27. august 2013

Recordere - få mere ud af dit kamera

Ved at bruge en ekstern recorder kan du både spare tid og dyre optagemedier samt få mulighed for bedre optagekvalitet. Vi kigger nærmere på teknologien.

 

En ekstern recorder er egentlig en meget simpel ting. Den består i simpleste udgave af en harddisk og en computer, der kan omsætte video og lyd fra indgangssignalet til en redigeringscodec.

    

Der er flere fordele ved at bruge en ekstern recorder. En af dem er mulighed for at bruge en redigeringscodec i stedet for kameraets interne codecs.

    

Mange kameraer må komprimere video relativt hårdt; for at den kan rummes på et hukommelseskort, kan man tappe videostrømmen inden den rammer kameraets interne komprimering, så er der mulighed for bedre billedkvalitet, hvis man anvender en redigeringscodec. AVCHD og MPEG2 er optagelsescodec, mens Apple ProRes og AVID DNxHD er redigeringscodec. AVIDs DNxHD er en 10 bit 4:2:2 intraframe codec. Apples ProRes er dertil en 10 bit 4:2:2 og 4:4:4 codec. Begge disse codecs erintraframe codecs, som er specielt designet til at være let at håndtere for redigeringssoftwaren. Her er long GOP MPEG2 eller H.264 nemlig svær at håndtere, da redigeringssoftwaren skal konstruere hver eneste frame ud fra GOP-informationerne. Dertil betyder brugen af 10 bit codecs, at der er langt større muligheder for at foretage farve-korrektioner i post. Prisen for alt dette er et lille kvalitetstab. Ofte er det helt accep-

tabelt. Anvender man de versioner af ProRes og DNxHD, som har de højeste bitrater, kan disse codecs være et alternativ til brug af raw-video.

Kvalitetsløft
En ekstern recorder kan derfor give ens video et kvalitetsløft, hvis man har en udgang, som kan levere ukomprimeret HD til recorderen. Det er dog ikke alle kameraer, som kan det. Dertil kræver det også, at kameraet kan levere et videosignal, som ikke har menuer eller andre kamerainformationer oven i video-signalet. Det har for eksempel været problemet med Canon EOS 5D mrk. III, hvor Canon af uforståelige årsager ikke har givet kameraet en HDMI-udgang med et rent videosignal. Nu har Canon frigivet en opdatering til kameraet, som giver denne mulighed. Her har Nikon været smartere, idet både D800 og D600 har HDMI udgange med rene videosignalerne fra start af.

    

Alle professionelle videokameraer har SDI- eller HDMI-udgange med rent videosignal. Og som regel går det godt. Det er sådan, at HDMI- og SDI-tilslutningerne har en forbindelsesdialog. Det betyder, at kameraet forhandler med den enhed, som det forbinder sig til. Resultatet af den forhandling er et signal med højest mulig kvalitet.

    

Alternativt bliver resultatet for HDMI-forhandlingerne, at der slet ikke kommer noget signal – det har vi vist alle prøvet. Her er problemet, at HDMI-forhandlingsprotokollen siger, at der ikke må komme signal igennem, hvis ingen af parterne kan finde en legal opløsning. Det skyldes angst for piratkopiering, da HDMI er en konsum-teknologi, hvor man var bange for, at en Blu Ray disk kunne kopieres via HDMI. Men HDMI er også blevet adopteret i professionelt videoudstyr, sådan at det er nemt at tilslutte en monitor. Og så fulgte anti-pirat sikringen med. Den er der naturligvis ikke på SDI.


Forbedret farvegengivelse
Et AVCHD-kamera har farverummet 4:2:0, når der optages på de interne medier, men kan sagtens tillade 4:2:2, når der optages via SDI eller HDMI. Det er lidt mere speget, om der også kommer 10 bit ud af HDMI-portene. Det er kun ganske få Sony og Panasonic kameraer, som tillader dette. Alle Blackmagic Designs kameraer har 10 bit ud ifølge Blackmagic Design. Der er en yderligere krølle her, idet et kamera kan sende 10 bit ud, men med 8 bit data i datastrømmen. Det giver naturligvis ingen umiddelbar billedmæssig fordel ved at anvende en recorder.

    

Langt de fleste recordere optager i Apple ProRes eller Avid DNxHD. Siden både ProRes og DNxHD er lavt komprimerede redigeringscodecs, slipper man for transcoding af den optagne video, når den skal redigeres. Alle professionelleredigeringsprogrammer forstår disse to codecs. Recordere, som anvender harddiskkassetter, der direkte kan tilsluttes en computer, er naturligvis ekstra handy, idet man simpelthen hiver harddisken i kassetten ud af recorderen, sætter en ny i og optagervidere på den nye harddisk, mens den gamle harddisks data overføres til en computer. Det er endnu en tidsbesparelse, som er til at tage og føle på.


