Messestemning

Af Jens Walther, 30. maj 2016

Studieudstyr og afvikling

Finske Genelec ( DTK Audio) viste to nye studiemonitorer, 8340 og 8350, som begge er en videreudvikling af Genelecs DSP kontrollerede monitors. De afløser 8240 og 8250, og de nye modeller er med den nye DSP platform GLM2.0, men samtidig har de også fået forbedret forstærkere og enheder. 8200 serien, som er Genelecs ældre digital kontrollerede monitors, vil langsomt blive udfaset og erstattet af de nye i 8300 serien. Til de nye monitors kan der selvfølgelig også leveres nye subwoofers. Genelec 7370 og 7360, som begge har et indbygget 7.1 bass management system, som kan distribuere en multikanal setup af højttalere på den korrekte måde, både som analog og som digital AES/EBU audio. Den største model kan spille ned til 19 Hz  (+-3dB) med sin 12 tommer basenhed og 400 w forstærker.

Da Monitor sidste vinter besøgte højttalerfirmaet Dynaudio, blev det lovet, at der var nye studiemonitors på dette års PL&S messe. Det var også en realitet, hvor Dynaudio desværre havde valgt at være i den støjende hal 9.1 på årets Musikmesse. Det betød, at vi kunne se, men kun meget svagt høre de nye
monitors. Der er lanceret tre modeller med henholdsvis 5, 6 og 8 tommer woofer. Der er samme velkendte diskant i alle tre monitors, som modsat de ældre BM monitors er hvide og med en mere elegant streg. Indvendigt er der andre boller på suppen i forhold til de tidligere studiemonitors, hvor der er DSP styring af højttalerne og digitale forstærkere. Serien hedder Dynaudio LYD og overrasker med en forholdsvis konkurrencedygtig pris for en DSP kontrolleret højttaler i Dynaudio’s kvalitet.

På Tascam’s stand viste producenten en helt ny, et-unit rack enhed, som både i live-, event- og installationsbranchen kan være interessant. DA-6400 er en 64 track optage- og afviklingsenhed, der kører på SDD harddisk, og som kan udstyres med henholdsvis interfacekort med MADI, Dante, DigiLink, AVB eller AES/EBU. Multitrackrecorderen findes i to udgaver, hvor udgaven DA-6400dp har dobbelt, redundant strømforsyning. Der kan optages og afvikles 64 kanaler i 24 bit/48 KHz, mens 32 kanaler kan optages/afvikles i 24 bit/96 KHz. Tascams nye DA-6400 multitrackrecorder er allerede på markedet.

ProAV Digital

ProAV 3DIGI 19 forside WWW

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Schmidts Radio
  • Test 4K kamera
  • DPA 6060/6066
  • ISE 2019
  • AFUK

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her