18. november 2015

Lyd i mødelokale

Møde- eller konferencelokalet hos firmaer har ofte en multifunktion - dels bliver rummet brugt til interne møder, men det kan også bruges til videokonference, til seminar rum og til ”fredagsbar”. Hver funktion kræver en given teknik for at fungere optimalt. Her prøver vi at tage et blik over, hvad der skal tænkes på omkring lyden i dette multifunktionelle konferencerum, inden man hyrer en installatør til at udføre den tekniske opgave.

Det er selvfølgelig vigtigt at holde for øje, at et multifunktionelt rum højst sandsynligt vil blive et kompromis. Et konferencerum med en bestemt og eksakt funktion er lettere at konfigurere optimalt, men få firmaer har plads og ”råd” til at have et rum med kun en bestemt funktion. Hvis rummet får en meget specialiseret funktionalitet, så vil det ikke blive udnyttet tidsmæssigt optimalt, og simpelthen stå tomt meget af tiden.

Desuden er der stor forskel på, om man laver et rum til 3, 25 eller til 100 personer. Det kræver forskellig teknik, så derfor sættes der nogle rammer for det konferencerum, som bruges som eksempel i denne artikel. Hermed ikke sagt, at artiklen ikke kan læses med udbytte, selv om man laver et rum med en anden kapacitet. ”Vores” konferencerum forudsættes at have en kapacitet på 25 mennesker rundt om et bord i mødefunktion, 30 personer til seminar centreret omkring en taler og en skærm og omkring 50 mennesker til en hyggestund med musik og videopræsentation. Størrelsen vil være omkring de 150-200 kvadratmeter.

Det vigtigste

Den vigtigste ting omkring lyden i et konferencerum er en god akustik. Akustik kan ikke ses, men så absolut høres; men på trods af, at den er så vigtig, så bliver den af arkitekter og bygningsingeniører ofte underprioriteret i forhold til et flot visuelt udtryk. Et lokale med dårlig akustik er forfærdeligt at arbejde, lytte og være tilstede i. Det er trættende for hjernen konstant at kompensere for den dårlige akustik, hjernen bruger megen energi på simpelthen at høre efter, og det er distraherende, og betyder hurtigt dårlig koncentration. Det er jo vigtige ting, der bliver formidlet i et konference/mødelokale, så dårlig akustik er på ingen måde befordrende.

Dimensioner og materialevalg har stor betydning for akustikken. I en nybygningsproces har man mulighed for at påvirke disse ting, mens det er sværere, hvis man blot overtager et bygning. Diskant og mellemtone er forholdsvis lette at efterregulere, men akustiske problemer i de lave frekvenser er langt sværere.

Akustiker Eddy Bøgh Brixen udtaler: ”Hvis man vil have nogle mødefaciliteter, hvor medarbejderne får nogle effektive møder, så handler det om, at den akustiske komfort er i orden. Det er vigtigt at have en balanceret efterklang, dvs. ens over hele frekvensspekteret. I et problematisk rum lægger mange bare et tæppe på eller sætter lidt tynde absorbenter i loftet; så får man overdæmpet i diskanten, og når der kommer folk i lokalet, så bliver det bare endnu værre. Efterklangen i bundfrekvenserne er der ikke gjort noget ved, og det resulterer i, at folk får hovedpine, når de opholder sig i rummet. Vedrørende kontrol af efterklangen i bundfrekvenserne, så er det godt med membraner i rummet. Det kan være vinduer, et trægulv eller et
pladegulv på strøer, og gipsvægge eller evt. forsatsvægge af gips. Det hjælper alt sammen på basfrekvenserne. Man kan også sætte membranabsorbenter op, men der skal temmelig mange til, og de skal også placeres rigtigt, fordi membraner har det med at virke forskelligt, afhængig af, hvor de er placeret. Hvis man starter ud med et rum med betongulv, vægge og loft, så må man sige, at det skulle aldrig være valgt til et konferencerum. Så må man som ekspert eller installatør melde fra og sige, at der kan godt laves et møderum, men der vil aldrig være nogle, som kan holde ud at være i lokalet.”
En god test omkring akustik er simpelt hen at tale og lytte i lokalet. Trænede ører vil selvfølgelig have mulighed for at analysere rummet bedre, men alle kan hurtigt høre, om rummet har en god eller dårlig akustik. Hvordan bliver talen formidlet, runger rummet på visse frekvenser, og er der bestemte steder i rummet, hvor lyden og taleforståelse er dårlig. Netop taleforståelse er vigtig i rummet, men vores multifunktionelle rum skal jo også bruges til video og musik, så disse skal også afprøves, inden rummet indrettes færdig. Tag en højttaler ind i rummet og placer den nogenlunde, hvor det er tænkt, at højttalersystem og skærm skal placeres, og lyt igen, hvordan lyden formidles. I musik er der langt flere dybe frekvenser, så der vil højst sandsynligt vise sig andre problemer end dem, som talen afslørede.

