IBC 2015 27

7. oktober 2015

Mere af det hele

Der var 55.128 besøgende på IBC i år, hvilket gør dette års IBC til den største nogensinde. Så der er interesse i branchen for at se, lytte og netværke som aldrig før. Branchens sundhedstegn nummer et, nemlig OB-vogne fyldte mere end nogensinde før. Der var endda noget så specialiseret som kørende kraner. Dertil kom noget så interessant som en bemandet drone – også kaldet en helikopter. Så det går godt i branchen. Vi havde stor fornøjelse af at se danskere overalt, og det er som altid godt at få nogle dialoger. Men vi gjorde mere end bare snakke. Vi var naturligvis rundt, som altid og se på store og små nyheder.

Det generelle tema på den visuelle side var HDR, eller High Dynamic Range, hvilket kort beskrevet betyder 10 eller flere bit for hver farve. ”Bit batter”, som en besøgende bemærkede efter at have set en af de utallige HDR-demoer på IBC. Der var mange steder, hvor man kunne se 8 bit og 10 bit skærme, der viste samme program.

4K har mere eller mindre bidt sig fast og er nu standarden. Rent trendmæssigt er kameraer med store sensorer også ved at blive en standard. Meldingerne fra udlejningshusene er, at det hovedsageligt er storsensorkameraer, enten video eller DSLR-kameraer, som udlejes.

Dertil er der åbenbart gået lysstyrkeræs i optikker, hvor trenden er mod høje lysstyrker. Logikken er, at man altid kan blænde ned for en lysstærk optik på et kamera med stor sensor og få en stor dybdeskarphed, mens det med at blænde op for en optik på et kamera med en lille sensor for at få smal dybdeskarphed – det er umuligt, til meget svært.

Talk-of-the-town var Sony’s annoncering af lillebroren til den succesfulde FS7. FS5 er en krympet udgave, men med samme gode billedkvalitet. Dertil er recordere, specielt i 4K, ved at være en trend specielt til DSLR-fotograferne.

På lydsiden handlede det meget om at gøre tingene nemmere. De trådløse systemer er inde i en udviklingsfase, hvor der sker meget i øjeblikket. Dertil kommer, at der er fokus på workflow forbedringer, hvor man on-location
simpelthen kan mere på mindre tid.

Det var lidt det samme hos lysfolket, hvor noget nær alt LED-lys efterhånden er godt nok. Nu drejer det sig om at have mere praktiske designs, sådan at man kan gøre tingene nemmere.

Oprindeligt have vi reserveret et helt afsnit af IBC-dækningen til software, men der var nærmest ingen nyheder her. Den største nyhed var, at Blackmagic Design havde sluppet den endelige version af Resolve 12. Adobes stand var den mindste, vi nogensinde har set på IBC. AVID holdt størrelsen, men resten af softwarefolket var noget afdæmpede.

I vores internettider er software noget man kigger på via ens computer. Siden AVID-installationer er meget om workflow, giver det fornuft at tage en tur på IBC for lige at høre, hvordan integrationerne foregår.

Der var anderledes gang i dronerne. IBC havde ikke alene fået en drone-zone, men alle dronefabrikanterne var der med stande, som havde drone-bure til flyveture.

På tilbehørsdelen var der rimelig meget gang i tilbehør til iPhones og iPads. Det var både mikrofon- og videotilbehør. For eksempel havde Manfrotto sin Digital Director, der kan tilsluttes en iPad direkte til et Nikon eller Canon DSLR og agere som både fjernkontrol og remote monitor.

Kort sagt et spændende IBC, dog uden de helt store nye ting. Mere af det samme, men det er vel heller ikke så dårligt i en branche i fremgang.

 

Af: JOS Svendsen

ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her