LED Lights

21. september 2015

Småt lys er godt lys

Dagens videokameraer er super lysfølsomme, men derfor er der alligevel brug for lys, reflekt og filtre, da kameraerne faktisk kan være for lysfølsomme. Vi kigger nærmere på udstyr, der er småt og godt og beregnet til at styre belysningen med.

Der var en gang, hvor alt lys var stort, varmende og besværligt. Havde man brug for transportabelt lys, var det en 12V halogenlampe, som blev forsynet med strøm fra et super tungt blybatteri i et bælte. Når lysfølsomheden på dagens videokameraer lå omkring 100 ISO, var naturligt lys, det som den store himmelske spot kunne levere om dagen. Og alt med nat skulle enten lyssættes specielt eller bare overlades til grumset videomørke.

Sådan er det ikke længere, hvor videokameraer har base-iso på 2.000 og ikke har problemer med at optage i månelys. Men det betyder ikke, at man bare kan glemme alt om lys og andet udstyr til at kontrollere belysningen med - man skal måske bare bruge mindre af det.

Basis lysteori

Lys er ikke bare lys, og det er godt at have sin teori på plads. Der er basis set tre egenskaber ved lys. Styrke, retningsbestemthed og kvalitet. Lysets styrke på motivet bestemmer belysningen. Lysstyrke måles i Lux eller Footcandles eller Candela. De har alle noget at gøre med, hvor meget lys, der falder på et bestemt område i en bestemt afstand. Den måleenhed, der oftest ses, er Lumens - der siger noget om, hvor meget lys en lyskilde udsender på en bestemt afstand.

Nu er der det ved lys, at lysstyrken varierer med kvadratet på afstanden. Det betyder, at fordobler man afstanden mellem lyskilde og det objekt, man belyser, skal der fire gange så meget lysstyrke til for at give samme belysning af objektet. Tilsvarende - halverer man afstanden, så stiger den mængde af lys, der rammer objektet til det firdobbelte. Derfor giver en specifikation af en lampes lysstyrke ingen mening, med mindre der er specificeret en afstand. I dag er det mere eller mindre en defacto standard, at man specificerer antallet af Lumens på en meters afstand.

I de gode gamle dage regulerede man lysstyrken ved at flytte lampen og/eller bruge filtre direkte på lampen. I dag har næsten alle lamper en lysstyrkeregulering, så det er lidt nemmere. Retningsbestemthed påvirker både belysningen og lysets ”form”. Har man en meget retningsbestemt, men svag lampe, kan den give lige så meget belysning i et lille areal som en kraftig ikke-retningsbestemt lampe. Spot eller flood. Retningsbestemthed måles i grader. Jo færre grader, jo mere retningsbestemt er lampen.

Så er der lysets kvalitet. Det er en lidt mere diffus størrelse. Dels er der lampens areal i forhold til objektet. Jo mere punktformet lyset er, jo skarpere bliver skyggerne. En lampe med et stort areal i forhold til objektet giver bløde skygger. Her er termen hårdt eller blødt lys.

Endelig er der lysets farvetemperatur. Den siger noget om, at lyset opfattes som blåt eller rødligt. Farvetemperatur måles i grader - Kelvin. Et højt tal er mere blåligt, mens et lavt tal er mere rødligt. Dagslys er normalt 5600 Kelvin, mens kunstlys med glødelamper er 3200 Kelvin.

Endelig er der lysets kvalitet set i forhold til farvespektret. Den måles i CRI (Color Rendering Index), CQS (Color Quality Scale) eller TLCI (Television Lighting Consistency Index). Den mest almindelige værdi er CRI, hvor de fleste eksperter mener, at det er lidt en forældet standard. Men det er stadigvæk den mest almindelige angivelse af, hvor jævnt lysets spektrum er. Set i video- og filmsammenhæng er godt lys, lys med et jævnt farvespektrum, som ikke har spidser eller daler ved bestemte farvetemperaturer. Vores syn er her mere tilgivende end et kamera, der jo ser lys skarpt opdelt i de tre primærfarver – rød, grøn og blå. Vores farvesyn er langt bedre til at opfatte sammenblandet rød, grønt og blåt lys som værende hvidt lys. Et kamera vil se det som lys med røde, grønne og blå komponenter. Der er jo ingen, der siger, at det er de samme røde, grønne og blå farver, som kameraet ser i forhold til det, som lyset består af. Så kameraet kan finde på at gengive det lys, som vi opfatter som hvid, med et kraftig farvestik. Inden det bliver alt for kompliceret, lad os konstatere, at jo højere CRI-værdi, jo bedre. Når værdien kommer over 90, regnes det for godt.

