12. juni 2014

Nab 2014: Meget mere end blot en messe

NAB er et vigtigt referencearrangement for alle, der arbejder i broadcast-industrien. Der var 98.000 registrerede deltagere på NAB2014. Det er 4% flere end deltagerantallet i 2013. NAB er så meget mere end blot en messe; her har du mulighed for at deltage i spændende konferencer, opbygge netværk med partnere, udvikle nye forretningsprojekter baseret på ny teknologi, se innovative produkter og teknologier, før de lanceres og endelig holde sig ajour med udviklingen i branchen.
 

4K var dominerende, hvis man skal nævne en tendens på markedet, men spørgsmålet er, om dette vil sætte sig som en standard. En investering i en produktionslinje til 4K vil øge efterspørgslen efter lagring og infrastruktur på en sådan måde, at omkostningerne kan blive for markante for mange TV-selskaber og post-produktionshuse.


Redigering
Adobe var markant til stede med en række nye opgraderinger. After Effects kommer med en ny version, der giver dig mulighed for overføre markeringer fra After Effects til Adobe. Softwarens evne til at spore effektbevægelser skulle også være væsentligt forbedret på tværs af hele Adobes programpakke. Grafik, tekst og animation vil også være nemmere at ændre og flytte på tværs af Adobe-softwaren.

    

Forretningsmodellen for, hvordan man skal tilbyde software og opdatere den, har også ændret sig. Autodesk kommer med Smoke 2015, hvor de indfører en abonnementsmodel, som ligner Adobe’s Creative Cloud. Der er blevet tilføjet nogle gode funktioner her, såsom 3D-kamerasporing, mens nogle funktioner ser ud til at være fjernet og tilføjet til det nye produkt, Flame Assist. Spørgsmålet er, om en virksomhed som Autodesk bør fokusere på at udbyde flere funktioner til en billigere pris, eller om de burde koncentrere sig om at forbedre deres eksisterende systemer.

    

Avid annoncerede abonnementsmuligheder til Media Composer. Priserne starter ved $49,99 om måneden med et års-abonnement på $599,99. Dette giver brugerne mulighed for at betale for software, herunder Symphony, på måned-til-måned basis. Nuværende ejere af Media Composer V6.5 vil få en særaftale på $39,99 pr. måned for det første år. Man kan også købe Media Composer 8 for den nette sum af $1.299, hvilket inkluderer et års Avid Support og softwareopgraderinger.

    

Desuden var der et væld af nyheder fra plug-in-udbydere, som giver mulighed for at gøre de mest utrolige ting. Boris FX udgav f.eks. sin nye BCC9 FX Browser. En anden lancering var GenArts Sapphire 7, som er en af de bedste effektpakker på markedet. Denne er nu tilgængelig for SGO med en helt rå kraft, som Monitor blev præsenteret for på NAB2014.


Broadcast
TriCaster 8000 er den første publiceringsløsning til styring af alt medieflow i forbindelse med et live-program. Med TriCaster 8000 leverer New Tek den mest omfattende integration af live-udsendelser kombineret med fjernstyring af kameraer, 24-kanals mixer, professionel lyd og 24 outputmuligheder. Alt dette kommer med New Teks kraftige visuelle effektpakker, som du kan bruge til at designe udseendet af dit live TV -indhold.

    

AJA var den virkelige overraskelse på NAB2014 med deres nye 4K Cion-kamera. Tænk Kipros Quad med et kamera bygget op omkring dette. AJA Video Systemsoffentliggjorde Cion-kameraet i Las Vegas til stor begejstring. Dette er et kamera med et ergonomisk design som er i stand til at optage i 4K/UltraHD og 2K/HD opløsning. Cion-kameraet optager direkte til Apple ProRes codec - inklusive 12-bit 4:4:4 - for optimal billedkvalitet.

    

Panasonic præsenterede deres nye 4K kamera-/optagerløsning, VariCam 35, der kommer med en nyudviklet Super 35mm MOS-billedsensor kombineret med deres AVC-Ultra video-codecs. Det nye kamera håndterer flere formater, herunder 4K, UHD, 2K og HD, og er designet til high-end filmproduktion samt live 4K-produktion.


Gadget freak
Der var droner overalt på NAB, her kan man filme med kontrol på hver bevægelse. DJI Phantom 2 og GoPro Hero 3 er kombinationen af en sådan optagelseskombination med praktisk antennestyring. Det er ting som dette, der får det til at rykke i hjernens gadget-del, for på NAB2014 var der Aerial-optagelser overalt!

