ProAV leder4

Af JOS Svendsen, 11. september 2018

PostNord og Medieforliget – to dinosaurer før meteoren

Der var engang, hvor det tog fem dage at få et brev frem – på hesteryg. Det gør det også i dag, dog uden hest. Tiderne ændrer sig, og det betyder, at der er ting, vi skal begynde at gøre, ting vi skal gøre anderledes, og ting vi skal holde op med at gøre. Jo hurtigere udviklingen går, jo hurtigere skal vi forlade de gamle skikke og gribe de nye muligheder. Dinosaurerne vidste ikke bedre, så de fortsatte med at gøre, som de altid havde gjort, da gigantmeteoren ramte for 65 millioner år siden. Resultatet er i dag, at de eneste dinosaurer vi kender, er dem på film. Det med at håndtere forandring er helt sikkert noget, som diskuteres på ledelsesgangene i PostNord. Og gid det også have været et emne i mødelokalerne for medieforliget. Man har erkendt, at digitale nyhedsmedier eksisterer, idet man vil fritage dem for moms, og at streaming er dukket op for at blive, da man gerne vil fremme dansk indhold. Derfor vil man gerne have at streamingselskaberne investerer 2% af deres danske omsætning i dansk indhold. Det er også glimrende, at man kan støtte digitale medier med midler fra Public Service-puljen. Det er alt sammen positivt.

Det er så interessant, at man fremmer Public-Service flow-tv, giver tilskud til print lokalmedier, og insisterer på en geografisk betinget støttemodel og ændrer tv-licensen til en skat. Endnu mere interessant at dette foregår lige inden kommunalvalget. De mere prekære ting som filmstøtteordningen er lagt i en konvolut og send med PostNord til senere udvalgsarbejde. Det er nok en tyk konvolut, da aftalen f.eks. ikke definerer, hvad der er en streamingtjeneste. Er det f.eks. Facebook og YouTube? Eller er det kun Netflix med flere? Og der står i aftalen, at podcasts kan modtage støtte. Betyder det, at vores danske YouTub’ere nu er anerkendt i medielandskabet?

Interessante spørgsmål, som der forhåbentlig er kræfter til at svare på efter kommunalvalget – eller næste valg.

Så er der alt det, som ikke står i forliget. Medieværksteder er nævnt kursorisk, og man har flyttet støtten til en medieskole for unge i Hvidovre til filmforhandlingerne. Så ingen penge til vækstlaget. Der er heller ikke et ord om streamcastere, kunstig intelligens, tiltag der skal tiltrække udenlandske produktioner, talentudvikling, innovation i forhold til medier eller mediekonvergens.

Vi står overfor den næste mediemeteor. Google, Facebook, Amazon, Netflix, Microsoft, IBM og Apple har samlet sig i en mediemeteor, der allerede er på vej ind i atmosfæren. At tro på at man kan lave et medieforlig, der skal støtte flow-tv i 2023 er dinosaurisk selvudslettende. Det kan læserne af de trykte lokalmedier læse alt om i 2023 – hvis der altså er nogen tilbage til at bringe avisen ud.

 

Lederen er fra ProAV Magasinet - september 2018

ProAV Digital

Forside 718 miniNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Bose S1 Pro
  • IBC 2018
  • ProAV Awards
  • PLASA 2018
  • Canon EOS R

Læs alt lige her

ProAV Expo 2018

Vil du i kontakt med beslutningstagere og slutbrugere?

Så find mere info her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 395,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her