle pans eller zooms. Det er her snedigt at anvende Proxy-filer, sådan at redigerings-softwaren ikke går helt i knæ, når den skal håndtere de super store billedformater.

    

Har man brug for at justere ved billederne efter optagelse, kan det ske i Photoshop, hvor man også kan importere billederne som billedsekvenser. Drejer justeringen sig om eksempelvis at rette hvidbalance, kan man med fordel automatisere aktiviteten ved at bruge Photoshop Actions.


Afsluttende bemærkninger

At optage timelapses kan være en langsommelige proces, men resultaterne kan være endda meget spektakulære. Tag en søgning på Vimeo.com eller timelapse.org, hvor der er massevis af eksempler.

 

Af: JOS Svendsen

ProAV Digital

ProAV818 forside NETNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • IB4 mødelokaler
  • Unico-Gruppen
  • Brug en gimbal
  • LED-lamper
  • Mediatec udvider

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her