hovedbanen

13. april 2015

Smukt lys på Hovedbanegården

Hovedbanegården i København bliver hver dag besøgt af omkring 100000 rejsende, og selv om besøget tit er fortravlet, så er der en god grund til at stoppe op og nyde synet af det flotte rum og de smukke detaljer. For at intensivere oplevelsen er det flotte træloft i ankomsthallen nu blevet belyst, således at det kommer til sin ret og i højere grad bliver en del af rumoplevelsen.

Københavns Hovedbanegård er en unik og smuk bygning med en udpræget funktionalitet. Arkitektonisk prises den højt, og arkitekten Heinrich Wenck fuldførte i 1911 bygningen som såkaldt Gesamtkunstwerk, dvs. at arkitekten stod ikke blot for bygningerne, men også alle detaljer såsom dørhåndtag, lysekroner, skilte og fresker. Bygningerne er fredet, men der er dog sket omfattende moderniseringer igennem tiderne; nødvendige moderniseringer, som dog er forsøgt holdt i den stil og ånd, som den oprindelige bygning besad.

Tagkonstruktionen på bygningen er essentiel, og her på Hovedbanegården smukt udført som en træbuekonstruktion, der i et stort spæn holder taget. Indvendig både i ankomsthallerne, og i de seks perronhaller sidder disse træbuer frit fremme, så alle, der kigger op, kan henrykkes over den flotte konstruktion. Det største spæn findes i hovedankomsthallen, og her har det været ønsket af initiativtagerne til lyssætningen, at flere besøgende blev opmærksomme på det unikke rum, som de træder ind i. Tidligere har tagkonstruktionen om aftenen været henlagt i mørke, men det er der nu gjort noget ved. Der er sat lys på tagkonstruktionen, så publikum kan se og nyde denne, også om aftenen.

Gave til 100 år jubilæum

Selve projektering af lyssætning har taget et godt stykke tid. Ideen blev præsenteret i forbindelse med Hovedbanegårdens 100 års jubilæum i 2011, hvor Hovedbanegårdens Indkøbscenter og Centermanagement firmaet Steen & Strøm havde fået ideen til forskønnelse af bygningen og forærede lyssætningen som en jubilæumsgave til DSB og Hovedbanegården.

Mange formaliteter omkring bygningen, fredningen og lignende har skubbet til projekteringen, men for godt et år siden fik Matrix Sales en henvendelse omkring installationen og kom med tilbud og en idé til, hvordan lyssætningen kunne realiseres. Undervejs har der været eksperimenteret en del med placeringen af lamperne, men det har hele tiden været essentielt for projektet, at der blev brugt LED lamper af hensyn til elforbrug og holdbarhed, og at lamperne skulle placeres skjult, så de ikke kunne ses af publikum. Test af lyssætning og lampeplacering er foregået igennem sommeren; men disse test har været noget hæmmet af, at man kun kunne teste lyset sent om aftenen på grund af de lyse nætter. Lampernes
endelige placering er blevet på de flade tage på de fire ”huse”, som Hovedbanegårdens Indkøbscenter består af. Her står en række lamper på hvert hus og lyser op på træbuekonstruktionen i loftet.

Urs Friis Alstrup fra Matrix Sales har stået for projektering, mens Thomas Petersen fra Matrix Sales har stået for programmering. Matrix Sales har selv udført installationen med kabeltræk osv., og efter den tekniske test og projektering var fuldført, har den fysiske installation taget omkring 14 dage. De fire indkøbscenter huse står med en vis afstand og for at undgå lange og komplicerede kabeltræk blev det tidligt besluttet, at styring af lamperne skulle foregå trådløst. Computer og DMX styreenhed står i kælderen under et af husene, og her føres styresignalet op til en Wifi sender med en antenne, som sørger for at sende DMX styresignalerne trådløst til de tre modtagerstationer på de andre bygninger. De DMX koder, som bliver sendt, handler væsentligt om farvestyring, men lysstyrke kan selvfølgelig også fjernstyres og programmeres.

Urs Friis Alstrup fortæller: ”Selv om lyssystemet er sat op, programmeret og afleveret, så er vi ikke ude af projektet. Vi er med som partner, så hvis der skal ændres noget i programmeringen, eller hvis DSB og Hovedbanegården har bestemte ønsker, så rykker vi ud og får det til at ske. Den simple, dagligdags betjening har vi programmeret ind i nogle presets og undervist Hovedbanegårdens tekniske personale omkring betjening. Men de dybere koder, hvor vi skal have gang i computer og software, dem foretager vi. Men i det daglige er systemet selvkørende. Styreenheden til hele systemet har fået nogle GPS koordinater, og når de er programmeret ind, så kører der en algoritme, som igennem hele året tager hensyn til, hvornår solen står op og går ned. I dagtimerne er belysningen af loftet naturligvis slukket.”

