4. april 2013

Masterclass: Kameraindstillinger

”We’ll fix it in post” – det er ikke den mest optimale holdning for en fotograf. Vi hører ofte høje piv fra de mørke postlokaler over optagelser, der bare ikke er optimale. Denne masterclass dykker dybt i kameraindstillingerne, sådan at du kan gøre din post-person glad igen med optagelser, der let kan grades.

 

I vores forrige masterclass om filmlook kiggede vi på Codecs og gammaprofiler. Læs gerne denne masterclass (Monitor Februar 2013), hvis du ikke allerede har gjort det, da vi bygger videre derfra.
    

Vi forklarede her, at raw video er det idéelle format for post, og at man afhængigt af ens kameras muligheder kan vælge en af to strategier – ram looket i optagelsen eller optag med flad billedprofil til optimering i post.
    

Pointen er, at 8 bit codecs efterlader meget lidt plads til at justere for farver. Dertil gør komprimeringen, at specielt skyggepartier i billederne får problemer, hvis de bliver løftet i post. Det er nemlig her, at komprimeringen er stærkest. Så macro-blokke og alverdens billeddeffekter kan skjule sig her. Og hæver man skyggerne i video, fordi billedet er belyst for lavt på grund af stort kontrastomfang, så en belysning efter højlysene giver totalt sorte skygger, vil man finde, at det kan være tæt på umuligt at få et godt billede, da alle komprimerings-defekterne kommer frem, når man forsøger at løfte skyggerne. Det gælder naturligvis primært for 8 bit codecs, men også til dels for 10 bit codecs.  

Forudsætningerne skal være OK
Den ældgamle regel om Garbage in – Garbage out gælder også for video. Det er vigtigt, at man tilsikrer, at optagelserne er eksponeret korrekt, at hvidbalancen er i orden, og at kameraets indstillinger er optimale, i forhold til det look man er efter.
    

Når der anvendes en 8 bit codec, vil man hæmme post ganske kraftigt, hvis man har forkert hvidbalance. Det lyder måske trivielt. Men det er alt for ofte, at man ser optagelser i blandet belysning, hvor der ikke er taget hensyn til den dominerende farvetemperatur. Eksemplet er indendørs optagelser, hvor der er et enkelt vindue, der kaster dagslys ind på baggrunden, mens hovedmotivet er oplyst af glødelamper. Hvis kameraet sættes til dagslys farvetemperatur, bliver hovedmotivet supervarmt, mens vinduet bliver korrekt farvet. Skifter man til kunstlys, bliver hovedmotivet korrekt farvet, mens vinduet bliver neonblåt. Den sidste situation er nemmere at fikse i post end den første.
    

Så er der naturligvis eksponeringen. Udkridtede højlys kan ikke genskabes, så det skal der tages hensyn til i eksponeringen. Samtidigt betyder en for lav eksponering, at skyggerne kan gå i 100 procent sort, og at de mørke mellemtoner bliver fyldt med codecstøj. Er man i tvivl om, hvor eksponeringen skal lægges, er mellemtonerne det vigtige. Hellere blæste højlys og døde skygger, end grumsede mellemtoner. Brug kameraets waveform monitor, histogram- eller Zebra-funktioner til at bedømme kontrastforholdet og den korrekte eksponering. Har kameraet ikke disse funktioner, bør man bruge en ekstern søger med disse eksponeringsfunktioner indbygget.
    

Igen er det vigtigt at vide, hvor meget post-mulighed, man har. Jo mindre postmulighed, jo mere af looket skal klares i kameraet. Men det kræver, at man har en god monitorerings-mulighed, og at man frem for alt tester opsætning og kameraindstillinger på forhånd. Det er IKKE muligt at bedømme en billedprofil korrekt på kameraets søgerskærm. Søgerskærme og specielt dem på DSLR-kameraer er ikke optimeret i videosammenhæng til andet end at bedømme komposition og til dels belysning. Til seriøs bedømmelse af video billedprofiler skal bruges en (helst kalibreret) ekstern monitor eller EVF (Electroinic View Finder).
    

I det mindste bør en søgerafskærmning bruges, sådan at der ikke falder direkte lys på søgerskærmen. Optages der med en flad eller log-billedprofil er det ikke muligt at bedømme billedet korrekt på søgerskærmen, med mindre der anvendes en såkaldt LUT (Look Up Table), sådan at monitoren kender billedprofilen og kompenserer for den i visingen af videoen. En LUT er basis set software, så de mere avancerede monitorer kan indlæse en LUT og vise et korrigeret billede. Det samme gælder for postsoftware.
    

Tag gerne ens post person med på råd, sådan at man enten får set-up rigtigt eller får en fornemmelse af, hvordan et korrekt billede ser ud i ens søger, hvis den ikke har kompensation for log-profiler.

