Scenografien med publikumspladser pa scenen

Af Jens Walther, 26. april 2016

Spektakulær opsætning

Det Ny Teater i København har i en lang årrække haft stor succes med at sætte de store og populære musicals op; almindeligvis musicals, som tidligere har været vist på scenerne i West End i London og på Broadway i New York. Deres seneste forestilling Jekyll & Hyde har fået endog meget rosende omtale og kritik for den flotte musik, scenografi, opsætning og skuespil. Monitor Pro besøger teateret til en snak om teknikken bag forestillingen.

Kasper Beknes har i en årrække været teknisk chef på Det Ny Teater og derfor sat mange forestillinger op gennem tiderne. Han fortæller: ”Det er en ret udbredt misforståelse, at Det Ny Teater sætter forestillinger op, som er den helt samme produktion som på teatrene i London og New York. Det gør vi kun meget sjældent, og i min lange tid på teateret er det kun sket to gange. Vi køber rettighederne til en forestilling, men rettighederne til at lave vores egen version af musicalen. Med vores helt egen opsætning, scenografi og vores egen iscenesættelse af historien. Så i grunden er der ikke stor forskel på, om du sætter en Holberg komedie op på Folketeateret eller sætter Jekyll & Hyde op her på Det Ny Teater. Vi får noget godt skrevet musik og en god historie, men det er vores opgave at få den til at leve.”

Dette gælder også for den klassiske Dr. Jekyll og Mr. Hyde historie, som oprindelig er en kort roman skrevet af Robert Louis Stevenson i 1886. I Det Ny Teater’s udgave er der lagt en metahistorie ind i den oprindelige historie, et nyt lag, hvor en række sindssyge på et sindssygehospital opfører netop den klassiske historie som et lille teaterstykke.

Scenografi med tekniske udfordringer

Scenografien i musicalen foregår således på et hospital. Og opbygningen er kraftigt inspireret af de gammeldags ”operating theater”, hvor lægestuderende kunne sidde rundt om et operationsbord i et mindre amfiteater og studere, at en operationen blev fuldført. Det har betydet en ret kraftig ombygning af teatersalen i Det Ny Teater. Normalt sidder orkesteret nede i orkestergraven umiddelbart lige foran scenekanten, men her er scenen udvidet ud i salen, og orkestergraven er sløjfet.

Desuden er der lavet det scenografiske trick, at en mindre del af publikum nu sidder i en halvcirkel på scenen og faktisk ser på skuespillerne med udsyn ud i teatersalen. Derved bliver publikum en del af skuespillet og indgår i ”kulissen” som publikum til det teaterstykke, som netop foregår på sindssygehospitalet. Det betyder, at skuespillerne på scenen skal spille begge veje og ikke kun ud mod salen som i en traditionel opsætning. Men det giver også teknikken nogle alvorlige udfordringer.         

Kasper Beknes fortæller: ”Der er en fantastisk, virkelig flot scenografi på forestillingen, hvor inspirationen har været en blanding af et laboratorium og et ”operating theater”. Men specielt grebet med publikum på scenen har givet lys- og lydteknikken nogle alvorlige udfordringer. Du skal nemlig ikke kun lave lys for en synsvinkel, men for to, og fuldstændig det samme problem for lyden. Skuespillerne har også kun en akse at spille på, ellers kommer de til at stå med ryggen mod et af de to publikummerne.”