Placering og lamper

Indkøbscenteret i Hovedbanegårdens ankomsthal består af fire næsten ens bygninger, som huser kiosker, butikker og fast food restauranter. Oven på disse er de i alt 24 lamper placeret, med 6 lamper på hver bygning. Lamperne er placeret således, at de står skjult, så normalt ser man ikke selve lamperne, når man befinder sig på gulvet i ankomsthallen.

Lamperne er af LED typen, en SGM P5 wash, som er en lampe med en meget høj IP rate. IP65 er en standard, som dikterer, hvor meget lampen kan tåle rent klimatisk. Disse lamper kan tåle udendørs brug med støv, regn, sne og fugtigt vejr, og selv om de står overdækket her på Hovedbanegården, så bliver de alligevel udsat for meget. Lamperne bliver udsat for fugt, gennemtræk og store temperaturvariationer, og de bliver også udsat for forurening fra de mange duer og dieselrøg fra togene. Hver SGM P5 lampe består af 44 LED på hver 10W, hele lampen er normeret til et effektforbrug på 420W, og den kan lyse med alle RGBW farverne. Der kan sættes forskellige linser foran lampen, men standardlinsen betyder, at den lyser med 23.500 lumen. De mange lamper kan sagtens lyse loftet op, selv om den fjerneste del af loftet ud mod Istedgade har større afstand til de nærmeste lamper. Lamperne skyder lyset op på loftet med et skud på mellem 15 og 20 meter.

Teknik og programmering

Lyset tænder ved solnedgang, kører til kl. 3 om natten, hvorefter det slukker, mens togene ikke kører. Det tænder igen kl. 5 og kører til solopgang. Normalt vil det være så lyst ved tænd og sluk, at det ikke mærkes, når lyset går i gang eller slukker. Selve styringen foregår via en Plexus enhed fra Madrix, et tysk software firma, som laver disse små DMX styreenheder, som er selvkørende, når først den ønskede programmering er lagt ind i enheden.

Thomas Petersen fortæller, at der selvfølgelig kan lægges komplicerede og tidsbestemte farveskift ind i de programmer, som Plexus enheden afvikler. Men i dette tilfælde er der lavet små og simple afviklingsprogrammer, 4 sekunder lange, som står på samme farve, og derefter bliver denne afvikling loopet inde i maskinen. Flere afviklingsprogrammer med forskellige farver er programmeret ind i enheden, så det tekniske personale på Hovedbanegården kan vælge en bestemt og ønsket farve til en given lejlighed. Når programmet genstarter, efter at det har været slukket midt på natten, vil den altid springe tilbage til den generelle farve, som Hovedbanegården har valgt til grundbelysningen. 

I et ydmygt rum i Hovedbanegårdens kælder står det apparat, som styrer lamperne. Udstyret består af en computer med software og den lille afviklingsenhed. Softwaren er fra Madrix, og dette program har muskler til at afvikle et stort lysshow underlagt en tidsstyring, men her skal det som sagt ikke foretage sig alverden. De små korte afviklingsprogrammer med en fast farve bliver programmeret ind via softwaren og overført til en USB stik, som derefter placeres i den lille Plexus enhed. Herefter er computeren overflødig. Skift af afviklingsprogram og dermed farve foretages via det lille display på Plexus enheden, som i det daglige står for afvikling og tænd/sluk af systemet. Plexus enheden sender DMX koderne op i WiFi antennen og trådløst videre til modtagere og SGM lamperne. WiFi kredsløbet er selvfølgelig unikt og helt lukket, så det ikke kan forstyrres af fremmede netværk.

Forskønnelse

Da Monitor Pro besøgte Hovedbanegården, blev der netop eksperimenteret med den generelle grundfarve. Her blev der arbejdet med nuancer på en rød farve, som genskaber noget af den glød, træværket har, når det er nymalet. Tilstede var repræsentanter fra Steen & Strøm og DSB, og alle var engageret med af finde netop den helt korrekte farve, så lyssætningen bliver en naturlig det af rummet.

Rasmus Kolding fra Steen & Strøm fortæller: ”Vi er rigtig godt tilfredse med det endelige resultat. Det har taget lang tid at få færdiggjort, men nu er det her, og det har fået den ønskede virkning på rummet. Lyssætningen giver et interessant spil i loftet, også på grund af de skyggevirkninger, som træværket giver. Man skal huske på, at der kommer 35 millioner mennesker igennem Hovedbanegården om året, og der også kommer udenlandske arkitekter på besøg og beundrer bygningen. Og med lyssætningen er bygningen blot blevet endnu smukkere.”

Af: Jens Walther

ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her