16. maj 2013

Masterclass: Colorgrading

Farvestyring er en skøn blanding af meget eksakt videnskab og kunstnerisk flair. I den rækkefølge. Uheldigvis er der mange som starter med det kunstneriske og så går det galt. Heldigvis er det let at komme på ret kurs igen.

 

Farvestyring starter allerede ved optagelserne. Der skal tages en beslutning, om man vil bygge det farvemæssige indtryk i kameraet eller ej, når man optager med mindre end 10 bits farvedybde og et farverum, som er mindre end 4:2:2 8-bit. Den beslutning afhænger af mange faktorer og ikke mindst om, hvor meget tid der er i post bagefter til at justere look og farver.
    

Hvis man vælger at bygge looket i kameraet, bliver det primært et spørgsmål om at farvekorrigere uhensigtsmæssigheder som forkert eksponering, farvestik og billedstøj. Hvis man ikke har specielle ønsker om look’et af ens video, er det en god idé at anvende den billedprofil, som kommer tættest på ITU Rec.709. Dette gælder også ved effektoptagelser som chroma-key. Hvis denne profil ikke er en mulighed for et givet kamera, kommer sRGB rimelig tæt på.
    

Vælger man at farvesætte produktionen, skal der optages i bedst mulig kvalitet med en flad gamma eller log-profil, sådan at justeringsmulighederne for farver bliver bedst mulige. Se eventuelt de forrige masterclasses.

 

Man skal kunne fortolke lyset ved optagelserne
Det er vigtigt, at man under optagelserne er opmærksom på lyskvaliteten. Det betyder, at man så vidt muligt undgår optagelser med blandet farvetemperatur. Det kan være næsten umuligt at rette op på senere. Er der dagslys fra et vindue, som rammer hovedmotivet, mens samme hovedmotiv også er lige så kraftigt belyst med glødelamper i en eller anden form, bør man prøve at få en af de mulige lystemperaturer til at dominere.
Nogle gange er det ikke mere besværligt end at trække gardiner for eller slukke kunstlyset. Dagslys har en farvetemperatur på over 5600 K, mens glødelamper har en farvetemperatur på 3200 K. Kameraet har naturligvis en automatisk hvidbalance, men kameraet aner jo ikke, hvad der er hoved-motivet i en scene eller hvilken type lys, man foretrækker i en given optagelse.
    

Kameraet vil på bedste demokratiske vis indrette sig efter den farvetemperatur, der er i den største del af det lys, som billedet rummer. Typisk kigger kameraet efter noget gråt eller hvidligt og retter løbende farvetemperaturen ind efter det.
    

Det sidste, man ønsker, er variabel farvetemperatur, når man skal fortage farvestyring. Det gør, at der skal pilles nærmest ved hver eneste frame. Derfor skal kameraet stå fast indstillet enten på kunstlys (3200K) eller dagslys (5600K) - og ikke andet.
    

I dagens økologiske verden, hvor strømforbrug er en væsentlig ting i alles bevidsthed, kan man sagens komme ud for blandinger af LED-belysning, halogenlys og glødelamper. Så er hvidbalance en skønsag. Et eksempel er events eller koncerter, hvor LED-belysning vinder hurtigt frem, men ofte hænger der også almindelige halogen- eller glødelamper i lysriggen, da LED-fresneller ikke er så udbredte endnu. Og det kan give interessante lysforhold. Her er der ikke andet at gøre end se, om dags- eller kunstlysindstillingerne passer bedst. Brug gerne en ekstern monitor til at checke belysningen.
    

For at få bedst muligt farverum ved optagelserne er det en god idé at bruge en ekstern recorder, hvis den giver større farverum. Alle AVCHD-baserede kamera er optager i 4:2:0, 8-bit, hvilket giver en farvedybde på 255 værdier. Det betyder, at man kan få flere farvedata, hvis kameraets HDMI-port kan levere et rent signal til et optager. Det er sådan, at optageren og kameraet ”forhandler” om de mulige signaler, så selv om kameraet optager i 4:2:0, kan det muligvis godt levere 4:2:2 ud af HDMI-porten, hvilket giver en farvedybde på hele 1024 værdier.
    