Disse lytte tests vil sandsynligvis foregå i et tomt lokale, inden det er indrettet. Akustikken vil næsten altid forbedre sig, når der kommer møbler og indretning ind i lokalet, så det tomme rum er i reglen ”worst case”.

Akustiske problemløsere

I et konferencerum vil det være godt ikke at have en for lang efterklangstid. Efterklangen er den lyd, der hænger i rummet efter en kort lyd. Prøv eksempelvis at klappe i rummet, så vil den være tydelig at høre. Man tilstræber en efterklangstid, som er omkring et sekund. Det er selvfølgelig lettere at opnå i et lille frem for et stort rum, men til gengæld vil et lille rum have tendens til at runge på bestemte frekvenser. Efterklangstiden kan reguleres med de såkaldte bløde absorbenter, det være sig stofpaneler med rockuld bag (kan evt. bruges som dekorativ ramme med motiv), gipsplade med huller eller Troldtekt eller Rockfon plader i loftet. Disse vil regulere rumklangstiden for mellemtonen og diskant, men ikke for basfrekvenserne, så pas på også at få dæmpet basfrekvenserne (se tidligere). Et meget dæmpet, ”tørt” rum vil have problemer med taleforståelsen og kræve mere forstærkning og flere højttalere, så det er vigtigt, at man ikke falder i den anden grøft og dæmper for meget. Hvis man laver et multifunktions rum, hvor en skærm og tilhørende højttalere
befinder sig på en væg, så vil det en god idé især at dæmpe den modsvarende væg, bagvæggen; i særdeleshed i et aflangt rum, hvor bagvæggen er langt væk fra højttalerne.

I kvadratiske rum eller i rum, hvor dimensionerne er uheldige, eksempelvis et multiplum af hinanden som 2,5x5x10m, kan der opstå såkaldte stående bølger, bestemte lydfrekvenser, hvor efterklangstiden er ekstra lang. Rummet runger simpelthen på bestemte frekvenser, men fænomenet opstår sjældent i store rum. Hvis man har dette problem, så må man bruge en akustiker til at lave udmålinger, så kan der laves membranabsorbenter til at ”suge” denne eksakte frekvens. Membranabsorbenter er ikke store grimme tingester, men kan sagtens indgå i et pænt design, rent faktisk er det ”bare” en malet træplade på ramme i en bestemt dimension.

En god akustik betyder også, at det er langt lettere at forstærke tale og musik i rummet, og det kan betyde en besparelse i det lydudstyr, der skal investeres i. Så hvad der ofres af penge på akustikken kommer i høj grad tilbage i form af et velfungerende møde- og konferencelokale.

Elektronisk akustik regulering

En ny trend inden for de mere avancerede konferencelokaler er en elektronisk regulering af akustikken. Ved hjælp af mikrofoner og højttalere kan taleforståelsen ”forbedres” ved hjælp af en elektronisk akustik, som tilsættes den akustik, der allerede er i rummet. Systemerne giver også en forstærkning af tale, men systemerne vil altid skabe en længere efterklang, end der er i rummet. Derfor kræver disse systemer, at den naturlige efterklang i rummet er kort og balanceret. Disse systemer er effektive til at skabe en god akustik, og de kan selvfølgelig også bruges i multirummet, fordi akustikken således kan indstilles og ændres med preset til lige netop den funktion, som rummet skal bruges til på et givent tidpunkt. Disse systemer er dog forholdsvis bekostelige.   

Taleforstærkning

Taleforstærkning foregår ved hjælp af mikrofoner og i møde/konferencelokalet kan de opsættes på flere forskellige måder. I eksempelet, som vi tidligere definerede, vil det i mødesituationen omkring et bord sandsynligvis være nok at hænge et par loftophængte mikrofoner over bordet. For ikke at forstærke omgivelser og akustikken ekstra, så vil den bedste løsning være at bruge retningsbestemte mikrofoner.

Kim Nedertorp fra DPA Microphones fortæller: ”Den løsning, vi plejer at anbefale, er at hænge to til tre mikrofoner fordelt henover bordet, og i de fleste tilfælde vil det være vores retningsbestemte mikrofon, SC4098, vi anvender. De kunne hænge hen over midten på bordet, med ryggen mod hinanden, eller i enderne af bordet, pegende ind mod midten af bordet. Den er forsynet med en svanehals, så her laver vi et buk, som peger mikrofonen i den rigtige retning. Fordi denne mikrofon har en god gengivelse, selv om der bliver talt i den fra siden af mikrofonen, så fungerer dette godt. Når vi derimod snakker om bord/panel mikrofoner, så er det vigtigste at få den retningsbestemt så meget som muligt, så vi undgår for meget akustik ind i mikrofonen, eksempelvis et ekko fra en bagvæg.”