Sikring af ens optagelser
Dertil kommer den fordel, at man automatisk får taget en kopi af ens optagelser, hvis man optager samtidigt på både de interne hukommelseskort og recorderens harddiske. Afhængig af kameraet kan det være muligt at optage i et andet format via HDMI/SDI end det format, der optages på de interne media. Dermed kan man få et format til eksempelvis streaming og et andet format i højere kvalitet til redigering. Mere avancerede recordere som Sound Devices PIX-serien af recordere kan tilmed konvertere formater under optagelse. Det kan bruges til at danne en version af ens optagelser i lavere opløsning til brug for streaming eller til f.eks. at danne en 30P udgave til lande, hvor dette er aktuelt. Endelige er det sådan, at flere 4K kameraer simpelthen kræver en ekstern recorder for at kunne optage 4K, da de interne hukommelseskort simpelthen ikke er hurtige nok til at kunne håndtere den 1,65 Gigabit/S datastrøm, som 4K optagelser danner i ProRes 422 HQ. Er der tale om raw-formater er datastrømmen endnu højere.

    

I og med at de fleste eksterne recordere anvender harddiske eller SSD’er er kapaciteten også større end de interne hukommelseskort, der typisk har en maksimal størrelse på 64 Gigabyte. Det giver ca. en times optagelser med ProRes 422 HQ. SSD’er kan i dag fås op til en 960 Gigabyte eller 15 gange større førnævnte hukommelseskort. Denne type diske er endnu meget dyre, men en almindelig roterende harddisk er også brugbar under forudsætning af, at den er hurtig nok. Og den er så meget billigere end en SSD-disk. En 1 terabyte roterende disk koster omkring 500 kroner eller omkring otte gange mindre end en SSD’er med samme kapacitet. Regner man på det, er prisen per gigabyte meget billigere med en recorder, end den er for SDHC-kort. Regner man i stedet med P2 eller SxS hukommelseskort bliver fordelen endnu større.

    

Men det kan være alt anden end glæde, hvis man bare sætter en 960 gigabyte disk i en recorder og optager i timevis. Det skyldes konsekvenserne af en diskfejl. Ryger der en terabyte disk, så er det 15 timers optagelser, man mister. Havde man i stedet brugt fire 256 gigabyte diske, som man skiftede, ville det ”kun” være fire timer. Mekaniske diske påvirkes af stød, vibrationer, varme og andre fysiske og kemiske påvirkninger. Normalt er de små diske rimelig solide, men som alt andet it, så dør de uden advarsel, hvis det går galt. Det drejer sig om at afveje pris,robusthed og kapacitet.


Også som søgerskærm
Der er mange recordere, som har indbygget en skærm, så de også kan bruges som søgerskærm. Og ofte har de ekstrafunktioner som fokushjælp i form af Focus Peaking og eksponeringshjælp i form af zebra. Det kan være virkelig brugbart for DSLR-fotografer, som normalt mangler disse funktioner i kameraet.

    

En anden ting, som man skal væreopmærksom på ved recordere er, at man adderer ekstra kompleksitet til ens kamera set-up. Der kommer ekstra kabler, ekstra vægt, ekstra batterier og en ekstra enhed, som skal startes og stoppes. Heldigvis er det sådan, at de fleste recordere kan starteoptagelser automatisk, når de ser forandringer i tidskoden i videostrømmen på indgangen. Men en løs HDMI-forbindelse giver samme effekt, hvilket giver en harddisk fuld af små optagelser. Og det er dertil de færreste DSLR-kameraer, som håndterer tidskode på fornuftig vis. Derfor er det nødvendigt at have et øje på recorderen, for at se om ens set-up opfører sig fornuftigt.

    

Recordere, som anvender HDMI-tilslutning kræver en speciel omsorg, da HDMI-stik ikke kan låses som andre professionelle stik. Det er specielt kritisk ved små camcordere og DSLR-kameraer, som anvender Mini-HDMI stik. De er om muligt endnu mere skrøbelige end de normale HDMI-forbindelser. Korte kabler og sikring af kablerne er den bedste mulighed til at forebygge problemer. Hvad enten man bruger batterier eller ekstern strømforsyning, skal der også holdes et vågent øje med recorderens tilstand i forhold til strøm.


Montering kræver omtanke
Endelig er der monteringen af recorderen. Det kræver mere eller mindre en rig og en lille magic arm for at kunne montere recorderen på fornuftig vis. Det gælder specielt recordere med indbygget skærm. De kan være rigtig svære at montere på et DSLR-kamera uden en rig. Bruger man flashskoen til montering af recorderen, bliver kameraet endda meget toptungt. Dertil kommer vægten. Er man meget mobil, kan det halve kilo, som en recorder vejer, blive meget tungt i længden.

    

Men på trods af disse ofte mindre ulemper kan en recorder være en særdeles nyttig tilføjelse til et kamera eller et studie. I takt med at der kommer stadig stigende krav om at kunne levere materiale med 4:2:2 farve-run, vil en recorder give mulighed for dette, hvis ens kamera har denne mulighed. Dertil kan tidsbesparelsen ved at optage direkte i en redigeringscodec være af betydning.

 

 

Af: JOS Svendsen

ProAV Digital

ProAV818 forside NETNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • IB4 mødelokaler
  • Unico-Gruppen
  • Brug en gimbal
  • LED-lamper
  • Mediatec udvider

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her