Men verden er blevet fornyet. De tider, hvor man kunne regne med, at kunstlys var 3200K, er ovre, i takt med at der indføres energibesparende belysning overalt. Naturligvis har der længe været lysstofrør og udladningslamper, hvor de sidste typisk er gadebelysning. Derfor har kameraer også haft en fast indstilling til lyststofrør.

I dag er det en langt mere varieret verden, hvor glødelamper, LED-lys og spare-lysstofrør kan eksistere på samme lokation. Vi har lavet interviewoptagelser i en mørk restaurant, hvor der var installeret blå LED’er i loftet, dæmpede glødelamper ved bordene tilsat sporadiske spare lysstofrør. Det er muligt, indendørsarkitekten har ment, at det så fantastisk ud, men kameraet opgav simpelthen at hvidbalancere. 3200K indstillingen lignede en science fiction film, og alle andre faste indstillinger gav mærkelige hudtoner. Kuren var en LED-lampe på kameraet, der var manuelt indstillet til en bestemt farvetemperatur, der gav en fornuftig balance. Her er opgaven at få en dominerende og logisk farvetemperatur. En god ekstern monitor eller søger er en rigtig god hjælp, for det er vigtigt at kunne bedømme sig frem til den mest fornuftige indstilling af kameraet.

Lysteknologier

Før LED-belysning blev dominerende var der tre former for lys. Glødelamper, tungstenlamper (HMI), gasudladningsrør (lysstofrør). Glødelamper kan dæmpes men skifter farvetemperatur mod rød ved dæmpning. LED’er kan dæmpes og holder konstant farvetemperatur men kan flimre, når de dæmpes. Dertil kan dårlige dæmpere genere radiostøj. En LED kan kun have én bestemt farvetemperatur. Der eksisterer røde, grønne og blå LED’er med synligt lys. Dertil kommer infrarøde og ultraviolette LED’er. Alle disse LED’er udsender lys med en bestemt farve. Der er ingen ægte hvide LED’er. En hvid LED er i virkeligheden en ultraviolet LED, som sender lys på et hvidt lysafgivende materiale, som så udsender det hvide lys. Jo mere jævnt lysspektrum som bliver udsendt af det lysafgivende materiale, jo højere CRI. Hvis den ultraviolette LED og det lysafgivende materiale er sammenbygget, er det ikke muligt at skifte farvetemperatur. Det klares ved at tage to sæt af LED’er. Et sæt med 3200K og et sæt med 5600K. Ved at variere lysstyrken mellem de to sæt kan man ”skifte” farvetemperatur. Eller rettere, det gør man ikke. I virkeligheden blander man bare 3200K og 5600K. Det ser OK ud, men det er ikke den rigtige vare. Dertil har disse variable LED-lamper kun halv lysstyrke i forhold til en tilsvarende lampe med fast farvetemperatur. Der er også en anden måde at regulere lystemperaturen på. Man kan lave en ren ultraviolet LED-lampe, hvor man kan skifte en plade foran LED’erne. Denne plade har så det lysafgivende stof. Idet man kan skifte pladen, så kan man også skifte farvetemperatur. Fordelen ved denne type er høj lysstyrke, konsistent farvetemperatur og mulighed for blødere lys i forhold til en lampe med to sæt LED’er.