En eller flere grænseflademikrofoner liggende placeret på bordet kan også bruges, men disse er ikke retningsbestemte og forstærker derfor også akustikken og omgivelserne. Hvis der er meget aktivitet på bordet, personer som trommer i bordet, eller flere, som taster på computere undervejs i mødet, så bliver dette uheldigvis også forstærket af grænseflademikrofonen.

I vores rumeksempel vil en bord/panel mikrofon til hver deltager være overkill, men bruges rummet meget til videokonference, så kan det dog være nødvendigt. Bordmikrofonen har den fordel, at den kun forstærker, når den bliver aktiveret af sin bruger, og den er fokuseret lige netop mod den, der taler. Talen bliver derfor præcis og vellydende. I situationen med et seminar, en præsentation eller et foredrag, hvor en eller flere talere skal forstærkes, så er der flere løsninger. Den mest valgte og den mest komfortable for taleren vil være en trådløs lavalier mikrofon, placeret i kraven eller ved brystlommen. Her kan der vælges en retningsbestemt eller en ikke-retningsbestemt mikrofon. Den sidstnævnte lyder bedst og er mindre følsom over for, at taleren bevæger hovedet undervejs. Men til gengæld kræver den, at akustikken i rummet er god. Der kan også vælges en håndholdt mikrofon eller en bordmikrofon på ledning, som begge vil give en bedre lyd og forstærkning. Men til gengæld optager den en hånd hos taleren eller kræver en fast placering, hvad der sjældent foretrækkes. Så her er komfort og pragmatik et valg, som tit resulterer i den trådløse løsning.

Lydformidling

Det er ønskværdigt at have taleforstærkning i et møderum spredt jævnt ud over rummet. Det kan være distraherende at se en person tale, men høre lyden fra en højttaler, som befinder sig et andet sted i lokalet. Lokalitet og tilstedeværelse af højttaleren bliver lyttemæssigt mindre umiddelbar, hvis der bruges lofthøjttalere frem for væghøjttalere. Lofthøjttaleren skaber et mere diffust lydfelt, og det er mange gange også lettere at placere højttalerne spredt jævnt ud over rummet med en loftplacering.

Anders Jørgensen fra Stouenborg fortæller omkring højttalervalg: ”Det er vigtigt at sætte nogle kvalitetsparametre op omkring højttalerne. Det skal være et produkt med lang holdbarhed, et produkt, hvor der er leverance sikkerhed, hvis man har en reparation eller udskiftning og selvfølgelig et produkt, som lever op til de lydmæssige krav, man opstiller. Modsat for nogle år tilbage, så foretrækker kunderne i dag at investere i kvalitet med en lang holdbarhed på mindst ti år, frem for at købe et billigere produkt, der måske skal udskiftes efter to til tre år. Vi anbefaler vores kunder at bruge kvalitets højttalere med indbyggede forstærkere. Så er man sikker på, at højttaler og forstærker er dimensioneret korrekt og passer samme. Højttalerproducenter som Meyer Sound, Genelec, Yamaha og Tannoy bruger vi gerne.” Taleforstærkning er sjældent nok i det moderne, multifunktionelle møde/konference rum. Man ønsker også at kunne lave videopræsentation med ledsagende musik og lydeffekter, og det stiller andre krav til lyd-anlægget. Her ønsker man højttalere, som kan spille med højere lydtryk og med dybere frekvenser. Her kan det anbefales at have to lydanlæg, et til taleforstærkning og et til videopræsentation. Den sidstnævnte kan være et stereo- eller surround-anlæg, hvor lyden opleves at komme fra arealet omkring skærmen i møderummet. Det vil sige, at fronthøjttalerne sidder ved skærmen, mens baghøjttalerne sidder i den bageste del af rummet.

Allan Nicolaisen fra AV-Huset fortæller omkring den typiske kunde mht. lydinstallation: ”Vi møder stort set altid kunder, som ønsker en multi anvendelse af rummet, meget alsidige møderum, som kan mange ting; på lydsiden er det stort set altid et krav, at der både er taleforstærkning og lyd til videopræsentation. I et typisk lavloftet, aflangt lokale vil lofthøjttaleren være at foretrække til taleforstærkning, hvis akustikken ellers er i orden; og et surround-anlæg placeret ved skærmen til video-præsentation.”

Konklusion

Inden man entrerer med en installatør, så er det ekstremt vigtigt, at man har gennemtænkt og formuleret de situationer og aktiviteter, som man gerne vil have til at foregå i konference/møderummet. Det gør det langt lettere for installatøren, og det betyder, at du som kunde får det rigtige udstyr fra starten og ikke skal igennem en udmarvende proces med vedvarende udskiftning og ombygning af mødefaciliteterne. Hellere få det rigtige og korrekte udstyr fra første færd, det sparer penge på den lange bane.

Af: Jens Walther - billedet er fra Jyske Banks auditorium.

ProAV Digital

ProAV 3DIGI 19 forside WWW

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Schmidts Radio
  • Test 4K kamera
  • DPA 6060/6066
  • ISE 2019
  • AFUK

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her