Ole Bendix

18. november 2015

Synergi i Gyngemosen

Efter 15 år med udlejning af udstyr til film- og TV-branchen, udvidede FilmGEAR med ”showcare”, som er en ny afdeling med projektorer og lys til udlejning til TV-produktion og events. Det lille projekt har vokset sig til meget mere, end man havde turde håbe på, og er på tre år gået fra 1 til 12 mand, og især synergien mellem FilmGEAR og showcare har været en øjenåbner.

Vi startede Showcare, da det var en naturlig udvikling men også for at have flere ben at stå på,” forklarer Ole Bendixen til Monitor, da han giver os en rundvisning i de mange (6500 kvm) kvadratmeter, FilmGEAR har i de gamle DR bygninger i Gyngemosen ved Søborg.

Showcare startede som to flightcases, men har nu til huse i tre haller og består af mange hundrede flightcases fyldt med lys og projektorer. ”Det var en del, som var naturlig at knytte til FilmGEAR, hvor vi i mange år har leveret udstyr og faciliteter til film- og reklamebranchen, og senere også til TV-branchen,” forklarer Ole Bendixen, mens vi ser, at en reklamefilm bliver skudt i et af de mange forskellige studier, man udlejer – med udstyr – til kunderne.

Man har to filmstudier til leje i Gynge-mosen på henholdsvis 500 og 220 kvadratmeter, og på Amager ligger FilmGEAR Set-Up Studie på Refshalevej lige ved siden af den store ”Melodi Grandprix Hal”, med tre studier på henholdsvis 100, 600 og 700 kvadratmeter. I de gamle Risby bygninger, FilmGEAR overtog fra Nordisk Film, optages Badehotellet – nu på tredje sæson, ligesom man har udlejningsafdelinger i København City, på Fyn og i Århus.

”Vi udlejer udstyr og faciliteter til kunderne og holder os til det, vi er gode til – vi beskæftiger os ikke med egentlig produktion – det er der andre, der er meget dygtigere til – f.eks. vores kunder,” forklarer Ole Bendixen.

Nyt navn og flere ben at stå på

Da vi startede, blev vi nødt til at finde på et nyt navn, folk kunne ikke rigtig forstå, at FilmGEAR også leverede bevægelys, LED-skærme og projektorer til eventbranchen, konferencer, TV-produktioner, festivaler med mere. Løsningen blev ”showcare”, som opsummerede det, vi ville. Og i daglig tale er det så blevet til FilmGEARshowcare. Det er ikke fordi FilmGEAR har manglet opgaver. Som en af de største teknikudlejere i Danmark, er der hele tiden gang i den. Man har leveret til ”Klovn Forever”, ”Sommeren 92”, ”Vild med Dans”, ”VERSUS”, ”Broen 3”, ”Badehotellet” og meget mere. Man har Danmarks største udvalg af bl.a. techno kraner med mere. Hos FilmGEAR kan man leje Techno Dolly, kraner, lamper - kort sagt alt man har brug for til alle typer optagelser og events. Det ved de fleste i branchen. Deres lokaler i Gyngemosen håndterer også, at man bakker en lastbil ind og fylder op med det, der skal bruges.

Kort sagt havde man en solid forretning og kunne stoppe der. Alligevel tænkte man fremad, da man for tre år siden startede showcare. ”Og det er sjovt og ret interessant at se, hvad der er kommet ud af det i dag. Det kunne vi ikke have forestillet os, da vi startede,” forklarer Ole.

Projektion i stedet for greenscreen

Der er opstået en ny synergi mellem fx og FilmGEAR, og det er ikke bare et supplement til det, man i forvejen har kunnet levere. ”Et godt eksempel er en optagelse til spillefilmen ”Fang Rung” (arbejdstitel), som produceres af SF Film Production, hvor man havde brug for at lave udkig fra et højhus, fra flere forskellige etager, i forskellige variationer og lyssætninger; sol, skygge og nat, med skyline, skyer og gadeliv udenfor vinduerne på et set. I stedet for at lave alting på greenscreen efter klip, blev alt vfx’en blot lavet ”en” gang i pre-produktionen, og ved hjælp af vores projektions teknologi kunne man så skyde alle billederne færdige på set.

”Vi løste det ved at opstille et speciallavet lærred på 7 sektioner à 7x4 meter, altså et 49 meter langt buet billede, og med 7 20000 ANSI lumen projektorer fra Digital Projection blev der stitchet et stort videobillede sammen, som kunne ændres og tilpasses til historien. Det var faktisk post-produktions selskabet ShortCut, der foreslog denne løsning, da de følte, de kunne få mere value ud af produktionens penge på denne måde, forklarer Ole. Ud over den økonomiske gevinst, så har det den fordel, at alle reflektioner og refraktioner i glas og overflader bliver lavet naturligt, alle hudtoner påvirkes af de rigtige farver i projektionen, da en stor del af den generelle lyssætning kommer fra projektionen. ”De dele af lærredet, som vi ikke havde med i vores framing, brugte vi til at lyssætte med - live kunne jeg sætte en hvilken som helst nuance af lys op på lærredet, præcis der hvor vi havde brug for det,” forklarer VFX Supervisor Martin Madsen fra ShortCut.

Ole Bendixen fortæller, at man først så dette i filmen Oblivion fra 2013 med Tom Cruise, hvor man havde et lignende set-up, dog med nær 360 grader projektion (Tip: find fantastisk behind the scene film på YouTube fra Oblivion).

Ole fortæller, at flere af deres kunder får øjnene op for de mange effekter og muligheder, de kan få med FilmGEARshowcare. Her har man også LED lys, som branchen langsomt er ved at tage til sig. ”Vi kiggede på det første gang hos Kino-Flo i deres laboratorium i Los Angeles for ti år siden – Men det er jo først nu, de er gode nok,” siger Ole med et smil på læben.

Et af de steder, hvor showcare afdelingen har bidraget meget synligt er i DR-programmet VERSUS som produceres af Mastiff. ”Her var konceptet oprindeligt en led skærm som hovedscenografi. Men da den er stor og endda en lidt dobbelt krum bue, blev løsningen i stedet en
projekteret videomappet løsning med 10 stk. Digital Projektion TITAN HD 20000 ANSI projektorer,” forklarer Ole og fortsætter: ”Det samme gælder publikums-podierne, her projekteres dynamiske effekter på scenografien, så det kan skifte farve og animation når deltagerne ”udgår” af konkurrencen. Det tilførte visuel værdi i forhold til alternativet f.eks. akrylplader og LED-tape i forskellige farver.”

Ud over udlejning af udstyr, kan FilmGEARshowcare facilitere 3D visualisering, budgettering og tilbud, frem til opsætning, prøver og afvikling. ”Kort sagt fungerer vi i dag som sparringspartner og One Stop Shop for event-, film- og TV-producenter, scenografer og lys-
designere,” slutter Ole Bendixen.

Af: Peter Hyldahl

ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her