2. maj 2013

Masterclass: Liveindspilning

En ny trend blandt audiofolket er at indspille en koncert, en musikteaterforestilling eller et liveevent. Det kan gøres på den enkle måde, hvor der kun er begrænsede mix- og redigeringsmuligheder bagefter; eller man kan vælge den mere avancerede metode, hvor hver enkelt mikrofon på scenen bliver indspillet, og som giver mulighed for at mixe på samme måde som en indspilning lavet i studiet. I denne masterclass ser vi på begge muligheder og klarlægger de bedste metoder for et heldigt resultat.

 

Hvis man selv står bag FOH mixerpulten, eller man kender og stoler på den, som gør det, så kan man simpelthen optage den lyd, der sendes ud til PA-højttalerne. Dette kan indspilles på eksempelvis de nye SD recordere. Hvis koncerten foregår i en større koncertsal, så kan den metode give et hæderligt resultat; ikke ligefrem udgivelsesegnet, men en god dokumentation. Hvis koncerten er på et mindre spillested, så opstår der visse mix problemer, som er svære at kompensere for, hvis man kun har to spor til rådighed. Problemet er, at jo mere den akustiske lyd blandes med PA lyden, jo mindre vil mixet være præsentabelt. For at forstå den problematik, så lad os se på en given situation. En trommeslager, som spiller kraftigt på sine trommer, vil lyde så højt i sig selv, at der ikke skal mixes meget af trommerne ud i PA-højttalerne. På spillestedet balancerer lyden fint, fordi publikum hører både den akustiske lyd og det, som bliver mixet ud i PA-systemet; så lydteknikeren gør sit arbejde fint. Problemet er, at der kun bliver indspillet det, som sendes ud i PA-højttalerne; så når indspilningen aflyttes efter koncerten, så vil den mangle alle de instrumenter, som var høje på scenen, eksempelvis i vores tilfælde trommerne. Mixet bliver altså ”skævt”, når der indspilles på mindre koncertsteder.
    

Det rigtige mix er den samlede lyd, som publikum hører, så kan man ikke løse problemet ved at optage via to mikrofoner i en XY opstilling på et strategisk velvalgt sted? Det er en løsning på mix-problematikken, men desværre vil publikum også blive optaget, og de har det altså med at snakke, selv om der bliver spillet på scenen. Desuden vil spillestedets akustik også blive indspillet, og to mikrofoner placeret ved eksempelvis lydteknikeren vil give et noget diffust og ikke særlig kontant lydbilledet.
    

Nogle få af de nyeste optagere kan optage på fire spor samtidig, og her kan noget af problematikken løses. Her kan man således både indspille signalet direkte ud af mixerpulten på to linjeindgange, samtidig med at man også indspiller signalet fra en stereo XY mikrofon. Derved kan man under mix blande de to stereosignaler og derved opnå en bedre balance.
    

Det siger sig selv, at alle optagelser skal foretages i bedste audiokvalitet, mindst 24bit/48KHz. Kun på denne måde får man et resultat, som man med god samvittighed kan mixe og færdigøre.

Efterredigering og færdiggørelse af den simple 2-/4-spors optagelse
Når koncerten er slut og, man senere skal færdiggøre en indspilning, så vil det første være at finde en god balance på de 2 stereooptagelser, hvis man har optaget på 4 spor. Derefter er det i gang med redigeringen, som i dette tilfælde er ret enkelt. Opklipning af de enkelte numre, fade ud under klapsalver osv. Derefter kan der equalizeres på optagelsen. FOH teknikeren har jo mixet ud fra de akustiske betingelser, der var på koncertstedet, så der skal helt sikkert korrigeres lidt på lyden. Her er der ingen trick, det er at bruge sine ører og få det bedste resultat. Derefter kan man ligesom på en mastering bruge en multibåndscompressor og en limiter til at få et egalt, dynamisk resultat. Til tider kan det være en god ide at bruge lidt saturation på mixet for at få det ”limet” sammen og med den teknik også få et lidt varmere og mere kompakt resultat.
    