Efter optagelserne er sket, skal disse naturligvis overføres til computeren. Siden at vi ved, at der skal manipuleres med farvedata, er det nødvendigt at bruge en redigerings codec. Det betyder enten Apple ProRes eller Avid DNxHD, der begge er 10 bit codecs. De ekstra bit giver flere muligheder for at manipulere med farver og luminans ved farvesætningen. Det betyder igen, at muligheder for at bevare indhold i skygger og højlys bevares bedre, end det er muligt ved en 8 bit codec.

Den korrekte arbejdsgang
For at bevare kvaliteten bedst muligt igennem hele farvekorrektionsprocessen er det vigtigt først at starte med at farvekorrigere materialet for senere at kunne farvestyre det optimalt. Det er måske overflødigt at nævne det, men den version af produktionen, som vi opererer på, er den færdigklippede produktion uden skilte, overgange og effekter. Vær i øvrigt opmærksom på, at flere af de effekter der foretages med normal redigeringssoftware ofte kun er i 8 bit, til trods for producenten af redigeringssoftwaren skriver, at
programmet arbejder i 10 bit.
    

Vi vil i denne masterclass del 1 koncentrere os om trinene op til selve farvesætningen. Til at illustrere processen anvender vi Final Cut Pro X, men alle de ting, vi berører, kan direkte overføres til andre redigeringsprogrammer. Vi vender på et senere tidspunkt tilbage til Black Magic Design DaVinci Resolve 10, som er et dedikeret farvestyringsprogram med redigeringsfaciliteter, hvor Final Cut Pro X er et redigeringsprogram med farvestyringsfaciliteter.

Fastlæggelse af eksponering og kontrastforhold
Det er her vigtigt at kende ens redskaber. Der er her tre funktioner, som er vigtige og til dels velkendte for DSLR-fotografer. Final Cut Pro X er velforsynet med funktioner til lys- og farvestyring. Det er histogramfunktionen, Vektorskopet og waveform-monitoren.

 

Histogram-monitor
De fleste DLSR-kameraer har denne funktion indbygget, mens den ikke altid kan findes på videokameraer. Funktionen giver et overblik over alle toneværdier i billedet fra 0 (sort) til 255 (hvid) Man kan derfor bruge den til at vurdere ens generelle eksponering. Ideelt set skal histogrammet ligne en gammeldags bowlerhat, hvor der er flest toneværdier i mellemtonerne, og ingen af kanterne på hatten går ud over 0 og 255.

Waveform monitor
Det er noget så interessant som en ”1D” repræsentation af luminans eller farver i et billede. Siden billedet scannes fra venstre mod højre er det muligt at bedømme, hvilke områder af billedet, der er henholdsvis over- eller underbelyst. Der er massevis af varianter af waveform-displays, men den mest nyttige ved farvekorrektion er den såkaldte RGB-parade, hvor Rød, Grøn og Blå er splittet op i hver sit waveform display. Denne funktion kan bruge til at justere farvebalancen med. Der også en luminans udgave, der bruges ved fastlæggelse af eksponeringen.

Vectorscop monitor
Denne monitor-type anvendes til at se farvemætning. Det betyder, at man kan se farverne i billedet på en måde, som direkte kompatibel med et farvehjul. Ud over markeringer for maksimal mætning af de forskellige farver er der også en såkaldt ”Skin Tone Line”, der er en markering af standard hudtone. Det gør det nemt at rette farvestik, som påvirker hudtonerne. Hvis man decideret har farveproblemer, for eksempel hvis belysning en speciel farvetemperaurer, kan det være en god idé at kaste sig over vectorscop-funktionen.
    

Final Cut Pro kan vise alle tre funktioner endda i forskellige varianter. Det gøres sådan: Brug tastekombinationen til at vise farvemonitorer i halvdelen af monitorfeltet. I toppen af farve-monitorfeltet bruges funktionen ”settings” til at skifte mellem de tre typer. Bemærk, at Final Cut Pro X har en funktion til automatisk hvidbalance, som kan aktiveres under import af video. Det er en glimrende idé, at anvende denne funktion for at få et solidt udgangspunkt for farvekorrektion. Funktionen er nondestruktiv og kan slås fra senere.