Skarphed er ikke altid godt
Billedskarphed og -støj er begge problemer, som påvirker arbejdet i post. Og med billedskarphed mener vi ikke fokus, men den skarphedskontrastfunktion, som ligger i alle kameraer. Når et kamera detekterer en skarp overgang mellem lyse og mørke billedelementer, tilføjer det skarphed i form af ekstra kontrast. Uheldigvis kender disse kredsløb ikke forskel på rigtige værdifulde billedelementer og simpel billedstøj. Resultatet bliver, at mørke partier i billedet får støj fremhævet. Det skal codec’en bruge båndbredde på, som kunne være brugt på de væsentlige billedelementer. Det betyder flere ting i forbindelse med kameraindstillinger. Man bør undgå at bruge Gain, hvis det på nogen måde kan undgås. Dertil kan man anvende kameraets Detail indstilling til at mindske støj i billedet.  Detail er en indstilling, som bestemmer, hvornår kameraets kontrastforøgende kredsløb skal sætte ind. Ved at justere denne indstilling til en høj værdi kan man modvirke, at støj i skyggepartier bliver fremhævet og dermed snupper værdifuld codec-båndbredde. Endelig er der kameraer – typisk DSLR som ikke har en Detail-justering men kun en skarphedsindstilling (Sharpness). Den bør sættes lavt, af to årsager. Dels fremhæver den al støj, dels kan man tilføje ekstra skarphed i post, men ikke fjerne det kontrastboost i detaljerne som skarphedsindstillingen giver. I værste tilfælde kommer der små ”halo”-er om detaljer, og disse halo-defekter er umulige at fjerne. Det kan igen være instinktivt forkert for mange DSLR-fotografer at skrue ned for skarphed, men det er en rigtig dårlig idé med for meget skarphed i videobilleder, hvis denne funktion enten giver billeddefekter eller betoner støj.
    

Der er dog ofte en specielt kamerafunktion kaldet Detail Coring, som netop er beregnet til at fjerne fremhævet billedstøj, som er fremprovokeret af Detail-indstillingen eller Gain, hvis den er forøget.
    

Der er en anden skarphedsindstilling, som kan være rar at kende. Mange kameraer har en Skin Tone DTL indstilling, som er beregnet til at gøre hudtoner jævne. Funktionen tager simpelthen et toneområde og fjerner detaljer her. Denne funktion kan bruges til flere ting, ud over at gøre personoptagelser lidt mere gloriøse. Dels kan man eksperimentere med at bruge den til at fjerne støj i billederne, dels er funktionen fantastisk til at udjævne belysning ved green screen optagelser. Man kan eksperimentere med at fjerne moire i motiver for et full frame kamera ved hjælp af denne indstilling.

Brug gamma-indstillingerne proaktivt
Det næste trin er at få styr på gamma-kurven, sådan at mest muligt af motivets kontrastomfang kan optages. Der er to former for gamma-kurver. De lineære og log-kurverne. Hvilket type man anvender afhænger af post-mulighederne og kameraets muligheder. De lineære gamma-kurver kræver ikke nødvendigvis indsats i post, men det gør log-kurverne. DSLR-kameraer har for eksempel ikke rigtig log-kurver – idet disse kameraers gammakurver typisk er lineære. Der kan kompenseres til en vis grad via kameraindstillingerne. De fleste professionelle kameraer har normalt et udvalg af begge typer gammakurver.
    

Men kameraets gamma-kurver kan på professionelle videokameraer justeres. Det sker sammen med de andre billedparametre i kameraets billedprofiler (PP – Picture Profile). Her kan man justere gammakurvens top og bund. Det punkt, hvor gamma-kurven ”knækker”, og kurven bliver fladere for at få tegning i højlysene, kaldes knee. Kurven efter knækket kaldes Slope. Både Knee og Slope kan justeres. Normalt sætter kameraet disse parametre automatisk. Der vil dog være situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt at sætte disse parametre manuelt. Det kunne for eksempel være landskabsbilleder, hvor man ønsker tegning i skyerne samtidigt med, at selve landskabet er rimeligt eksponeret. Vores syn har en tendens til at fokusere på mellemtoner, og derfor kan man slippe af sted med at komprimere højlysene, uden at det ser alt for unaturligt ud.
    

Standard er Knee ofte sat til 90 % af maksimal hvid. Man kan sænke Knee-værdien for at få ekstra eksponering, men det er her vigtigt, at man ikke påvirker hudtoner. Komprimering af hudtoner ses nemlig meget tydeligt i billedet. Positive Slope-værdier giver mere komprimering af højlysene – negative værdier giver mindre
komprimering.                         
    