Når redigeringen er færdig, så bouncer man resultatet til en ny stereofil, og her er det vigtigt at vide, hvordan den senere skal bruges og distribueres. For nogle år siden var der ingen tvivl, det skulle på en CD i kvaliteten 16bit/44.1 KHz. Men nu er situationen noget mere broget, så det sikreste er selvfølgelig at bounce både i 24bit/48KHz og en udgave i 16bit/44.1KHz og en MP3 i 320 KB kvalitet, begge med dither for at få kvaliteten fra den oprindelige 24 bit optagelse.

Multitrackindspilning
Hvis der ønskes alle muligheder for at lave en perfekt optagelse af koncerten, så vælger man selvfølgelig at lave en multitrackindspilning, hvor hver mikrofon på scenen bliver indspillet separat. Det kan gøres på flere forskellige måder.

Aktivt split
Der er meget sjældent mulighed for at sætte to mikrofoner på hver lydkilde, hvor den ene går til FOH mixeren, og den anden går til indspilningen. Det vil blive et rod med stativer, kabler og mikrofoner over det hele på scenen. Derfor vælger man i de fleste tilfælde at dele mikrofonerne, og her er den bedste løsning at bruge et aktivt split. Det betyder, at udgangen af hver mikrofon bliver splittet til flere samtidige signaler, uden at det går ud over grundsignalet. En mikrofonsplitter kan dele signalet vha. et elektronisk kredsløb eller ved hjælp af en trafo. Når signalet er splittet, så sendes det ene signal til FOH mixeren, og det andet signal sendes i en anden mikrofonforforstærker, som føder multitrackrecorderen. Fordelen her er, at det eneste, der deles, er selve mikrofonsignalet, resten er individuelt. Det betyder, at man til indspilningen frit kan vælge den bedst egnede mikrofonforforstærker, ligesom man har sin helt egen gainstruktur på indspilningen.

”Lån” mikrofonforforstærkeren på den analoge mixerpult
En anden og mindre udstyrskrævende løsning er at tilslutte multitrackrecorderen på direct out udgangene på FOH pulten. Det kræver, at der for det første er denne slags udgange på pulten, og også at disse udgange tappes lige efter indgangskredsløbet, og inden signalet løber ind i mixerpultens equalizer. På visse pulte er det muligt at flytte tapningspunktet vha. en knap eller (mere omstændeligt) ved at flytte på nogle jumpers inde i pulten.
    

Fordelen ved denne løsning er selvfølgelig rent udstyrsmæssigt, idet kun multitrackrecorderen er nødvendig at medbringe for at lave optagelsen; ulempen er, at man er afhængig af kvaliteten på mikrofonforforstærkeren på den pult, man kobler sig på. Desuden skal man stole på, at FOH lydteknikeren har styr på sine gain’s, så man får et godt signal på optagelsen, og samtidig at der ikke overstyres undervejs i koncerten.

”Lån” mikrofonforforstærkeren på en digital pult
Langt de fleste koncerter mixes nu på digitale mixerpulte, og her kan der være en række løsninger, hvor man udnytter noget af den teknologi, der allerede findes i pulten. Digitale pulte har en række analoge udgange, typisk et multiplum af 8, men disse udgange udnyttes til sends mv., så her kan man ikke koble sig på. Men der er som regel også en række digitale udgange, som kan forbindes til f.eks. en digital multitrackrecorder. Disse udgange kan specificeres, hvor de skal tappes i signalvejen; så her er det let at specificere, at tilslutningen til multitrackrecorderen skal fødes lige efter mikrofonforforstærkeren og A/D konverteren. Problemet her er standarden på udgangen, som kan være i mange forskellige formater. Det kan være via ADAT digitale stik, som hver kan sende 8 udgange, eller det kan være via en Firewire eller USB udgang, hvor det er simpelt at tilslutte en computer og derefter bruge den som multitrackrecorder. Men forbindelsen kan også være via en Cat5 ethernet tilslutning, og her er billedet noget mere broget, fordi der er så mange forskellige standarder. Her må man forberede sig godt, og i god tid undersøge arten af mixerpult og tilslutning på koncertstedet, så man ved, at man har det rigtige udstyr og roligt kan koble sig på den digitale pult.
    

