Roskilde

18. september 2015

Kvalitetstjek på Roskilde

Roskilde Festival har i mange år udelukkende benyttet sig af danske leverandører af lyd- og lysudstyr på de mange scener på festivalen. Monitor Pro besøgte festivalen for at tale med de ansvarlige omkring, hvordan de overordnede linjer for sceneteknikken bliver håndteret, og hvordan der bliver kvalitetschecket fra festivalens side omkring det ”produkt”, de modtager fra leverandørerne.

Paul Jensen er ansvarlig for sceneteknik på festivalen, både lyd, lys, storskærme og i det hele taget al hardware med hensyn til scenerne. Paul har været tilknyttet Roskilde Festival helt fra 80’erne, men blev fuldtidsansat i 1996 og har haft dette job lige siden, selvom ansvarsområdet er vokset en del inden for de sidste år. Hver festival bliver forberedt halvandet år på forhånd, så imens Roskilde Festival 2015 foregår, så har de frivillige ildsjæle og de fastansatte på festivalen allerede være i gang med at forberede 2016 i et halvt år.

Paul fortæller omkring de danske leverandører af sceneteknik: ”Der er indlysende fordele ved at lave flerårsaftaler med leverandørerne. Dels får man rabat, men det er også en god praksis med den samme leverandør til den samme scene og med det samme hold af frivillige. Det betyder, at de frivillige på scenerne kender leverandørerne og kan samarbejde bedre med hinanden, og arbejdet glider derfor bedre. Og ikke at forglemme den tekniske erfaring fra forrige år - det har også stor betydning. Denne flerårsmodel blev sat på prøve omkring finanskrisen, hvor også udlejningsbranchen blev hårdt ramt. Priserne flød mere i de tider, og i den periode lavede jeg hvert år nye kontrakter med leverandørerne. I 2012 fik jeg lov til at lave 2-års kontrakter, og nu er vi begyndt igen med den vanlige praksis at lave 3-års kontrakter. Med hensyn til de længerevarende kontrakter har vi selvfølgelig en option, hvis de ikke har leveret som forventet; men den option har vi heldigvis ikke haft brug for endnu.”

”Vi går jo efter kvalitet på Roskilde Festival, og heldigvis har vi nogle leverandører, som optimerer hele tiden. Eksempelvis var det aftalt med Comtech, som er leverandør på den nye Rising scene, at der skulle være et Meyer Sound Mica anlæg. Men nu står der i stedet det nye og større Leopard, som de har leveret i samarbejde med Meyer Sound. Det betyder et bedre lydanlæg for de samme penge. I år er der Meyer Sound PA-systemer på tre scener, idet Victory, som er en ny leverandør her på årets festival, også stiller med et Meyer Sound PA-anlæg på Avalon scenen. Meyer Sound har sørget for, at der er tre systemteknikere fra fabrikken til at hjælpe med at optimere disse anlæg. Og det er jo fantastisk for festivalen.”

Lydtryksniveau

Paul Jensen var i 2002 initiativtager til, at der blev ansat en person, som ikke var involveret i aftaler og kontrakter med leverandørerne, men som mere frit kunne svæve over vandene og bedømme kvaliteten på den lyd, der blev leveret fra scenerne.

Lydtekniker Morten Büchert startede på dette job som helt ung samtidig med, at han stadig var under uddannelse på Lydteknik-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium; en uddannelse, som han de seneste år har været uddannelsesleder for. Som han selv fortæller, så var det en fordel, netop fordi han ikke havde fast tilknytning til et enkelt firma i lyd-udlejningsbranchen. En uafhængighed som er vigtig, og som han igennem årene selvfølgelig har opretholdt, også selv om han nu er et kendt ansigt i branchen. I jobbeskrivelsen var også en opgave omkring at få målt og fastsat lydniveauet, som igennem 90’erne var løbet lidt løbsk på festivalen.

”Derfor lavede vi de næste tre år lydmålinger under hver koncert, så vi havde en idé om, hvor niveauet lå. Det blev lavet med håndholdte målere og på sin vis ret uvidenskabeligt, men det gav et billede af, hvor vi var henne efter tre års målinger. Og de målinger blev udgangspunkt for den lydniveaugrænse, som vi nu har fastsat. Grænsen er på 103 dB(A), målt over 15 minutter. Det primære hensyn med den grænse er publikum, og det sekundære hensyn er byen og naboerne til festivalen.”

Det er ikke Mortens opgave at være fysisk tilstede og bede lydteknikerne om at skrue ned, hvis der bliver spillet for højt på scenerne eller på de mange mobile anlæg, som publikum selv slæber med på festivalen. Til det findes et lydmålerhold af frivillige, som også kalibrerer, vedligeholder og aflæser de mange 10Eazy målestationer, der er på pladsen. Ligeledes sidder der en 10Eazy målestation ved hver lydtekniker plads på de mange scener. Hver lydmålerstation har internet opkobling, så det er muligt at følge med på alle målingerne, selv om man sidder nede på kontoret i mediebyen.