I den anden ende af gamma-kurven er der to tilsvarende parametre Black Level og Black Gamma. Black Level kaldes også Master Black eller Black Pedestal. Denne indstilling gør, at man kan fortælle kameraet, hvad den skal anse for 100% sort – altså enden af gamma-kurven. Black Level skal normalt kun justeres een gang i kameraets levetid. Sæt dæksel på objektivet, gain til nul og sæt en waveform monitor på søgerskærmen. Så skal linjen på waveform monitoren ramme nul. Hvis den ikke gør det, skal Black Level justeres. De mere avancerede kameraer har også mulighed for farvejusteringer i skyggerne og farvemætningen her. Men medmindre, at man har 101% styr på kameraet og en kalibreret monitor, er det normalt ikke et område, man bør pille ved.
    

Black Gamma kan hæve eksponeringen i skyggeområder, sådan at man kan undgå støj i disse områder. Normalt kan man både justere styrke af justeringen og det berørte område på gammakurven. Og dette er en rigtig god justering at kende. Positive værdier gør skyggerne mørkere og negative værdier lysere. Der er ofte ekstra justeringsmuligheder som Low, Mid eller High, der bestemmer det eksponeringsområde af skyggerne som berøres af justeringen. Black Gamma kan bruges i alle højkontrast situationer. Det kunne eksempelvis være et motiv i høj sollys. Eksponerer man efter højlysene, er skyggerne blæksorte. Eksponerer man efter bare lidt tegning i skyggerne, kridter højlysene. Her kan løsningen være at bruge Black Gamma til at hive skyggerne op. Det kunne også være natoptagelser, hvor man gerne vil løfte skyggerne op.
    

Går man efter et lidt mere kontrastfyldt, look er negative værdier for Black Gamma i Mid eller High området en god idé, hvis billedet ikke skal justeres i post senere. Her betyder negativ Black Gamma nemlig, at der potentielt mistes billedinformationer, idet dele af billedets skyggepartier kan skubbes ned under 100% sort og dermed tabes.

Farveindstillinger
Men en billedprofil indeholder også informationer om kameraets farvegengivelse. Vi har allerede nævnt, at kameraets hvidbalance skal være på plads, for at der ikke skal bruges værdifulde bits på at rette hvidbalancen op senere. Men de mere avancerede video-kameraer har også andre mulighed for at justere farvegengivelsen på kameraet.
    

Det kan bruges til flere ting. Man kunne matche flere forskellige typer af kameraer. Man kunne eksempelvis have et Sony, et Panasonic og et Canon kamera på en optagelse. Det er kameraer, som alle har forskellig farvegengivelse. Men her kunne man ved hjælp af en justering af kameraets Color Matrix få disse kameraer til at få en tilnærmet ensartet farvegengivelse. Det kræver dog en kalibreret monitor, et standard farvekort og en meget lang tålmodighed, hvis det skal lykkes.
    

En anden brug af Color Matrix indstillingerne er til at danne et bestemt look i kameraet. Farverne ændres nemlig, inden kameraet komprimerer videoen. Det gør, at der ikke tabes farvekvalitet.
    

Lige farveindstillingerne benævnes forskelligt af kamerafabrikanterne. Og de har ofte også forskellige ekstra muligheder i forhold til Color Matrix. Normalt er det ikke et område, som er nødvendigt at bevæge sig ud i. Det Sony FS-700, som vi har brugt til denne artikel, har en serie ekstra farvekontroller kaldet Color Depth, som er otte justeringsmuligheder for rød, grøn, blå, cyan, magenta og gul. Disse kontroller justerer for farvemætning i skygger og højlys.
    

Igen er det vigtigt, at man har fuldstændig styr på, hvad der sker i billedet med en kalibreret monitor, før man begynder at pille her. Den vigtigste farvekontrol på et FS-700 er valg af farvematrix – Color Mode. Den er nemlig uafhængig af valg af gamma-indstilling. To gode indstillinger er Cinema og ITU709. Cinema-indstillingen giver de mest afdæmpede naturtro farver, mens ITU709 er broadcast standarden. Der er en farvemætningsjustering; kaldet Level, som kan tage farvemætningen fra ren gråskala til cirka den dobbelte farvemætning af normalt.

Konklusion og snydeguide
Det er absolut tiden værd at bruge et par timer til at sætte sig ind i ens kameras muligheder. Det vigtigste er at vide, hvor store postmuligheder man har i ens projekt. Dette parret med kameraets muligheder for justeringer bestemmer, hvordan man indstiller kameraet. Gå efter det færdige look, hvis man ikke har post muligheder. Brug ”flade” farveprofiler eller log profiler, hvis der er mulighed for post eller farvesætning efterfølgende. Tillader kameraet det, er brug af en ekstern recorder, som tillader 10 bit farver og 4:2:2 farverum en god idé. Eksponer efter hovedmotivet og brug Knee og Black Gamma til at rette yder-enderne af kontrasterne af. Men brug i alle tilfælde en ekstern monitor eller søger, og test altid set-up inden de rigtige optagelser.

 

 

Af: JOS Svendsen

 

ProAV Digital

ProAV818 forside NETNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • IB4 mødelokaler
  • Unico-Gruppen
  • Brug en gimbal
  • LED-lamper
  • Mediatec udvider

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her