Hvis man således udnytter den digitale pult som forbindelsesled til multitrackrecorderen, må man være indstillet på, at kvaliteten på mikrofonforforstærkeren og AD konverteringen ligger i mixerpulten, og man må på forhånd eksperimentere, om den kvalitet er god nok til de indspilninger, man skal foretage.

Mikrofoner
Mikrofonerne er jo det vigtigste for en god optagelse, så her skal man selvfølgelig gøre sig nogle anstrengelser. Men det er jo et samlet event, så det nytter ikke kun at anvende dyre studie-mikrofoner, fordi de ikke altid fungerer i forhold til livelyd. Her bliver det i samarbejde med den lydtekniker, som står for FOH, hvilke mikrofoner, der anvendes. Så det vil altid blive et kompromis mellem mikrofoner velegnet til indspilning og til livelyd. På visse lydkilder vil det være hensigtsmæssigt at have flere mikrofoner, så der er en mikrofon henholdsvis til livelyden og til indspilningen. Men som nævnt tidligere kan det sjældent lade sig gøre at have dobbelt mikrofoner på alt. Men det er givet, at man bl.a. vil bruge flere kondensator mikrofoner, når der laves en indspilning af koncerten.
    

Hvis man både er indspilnings- og FOH-lydtekniker, kan man tage sig større friheder i valget af mikrofoner. Men man skal ikke glemme, at både koncert og indspilning skal fungere.
    

Glem ikke at sætte et par mikrofoner op, som vender ud mod publikum, det kan eksempelvis være en XY eller ORTF opstilling. Disse mikrofoner vil FOH-lydteknikeren jo ikke have brug for til PA lyden, så her må man selv medbringe et par mikrofoner. I det hele taget skal man forvente, at man selv medbringer de mikrofoner, man foretrækker at bruge på indspilningen.

Multitrackoptageren
Det er oplagt at medbringe en computer og via et lydkort med mange indgange eller via en USB, FireWire eller Thunderbolt forbindelse indspille på den. Så kommer materialet også direkte ind på den DAW software, man skal mixe videre på. Hvis man oplever periodisk ustabilitet hjemme med computer/software, så er det for risikabelt at bruge det set-up på en koncert. Her er der jo kun et skud i bøssen, så systemet skal være stabilt.
    

Tidligere var det givet, at man ville lave en multitrackoptagelse på en ekstern harddisk tilsluttet computeren. Erfaringen er dog, at det faktisk er bedre at optage på en 2. partition af den interne harddisk. Der skal selvfølgelig være godt med plads, og hard-disken skal være i god kondition; men disse bemærkninger gælder nu også, hvis man optager på en ekstern tilsluttet harddisk.
    

En anden mulighed er at optage på en dedikeret standalone multitrackrecorder. Der er flere på markedet, og det maksimale antal spor er 56, men hovedparten af recorderne har et spormax på 24. For personer, som går lidt i sort over computerproblemer, vil en standalone recorder nok være den sikreste; selv om en sådan også kan få problemer, så er de i reglen mere stabile end en computer-løsningen.
    

Der er også en lille håndfuld lydkort, som både kan virke helt gængs tilsluttet en computer, men som også kan optage mange spor direkte på en harddisk eller hukommelseskort, uden der er en computer involveret. Løsningen er tiltagende på grund af den store fleksibilitet, og selv om disse lydkort ligger i den dyre ende, så er det en billigere løsning end både at have et lydkort til studiet og en stand-alone recorder til livejobbet.
    
Redigering
Når man er hjemme fra koncerter, så laver man først og fremmest en back-up af det materiale, som er indspillet. Hvis man har indspillet på en ekstern recorder, så skal det overføres til ens foretrukne DAW software, og her vil der som regel samtidig foregå en kopiering; så i det tilfælde er det mindre nødvendigt med en back-up.
    