Carsten Lindhard, som er lydtekniker på Det Ny Teater, og som sammen med tonemester Thomas Fritsche står for opsætning og afvikling af lyden, bryder ind: ”På alle andre forestillinger har vi jo ikke vokallyd på scenen, dvs. at der er ikke noget medhør for skuespillerne på scenen. Men udfordringen er en helt anden her, for nu sidder der publikum på scenen, og de skal selvfølgelig også kunne høre både musikken og vokalisterne. Så derfor er det pludselig nødvendigt med høj musik og vokal på scenen. Vi vil ikke bruge bøjler på vores mikrofoner, så derfor er de placeret i eksempelvis hårkanten eller andre steder, hvor de kan skjules så meget som muligt. Men det betyder også, at vi skal have højere gain på mikrofonerne, og det er jo kritisk og giver risiko for feedback mellem scenehøjttalere og mikrofoner. Vi bruger DPA 4061, så mikrofonen har tilmed en kuglekarakteristik, som jo ikke ligefrem hjælper på problemet. Men vi har nu været ret heldige med hele opsætningen; vi har købt et mindre linearray PA-system fra d&b til at spille ind på scenen, og det har givet os færre problemer, end vi havde frygtet. Vi har et par kritiske steder i forestillingen, bl.a. en scene, hvor de to kvindelige vokalister starter væk fra scenen med meget rumklang på stemmen og på vej ind på scenen passerer lige forbi scene PA’et, samtidig med at de synger. Der har man som lydtekniker lige fingeren på faderen og er ekstra opmærksom, så der ikke kommer et feedback. Løsningen på disse udfordringer har været at bruge to kanaler på pulten til hver af vokalisterne; den ene kanal bruges til det almindelige PA, og den anden bruges i scene PA’et. Så kan vi have to forskellige EQ på hver microport. I forvejen har hovedvokalisterne som eksempelvis Dr. Jekyll, to microports monteret, så vi kan skifte, hvis der er problemer med den ene. Så hans vokal optager altså hele fire kanaler på den Digico SD7 mixerpult, vi har her på teateret.”

Orkestergrav i luften

Den normale orkestergrav foran scenen er jo nedlagt i denne forestilling, og det har betydet, at orkesteret er flytte ind bagerst og op over scenen på et repos. Her sidder femten musikere med en dirigent, klassisk opsætning med en lille strygersektion, en lille hornsektion, en lille reed sektion, to perkussionister, hvor den ene væsentligt spiller trommer og tre keyboard folk, hvor to af dem væsentligt dubber de små klassiske sektioner, så de får noget mere fylde. Placeringen har krævet noget ekstra teknik, men generelt er det en fordel, at orkesteret er flyttet herop.         

Kasper forklarer: ”Orkesteret sidder ret højt, og det meste af den akustiske lyd fra orkesteret ryger i grunden opad. Så det betyder, at vi får et langt mere kontrolleret lydbillede, fordi vi stort set ikke hører den akustiske lyd fra orkesteret på scenen eller i salen. I den normale orkestergrav larmer de en del, men med denne placering kan vi stort set ikke høre dem. Så det giver en tør, kontrolleret lyd, som kan formes mere, fordi den er forstærket.”

Carsten supplerer: ”Vi har også insisteret på, at de skulle bruge InEar systemet, som vi investerede i for nogle år siden. De tre keyboardspillere spiller således ikke ud i medhørshøjttalere, men kun i InEar og PA. Og det betyder en hel del for den generelle lydstyrke på orkesteret og gør det lettere for os teknikere at lave lyd på mikrofonerne.”

Lysdesign

På Det Ny Teater er der ingen fast lysrig, så til hver forestilling bliver der opbygget en rig, som er lavet til netop den forestilling, som sættes op. Det giver stor fleksibilitet i lysdesignet, men tager tid, især fordi strømdistributionen i det gamle teater ikke er up-to-date, så der skal trækkes mange ledninger. Kasper fortæller, at der næsten ikke bliver brugt konventionelle, faste lamper mere. Stort set alle lamper er bevægelamper. Lysdesignet til Jekyll & Hyde er lavet af Jason Taylor, og programmering af lyspult og afvikling står belysningsmester Patrik Holén for. På grund af den specielle scenografi er der ikke mindre end fire følgespots i gang, alle med hænder bag. Forestillingen kræver flere følgespots, fordi skuespillerne både skal belyses forfra og bagfra, igen af hensyn til publikum på scenen.

Kasper smiler og fortæller: ”Det er kun 60 af publikum, som sidder oppe på scenen, så det er selvfølgelig meget at gøre ud af så få pladser. Men du får en enorm og meget anderledes publikumsoplevelse ved at sidde på scenen, også fordi forestillingen er lidt uhyggelig og spooky. Du er helt tæt på og bliver blæst omkuld på den fede måde.”  