Festivalens grænse er som tidligere nævnt 103 dB(A) målt over et kvarter, og det er en langt højere grænse end i mange andre lande og på andre festivaler. Så de fleste bands og lydteknikere er positive, når de hører, at grænsen er 103 dB(A).

Tjek og eftertjek på scenernes lydudstyr

Nordic Rentals er leverandør på de to største scener, Orange og Arena, og undervejs tager vi en snak med det hold, som er ved at sætte PA-anlægget op på Orange Scene. Udstyret er dels kommet fra lageret, men en stor del er også kommet fra Northside festivalen i Århus. PA konfigurationen er stort set ligwe som sidste år, og det betyder L-Acoustics K1 line array i et L-R system, i sideskud og i delay tårne. Subwooferne er sat i et end-fire array, hvor de står som et T for at give så langt et skud og så samlet en basdækning som muligt. Øverst i line arrayet sidder de specielle K1 kasser uden horn, som dækker mid og low mid. I alt er der 72 almindelige K1 kasser og 28 Low Mid K1 kasser i det samlede PA-anlæg. Desuden hænger der lidt L-Acoustics Kudo i ét mindre delaytårn, som er med til at sprede lydtrykket ud over pladsen.

Morten Büchert fortæller, at der er afleveringsforretning dagen efter kl. 19 på Orange Scene. Afleveringsforretning betyder, at leverandøren skal være færdig med indstilling og optimering af lydanlægget. Morten kommer ud og lytter på anlægget, kommer med kritik og lægger eventuelt op til nogle få ændringer. Den samme afleveringsforretning og procedure sker på alle scenerne.

”Hvis der er noget at kritisere, så vælger jeg i reglen en ikke- akademisk tilgang omkring de forslag, jeg kommer med. Jeg kan jo ikke vide alt omkring de forskellige anlæg, så min indgang er almindeligvis…”kunne man forestille sig at…” eller ”prøv at komme herud, her er der lidt dårlig diskantdækning, hvad kan vi gøre ved det?...” Jeg skal ikke fortælle dem teknisk, hvad de skal gøre, men jeg ved godt, hvad jeg vil have, og hvad mine ører fortæller mig.”

”Jeg har den holdning, at lyd ikke bare er lyd - hver scene har en identitet, både omkring lyd og omkring lys. Eksempelvis bruges Moto Rentals som leverandør med et Function One PA-anlæg på Apollo Scenen, som er den elektroniske scene. Det PA-system ville ikke fungere på Orange eller Arena, men fungerer rigtigt godt på Apollo. Et andet eksempel er Street Scenen, festivalens mindste scene, hvor det er små bands og DJ’s, der spiller. Anlægget har lydteknikerne fra Rytmisk Musikkonservatorium været ansvarlig for at designe. Her må der gerne være en lyd, som er knap så pæn og defineret som på de større scener. Her bliver således tilstræbt en mere rå og upoleret lyd.”

I dagene op til festivalstart har Morten travlt med afleveringsforretningerne på de mange scener, men når koncerterne går i gang, så er hans arbejde langt fra færdig. Efter hver koncert bliver der snakket med flere af de Production Manager’s og teknikere, som hører til bandet. Her spørges der ind til oplevelsen omkring lyd og lys, samarbejdet med scenepersonale osv. De store bands stiller både med en FOH-, en system-, en stage-, en monitor- og en lystekniker, så her bliver der indsamlet ris og ros, dels for at kunne gøre det bedre på den resterende festival, men især som stof til den samlede, afsluttende rapport, som Morten Büchert skriver til ledelsen efter festivalen er slut. Af samme grund bliver der også om formiddagen på sidste festivaldag holdt møder med leverandørerne og hele det crew, de har stillet med. Igen med fokus på hvad der fungerede, og hvad der kan forbedres til næste år. Roskilde Festival har altid været en smuk symbiose mellem professionelt og frivilligt personale, så derfor er de centrale frivillige personer også til stede til disse opsamlende møder.

”Integritet og troværdighed er en ekstrem vigtig del af mit job. Hvis jeg ikke havde det, så kunne jeg ikke gøre det, som jeg gør disse dage. Derfor er det også vigtigt med de mange møder og samtaler, fordi det nuancerer og udvider det, som jeg selv har registreret. Selvfølgelig er det umiddelbare indtryk hos bandets Production Manager og lydtekniker subjektiv og farvet af, hvordan bandet spillede, hvordan publikum reagerede og helt ned til, hvordan vejret var under koncerten. Livelydteknikerens rolle har forandret sig væsentligt over de senere år, og i kraft af at der er højere fokus på liveoptræden bl.a. på grund af det vigende pladesalg, så bliver livelydteknikeren mere central for bandet. Professionalismen er steget, kravene ligeså og lydteknik på livescenen udvikler sig i disse år fra et håndværk til en mere skabende proces.”


Af: Jens Walther

ProAV Digital

Forside ProAV1 19 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Event Expo
  • Nyt lys i Operaen
  • VR visualisering
  • Nem redigering
  • Storage-løsning

Læs alt lige her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her