    

Aktive stabilisatorløsninger til kameraet var meget fremtrædende på NAB 2014, og Shape har udviklet nogle nye gimbal ledsstabiliserende produkter. De lancerede en håndholdt stabilisator dedikeret til GoPro Hero, iPhone eller små kameraer, og en anden iSee II-rig som kombinerer denne teknologi med en skulderrigstabilisator. Løsningen sælges af Hofmann i Skandinavien.


Muligheder med iPhone
Semaphore viste Monitor, hvilke muligheder for live-udsendelse, man kan få med Glen Sound. De kommer med en løsning, hvor man kan tilslutte sin iPhone til en lydkontrollenhed fra Glen Sound. De har også en separat driftsgunstig løsning til brug af HD Voice via mobiltelefon til direkte radio-udsendelse. Den bærbare HD Voice Box er TV-selskabernes mobiltelefon. Her får man firebånds GSM, SIM-kortlæser i frontpanelet, mic-balancerede XLR-indgange, hovedtelefonstik med 6,35 mm jack, justerbart udgangsniveau med HD Voice.

Danmon med Ross Video
Ross Video præsenterede deres nye Carbonite Production mixer, som Danmon forhandler i Danmark. Den nyeste software til Carbonite livemixeren giver kunderne mulighed for at arbejde med 4K-opløsning og endnu højere billed-frekvens og progressiv billedbehandling. Disse opdateringer gør Carbonite til det perfekte værktøj for brugere, der ønsker at bruge den nyeste full HD-progressive standard og sikre, at deres investering i et produktionssystem er sikret i mange år fremover. Hvis du vil opgradere til 3G kan man blot downloade den gratis software. Når man har opgraderet til 3G-tilstand, kan Carbonite bruges til UHD (4K) produktion ved aktivere Multiscreen-tilstand.

Kamera og 4K-kærlighed
Blackmagic Designs stand på NAB 2014 var stor og overbefolket med interesserede brugere. En af de nye ting, der blev præsenteret, er deres nye URSA-kamera, som er et fuldskala filmkamera, der er en Blackmagic-løsning til HDSLR-folket. Den interessante funktion er en 10” flip-out LCD-skærm.

    

Blackmagic viste også et ny TV-studiekamera. Det nye kamera har en meget stor og lys 10 tommers søger, indbygget 4 timers batteritid, talkback, tally-indikatorer, balancerede XLR-indgange, indbygget optisk fiber og SDI-forbindelser, der giver dig mulighed for at oprette forbindelse til en liveproduktion via et enkelt kabel! LCD-søgeren er meget lysstærk og har en meget bred visningsvinkel, så den er perfekt til brug, selv i direkte sollys.

    

Den integrerede fiberoptiske forbindelse er tovejs. Der er to modeller af dette kamera, og Blackmagic Studio Camera er en HD-model, der opererer op til 1080p60, og vil blive solgt til en pris på $1995, mens Blackmagic Studio Camera 4K opdateringer op til Ultra HD 2160p60 med 12G - SDI og vil være tilgængelig i juli for $2995.


Buzz
Et kamera, der fik stor opmærksomhed, var Sonys A7S, som er et af deres kameraer i Alpha-seriens HDSLR’er. Det giver dig 4K-optagelser, der kan overføres via HDMI til en ekstern enhed.

    

Stream TV-network er en virksomhed, der stadig tror på 3D-teknologi, og deres stand på SGO præsenterede en spændende ny løsning. Deres patenterede teknologi garanterer brillefri 3D-skærme, med en utrolig god gengivelse. Udfordringen er nu at få producenter af TV-skærme til at tage denne patenterede teknologi i brug.


8K er fremtiden
De brancheaktører, Monitor talte med, hævdede, at den tid, det vil tage at udrulle 4K til en transmissionsstandard, vil gøre 8K til et mere relevant teknologisk spring. Det offentlige japanske TV-selskab, NHK, viste videoskærme med 8K og et gigantisk 8K videokamera, som selskabet hævder, er det næste logiske skridt i kapløbet om at vise så meget opløsning, som det menneskelige øje kan registrere.

    

8K-skærmen har fire gange så mange pixels som en 4K-skærm, med en kæmpemæssig opløsning på 7680 gange 4320 pixels, noget, som NHK’s senioringeniør, Dr. Hiroshi Shimamoto, forklarer, er det maksimale, som øjet kan se. 8K er nok for det menneskelige øje, og der er ikke behov for yderligere opløsning, fortalte han til Monitor.

 

 

Af: Geir Bergersen

ProAV Digital

ProAV818 forside NETNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • IB4 mødelokaler
  • Unico-Gruppen
  • Brug en gimbal
  • LED-lamper
  • Mediatec udvider

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her