Få eksponeringen på plads
For at rette eksponeringen ind skal farvekontrollerne aktiveres. Det sker således: – vis Inspector-panene med taste-
kombinationen . Find feltet mærket ”Color” og hold musepilen over det. Der dukker nu et lille ”show” op i feltet. Klik på denne tekst, derved udvides feltet. Og man ser farvekorrektionsfelterne. Der kan fås flere felter – og dermed farvekorrektionsmuligheder ved at klikke på det lille plus i den farvede knap. Farvekorrektionsfelterne er lagdelte, så den øverste farvekorrektion påvirker dem, som ligger nedenunder. Klik på den lille højrepil helt til højre på den øverste farvekorrektion. Nu vises Final Cut Pro X’s farve- og eksponeringskontroller. Der er tre faner på farvekontrollen – Color, Saturation og Exposure.
    

Generelt har disse faner tre muligheder for specifikke justeringer: skygger, mellemtoner og højlys, dertil kommer en global kontrol, som kontrollerer hele billedet.
   
Vi starter med eksponeringen: Vælg fanen Exposure. Vis monitoren waveform (luminans) og brug Global-kontrollen til venstre til at lægge skyggerne korrekt. Bunden af billedgrafen skal røre 0%. Brug derefter højlys-kontrollen til at få højlysene til at ligge lige under 100%. Dykker skyggerne deraf under 0%, brug skygge-kontrollen til at rette det ind.
    

Skift nu til histogram-funktionen og kig på fordelingen af mellemtonerne og brug eventuelt mellemtoneskyderen til at rette til. Igen, hvis waveform-monitoren viser værdier uden for 0% og 100%, bruges den relevante skyder til at få dette på plads.
    

Check hudtoner - de skal ligge mellem 60 og 70 % eksponering. Hvis mellemtonerne skal hæves, og billedet dermed mister en smule ”saft”, kan der kompenseres for dette ved at øge farvemætningen – brug mellemtonekontrollen under fanen Saturation.

Justering af farvebalancen
Her skal Waveform-monitoren med RGB-parade bruges. I denne vises der et separat display for de tre primærfarver. Idéen er her, at de tre display skal være synkrone ved korrekt hvidbalance. De skal ikke være identiske, men synkrone.
    

Igen bruges taktikken fra eksponeringskorrektionen. Den globale kontrol bruges til at lægge farvetemperaturen på plads, derefter bruges skygge- og højlyskontrollerne til at justere eventuelle problemer i genholdvis bund og top af grafen.
    

Vær specielt opmærksom på hudtoner. Vores syn er indrettet sådan, at visse objekters farver får særlig opmærksomhed. Det gælder for eksempel ansigter. Vi
bemærker med det samme, om et ansigt er misfarvet. Derfor er det en god idé lige at checke hudtonerne efter justering af farvebalancen.

Match af de forskellige sekvenser på tidslinien
Her er der ikke andet at gøre end at sammenligne sekvenserne ved at hoppe imellem dem på tidslinjen. Husk at sammenligne en sekvens med sekvenserne før og efter, sådan at man let kan bedømme, hvilket klip, der er nemmest at justere.
    

Det kan være nok bare at farvekorrigere ens produktion, hvis man ikke har et specielt look i tankerne. Og det er en proces, som man kan lægge så meget i som tid og ambitioner er til. Faktisk er det lidt terapeutisk, da man kan justere på billederne nærmest uendeligt. I næste afsnit af denne masterclass kigger vi nærmere på de mere avancerede muligheder ved farvekorrektion og selve farvesætningen.

 

Af: JOS Svendsen

ProAV Digital

ProAV9 NOV18 ForsideNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Østre Gasværk
  • Expo-reportage
  • DJI Ronin
  • RAW video
  • Comtech

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her