Mindre strømforbrug og nye designmuligheder

LED-lys er også langt mere effektivt end glødelamper. Det betyder dels, at man kan klare sig med små strømforsyninger og/eller batterier. Der er LED-lys, som kan klare sig med et enkelt AAA-batteri. Mindre strømbrug betyder også mindre varmeudvikling. Det giver både frihed til placeringen af lyset og også til designet, da man ikke skal tage hensyn til meget varmende halogenpærer. Nogle lysfabrikanter som Arri vælger at beholde bestående design, sådan at deres LED-lamper passer ind i eksisterende lysinstallationer. DeSisti er en af de andre lysfabrikater, som har højkvalitets LED-studielys på programmet. Og Ianiro laver LED-versioner af klassiske Redheads. Andre som Westcott laver lysstave og super fleksible lamper i form af stof med påsyede LED-lamper. Der er også LED-striber, som er superfleksible lysredskaber. Alle disse former giver mulighed for at placere lys, hvor det ellers ikke ville være muligt.

Det betyder også, at man får mindre hovedpine med at skulle skyde uden om opsat lys. En nyttigt design, som stammer fra stillfoto-verdenen er ringformede lys, hvor LED’erne er en krans rundt om objektivet. Denne type lys giver helt skyggefri belysning for objekter tæt på optikken. De mere avancerede ringlys giver mulighed for at justere lysstyrken individuelt i dele af lyskransen, sådan at man kan opnå bløde skyggeeffekter. Det er smart til video af små objekter og kan også være snedigt ved interviews, hvor man får et fashion look. LED-lamper på toppen af kameraet kan nemlig give lidt underlige skygger. Et LED-ringlys kan være en del af et hurtigt interview setup. Det er peg og skyd, men man skal holde af de ringformede refleksioner i øjnene. En fordel ved ringlyset er, at de normalt monteres under kameraet på 15 mm rods, og dermed har man en tilbehørssko fri til andre ting som eksempelvis modtager til trådløse mikrofoner. Det kan dog være svært at finde et ringlys med en ordentlig farvegengivelse.

At dæmpe og forme lyset

Nogle gange har man brug for lyskegler af en bestemt form. Det kan man klare med flag af forskellige arter. Nogle lyskilder har indbygget flapper (barn doors), der kan forme lyset og kan fokuseres fra vid spredning til spot. Et eksempel herpå er Lite Panels, der har en serie af spotlys, som spænder fra små fresnel-lamper til montering på et kamera til kompakte lamper, der ifølge Lite Panels har op til samme lysstyrke som en 2 KW HMI lampe. Også Arri laver denne type lys.

Deres L-serie af LED fresnel-lamper er meget klassiske, og derudover har Arri også LED-lamper, der svarer til 500, 1000 og 2000 Watt HMI-lamper. En ting, der er værd at bemærke er, at man altid kan få blødt lys fra en spot med en diffuser, men det er svært at lave en lampe med bred spredning til en spot.

En anden disciplin fra stillbillede-verdenen er reflektorer. Det er hvide eller metalbelagte flader, der reflekterer det eksisterende lys. Det kan være ekstremt nyttigt med en reflektor, men i og med at det er en passiv lyskilde, kræver den, at der er lys, som den kan reflektere, så denne type lyskilde er mest nyttig i situationer, hvor der er rigeligt lys.

Dertil giver passive lysgivere begrænset kontrol over lyskvaliteten. De metalbelagte reflektorer fås i sølv og guld, hvor den sidste type reflektor giver en varmere refleksion, i forhold til hovedlyskilden.

Bruger man den store himmelske fresnel som hovedlyskilde, skal man være forberedt på en del fodarbejde med en reflektor, specielt hvis der dukker skyer op. Et specialtilfælde af reflektorer er de sorte reflektorer. Det er ikke en joke, men nogle gange er man interesseret i at fjerne lys fra omgivelserne. Et eksempel kunne være et interview, der foregår ved siden af en grøn væg. Den reflekterer grønt lys og gør dermed den interviewede grøn i hovedet. Det kan man naturligvis overdøve ved hjælp af en hvid lyskilde, men man kunne også fjerne refleksionen med en sort reflektor, som naturligvis er et af de flag, vi skrev om tidligere. Ligesom en hvid flade reflekterer alle farver lys lige meget, så ”opsuger” en sort flade alle farver lys lige meget.

Og mens vi er ved at snakke om at dæmpe lyset, så er mere ikke altid bedre. Sætter man 2000 W op på en meters afstand fra en person, som skal interviewes og sætter belysningen derefter, så vil baggrunden blive mørk (og personen ristet), selv om det foregår i fuldt dagslys.

