Mirofoner+traadloest Expo18

Af Jens Walther, 6. december 2018

ProAV Expo 2018: Mikrofoner og trådløst

Danske DPA Microphones lancerede deres hidtil mindste mikrofoner her i dette efterår og de nye 6060 miniaturer var selvfølgelig præsenteret på Expo, både hos Alfa Audio og hos Nordic Pro Audio.

Kim Nedertorp fra DPA kunne fortælle følgende: ”En endnu mindre mikrofon har længe været et ønske, både hos os og i særdeleshed hos vores kunder. Der er nogle markeder, især inden for film og teater, hvor det har været svært at komme ind med vores bestående program. Vi har også haft lyst til at lave en helt ny kapsel fra bunden af. Benchmark for os var at lave en mikrofon med samme gode lyd og støjtal, bare mindre. Og det er lykkedes fuldt ud.” Den nye DPA 6060 mikrofon er 3 mm, og modsat de tidligere DPA miniaturemikrofoner er det en rund membran, hvor lyden kommer ind fra fronten af mikrofonen. DPA 6060/6066 mikrofonen bruger selvfølgelig den nye CORE teknologi i forforstærkeren.

Trådløs lyd og transmission er en teknologi, som folk altid har spørgsmål til, og som også er i konstant forandring. På ProAV Expo var der et par konferenceindlæg om netop disse problematikker. Jonas Næsby kunne fortælle, Sennheiser nu yder en service til alle brugere af trådløs audio, hvor man på deres hjemmeside kan finde en opdateret informationsside om lovkrav, udbydere og frekvensområder i de forskellige lande. Sennheiser kalder brugerinformationen for SIFA, Sennheiser International Frequency Adviser, og den ligger frit tilgængelig for alle. På Sennheiser standen blev den nye 6000 serie miniature sender også vist. SK6212 er en meget lille og elegant beltpack. Tidligere har det været svært at lave digitale sendere i små størrelser uden at gå på kompromis. Den nye sender overholder alle specs i forhold til de fysisk større sendere, og tilmed er batteritiden blevet forøget til 12 timer ved fuld sendestyrke.

Læs ProAV Expo 2018 Highlights her

Wisycom udvider konstant båndbredden på deres trådløse modtagere og deres nye MRK-980 dual diversity receiver kan arbejde i et frekvensområde helt fra 170 MHz op til 1300 MHz. Torben Aalykke fra Nordic Pro Audio kunne fortælle, at grunden til, at man går helt derned i frekvens giver fremtidige muligheder for intercom med Wisycom udstyr. Den nye modtager kan også køre narrow band med 25KHz udsving, og det betyder, at der kommer mindre støj ind i filteret, så det svarer til at firdoble sendeeffekten (uden at gøre det fysisk). Derved bliver rækkevidden på disse sendere og modtagere meget større. Nye kredsløb og narrowband betyder også, at der kan ligge 40 kanaler indenfor 800KHz uden reduktion af effekt, hvilket er helt unikt blandt trådløst udstyr.

AR og VR-teknologi er ikke kun vigtigt for billedsiden, og der bliver også udviklet og forsket i argumented reality til audio.

På Expo var der bl.a. konferenceindlæg omkring 3D lyd og blandt producenterne så vi også flere produkter. SC SOUND havde desværre endnu ikke modtaget deres 3D videomikrofon fra Røde, så den kunne vises frem, men hos CMI viste de hele linjen af Zoom produkter, og nyheden var deres udgave af en 3D mikrofon. Rasmus Jørgensen fra CMI kunne berette, at Zoom H3-VR ikke blot er en Ambisonic 3D mikrofon, men samtidig også en recorder, der optager 3D lyd i Ambisonic format. Det, som kommer ud af mikrofonen, er konverteret, så derfor er der ingen postproduktion med formatkonvertering. Audio materialet kan bruges direkte. Zoom H3-VR bruger almindelig SD kort og fødes med to AA batterier. Mikrofonen har indbygget gyro, så orienteringen er på plads i optagelsen. Til mikrofonen er der tilhørende software, bl.a. til iOS enheder.

Læs ProAV Expo 2018 Highlights her

 

ProAV Digital

ProAV9 NOV18 ForsideNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Østre Gasværk
  • Expo-reportage
  • DJI Ronin
  • RAW video
  • Comtech

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her