Selve redigeringen er ikke så forskellig fra to spors optagelsen, det drejer sig om at indkredse de forskellige numre, lave markeringer og lave fade på publikum osv. Man lukker eventuelt for de spor, som ikke anvendes i et givent nummer, men stadig ud fra den samlede lyd som reference. Hvis der eksempelvis er et nummer, hvor en solist spiller alene, så vil det lyde mærkeligt i forhold til resten af koncerten, hvis alle de øvrige mikrofoner bliver lukket, og kun solistens mikrofoner er tændt på mixet. Det vil betyde, at dette enkelte nummer stikker ud fra resten af numrene. Her må man have en fornemmelse for den generelle lyd på hele koncerten og redigere/mixe i forhold til denne. Men hvis hele orkesteret spiller, og en mikrofon med meget overhør ikke bliver brugt, så lukker man selvfølgelig for den under redigeringen. Oplagt er det også, at de mikrofoner, der vender ud mod publikum, bliver styret hårdt under redigering, dvs. lukket under numrene og en hurtig fade op, når der begynder at blive klappet i udklingningen af et nummer. Den normale arbejdsgang er lidt anderledes end under et almindelig mix af et nummer indspillet i studiet, væsentligt fordi det er oplagt at starte på automatisering allerede under redigeringen, fordi der er så mange spor, der skal styres. Typisk teknik er, når instrumenteringen bliver mindre i visse numre, at dæmpe de mikrofoner/spor, som ikke bruges, men kun i sådan grad, at det samlede musikalske udtryk for hele koncerten ikke forandres væsentligt.
    

En helt anden situation er det selvfølgelig, hvis hele koncerten ikke skal dokumenteres, og man kun bruger et, to eller tre numre fra hele eventen. I så fald kan man i højere grad mixe ud fra hvert enkelt nummer og uden at tage lige så store hensyn til den store, lydmæssige sammenhæng.

 

Mix og Mastering
Hvis man dokumenterer og mixer en hel koncert, så vil man typisk bruge de samme værktøjer og indstillinger for hvert spor igennem hele koncerten. Der kan være lidt forskel, hvis der er stor dynamisk forskel mellem numrene, eller hvis et instrument spiller med forskellige roller, såsom en rytmisk og en mere solistisk rolle. I det sidste tilfælde er den bedste ide at splitte et instrument op på flere spor alt efter den rolle, som instrumentet spiller. På den måde undgår man for intens brug en automatisering, som hurtigt kan ødelægge overblikket over det samlede mix. Når EQ og compressor er indstillet for de forskellige spor, så er det stort set kun balancering af niveauer og effekter, som adskiller mixet af de forskellige numre. Det er derfor almindeligt, at man har hele koncerten i et enkelt projekt, mens man har individuelle projekter for hvert nummer på en studieindspilning. Derfor bør det også være hurtigere at mixe en koncert frem for en række studieindspilninger.
    

Undervejs i mixet er det altid en god ide at lytte til forskellige referencer, men her er det vigtigt også at have referencer fra andre live koncerter. Det er stort set umuligt at få samme præcision og tæthed i lyden på en liveindspilning i forhold til en studioindspilning, så gode liveindspilninger er her nødvendige referencer, når man mixer.
    

Hvis man selv foretager mastering, så er det en god ide at lægge mastering nogle dage efter mixning, så man angriber mastering med en vis distance til mixene og med friske ører. Fordi det lydmæssige udtryk på en livekoncert er nogenlunde egalt, så er det en god ide først at arbejde på mastering af et kraftigt nummer og derefter mastering på et stille, blødt nummer. Så har man yder-polerne i masteringen og kan lægge de øvrige numre imellem disse to poler. Under mastering bruges de samme værktøjer som nævnt tidligere, dvs. EQ, multibandcompressor, limiter og evt. noget saturation. Hvis en mastering ikke kan udføres tilfredsstillende med disse værktøjer, så kan det i stedet være hensigtsmæssigt at gå tilbage til mixet og rette problemerne der.
    

Hvis disse overnævnte teknikker følges, så burde det resultere i nogle gode indspilninger af koncerter og liveevents. Held og lykke ude på scenerne.

 

 

Af: Jens Walther

ProAV Digital

ProAV818 forside NETNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • IB4 mødelokaler
  • Unico-Gruppen
  • Brug en gimbal
  • LED-lamper
  • Mediatec udvider

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her