Lys kan både mindske og forøge kontrastforholdene i billedet. Normalt er man interesseret i at mindske kontrastforholdet og/eller løfte det generelle lysniveau. Så er der mindre omgivende lys, og man behøver ikke så meget ekstra lys.

Det er en god idé at teste ens kamera for at se, hvor støjen begynder at blive generende. De gamle myter med, at al gain - ligegyldigt hvor lidt, giver ubrugelige billeder, er bare ikke sand længere. Kameraer som Canon EOS C100/C300, Sony FS7 er fantastisk støjsvage. Og DSLR-kameraerne er endnu bedre. For eksempel er Sony A7S er superfølsomt. De fleste nyere kameraer med 1/3 og 1” sensorer klarer sig også fint i lav belysning.

Kunsten at bruge filtre

De fleste DLSR-videofotografer kender til variable ND-filtre, der bruges til at styre belysningen med. Denne type filtre anvendes af flere årsager. Dels for at kunne holde en stor blændeåbning, som giver smal dybdeskarphed. Dels for at kunne justere belysningen trinløs, da nogle optikker kun kan justere blænden i faste trin og dertil, fordi nogle DSLR-kameraer ikke har en velfungerende auto-ISO til videobrug.

Men vaiable ND-filtre kan have farveskift ved justeringen. Et variabelt ND-filter består af to polariserende filtre, som indvirker på hinanden. I denne proces kan der komme farveskift ved billigere filtre. Derfor er det en god idé at gå efter kvalitet. Dertil er det besværligt at bruge andre filtre sammen med et variabelt ND-filter, da disse filtre typisk er ret tykke.

Sætter man yderligere et filter på, vil dette kunne ses i kanten af billedefeltet. Og dertil kan man normalt ikke bruge et variabel ND-filter og have en modlysblænde på samtidigt. Men der er også en løsning på det. Endda en løsning som alle filmfotografer kender. Det er et kompendium eller mattebox. Det er en modlysblænde-lignende konstruktion, der kan håndtere et eller flere firkantede glasfiltre. Forskellen på en modlysblænde og en mattebox er monteringen. Modlysblænden sidder direkte på optikken i filtergevindet eller en bajonet-fatning. Matteboxe monteres på 15 mm skinner (rails), som sidder under kameraet. Matteboxe kan anvendes på alle ens optikker, mens en modlysblænde kun kan avendes på optikker med en bestemt diameter. Matteboxe anvender firkantede (og ret dyre) filtre, men de giver en stor grad af fleksibilitet.

Det er for eksempel muligt at anvende graduerede ND-filtre, hvor den ene ende af filtret er helt klar, mens den anden ende er mere eller mindre grå. Denne type filtre bruges traditionelt til at styre belysningen af himlen, sådan at den mørke del af filtret bruges til at dæmpe himlen med; derved undgår man at gøre himlen 100% hvid, når man belyser motivet korrekt. Overgangen i filtret placerer man sådan, at den forstyrrer motivet mindst muligt. Det er normalt en teknik til brug i dagslys, men det gælder altså også for udendørsoptagelser om natten/aftenen med dagens lysstærke kameraer.

En nattehimmel er med disse kameraer nemlig ikke længere bare sort. Den er i byerne alt fra magenta til grønlig, og det ligner bare ikke klassisk nat. Her vil et gradueret ND-filter kunne hjælpe. Naturligvis kan det klares i post, men har man ikke tid, så er filtret en hurtig løsning. Og optager man med 8 bit CODEC, kan det være en god strategi at få mest muligt af de ønskede look allerede i kameraet.

De klassiske dyder

Selv om dagens kameraer er blevet super lysfølsomme, er det godt at genbesøge de klassiske belysnings-dyder. Mere er nødvendigvis ikke bedre. Og det kan være en god idé at tænke lidt over, hvordan man bruger denne lysfølsomhed til at skabe looks, der både er nye, men også lever op til de forventninger, der er skabt i filmsproget.


Af: JOS Svendsen

ProAV Digital

ProAV4 19 ForsideWWW

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Kunstig intelligens
  • Test QSC højttalere
  • Gode råd om storage
  • PLS 2019
  • Få bedre lyd på dine optagelser

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her