Ned i detaljen

Processen med at få en omfattende og teknisk krævende forestilling som denne på plads kræver, at alle involverede løfter og leverer en samlet og forholdsvis ens præstation aften efter aften. For at få indøvet dette, udført detaljerne og synkroniseret alle processer, så skal trådene samles.

Det sker, når lyset er hængt op efter lysplanen, lydeffekterne indsamlet til lyddesignet, og de store linjer på lys- og lydpulten er programmeret, og skuespillerne har haft en del læse/synge prøver. Så kommer maratonugen for alle involverede, hvor hele forestillingen gennemspilles i sneglefart. Her gennemspiller man, indtil en idé eller et problem opstår. Så finder man en løsning på ideen eller problemet, og så kæmper man sig videre i forestillingen, indtil det næste problem opstår.

Kasper sukker: ”Det er en hæslig proces, som kræver enormt meget tålmod af alle. Alle er tilstede, så det er et enormt apparat, som snegler sig af sted. Man spiller måske et minut og venter derefter måske en halv time, indtil lys, lyd eller scenografi er på plads, og så går man langsomt videre. Vi har brudt vores hoveder for at finde en bedre løsning, men umuligt. Og man må også sige, at når vi sidst på ugen er igennem sidste akt og står ved tæppefald, så har vi også en færdig forestilling. Processen er hård, men vi har fået løst alle ting undervejs, de vigtige små detaljer er på plads, og udkommet er givtigt. Selv de mindste detaljer betyder noget, og når alle løfter i samlet flok og yder deres bedste, så bliver udtrykket fuldstændig magisk; og det er selvfølgelig det, vi alle stræber efter på Det Ny Teater.”

Afvikling ved lyspult

Afvikling ved lyspultBelysningsmester Patrik Holén sidder bag en GrandMa lyspult og har visuel kontakt gennem et lille hul i væggen ned til scenen. Pulten har to touchskærme, og desuden har Patrick to ekstra touchskærme til afvikling. Men til højre for Patrick står der en ekstra GrandMa pult.

”Det er min backup pult, og den kører med gennem hele forestillingen. Jeg kan vælge at afvikle fra enten den ene eller den anden pult, de er begge aktive. Men hvis en pult går ned, så kører jeg forestillingen videre på den mindre pult. Og faktisk har vi en tredje pult, som står nede ved regissøren på scenen; så her kan lyset også køres fra, hvis alt går galt oppe hos mig. Nu har jeg kun været her et år, men jeg har endnu til gode at opleve, at en lyspult er gået ned. Vi bruger Martin lamper på sættet, og stille og rolig er vi i et skift fra gas til LED lamper; men vi tager det i små step. Tidligere har jeg ikke været tilfreds med lyskvaliteten på LED lamper, men nu synes jeg, at lyskvaliteten er god nok og på højde med gaslamper.”

Afvikling ved lydpult

Afvikling ved lydpultCarsten Lindhard viser frem ved lydpulten og fortæller om lydafvikling. ”På de forestillinger, som Det Ny Teater laver, så er vi altid to, som kan afvikle lyden. Under forberedelse og prøver står jeg bag pulten, programmerer og afvikler, så jeg er så god som mulig op til premieren. Tonemester Thomas Fritsche koncentrerer sig i denne proces om det overordnede lyddesign og lydeffekterne. Når premieren er overstået, så oplærer jeg Thomas i at afvikle, og så skiftes vi igennem de mange forestillinger. Vi er altid to lydteknikere på arbejde, en ved pulten og en ved Sennheiser racket med de trådløse enheder, som står på scenen.”

På denne forestilling er der 90 cues på pulten, som er ret mange. Et cue starter eventuel lydeffektafvikling i Qlab og gør eq, effekt og effektbalancer klar, men Carsten fortæller, at der aldrig ligger faderbevægelser i et cue. Det bliver styret undervejs af den lydtekniker, som afvikler, så fingrene er konstant på de centrale fadere på SD7 pulten, hvor DCA’erne ligger. Carsten fortæller også, at på et tidspunkt under prøverne, bliver manuskriptet lagt væk. Det betyder selvfølgelig en del fejl i starten, men efter et stykke tid så sidder hele forestillingen i hukommelsen, og så kører tingene på mixerpulten.

ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her