12. juni 2014

Koncerthuset fylder 5 år

Koncerthuset i DR Byen startede sit liv på en rigtig kedelig måde. Alle snakkede om budgetoverskridelse, fyringer i DR og andet økonomisk snak. Og al den snak overskyggede desværre helt, at Danmark havde fået en fantastisk og stilskabende bygning med en smuk, stor og vellydende koncertsal og tre store studier med publikumsfaciliteter. Nu er der gået fem år, og Koncerthuset har virkelig fået etableret sig som et væsentligt og betydningsfuldt fyrtårn for hele det danske musikliv. Frem for alt har Koncerthuset vist vejen og været favnende og inkluderende for hele musik-livet, og modsat den gamle koncertsal på Rosenørns Allé bliver den store koncertsal ikke kun brugt til klassisk musik, men også til meget andet musik. Monitor Pro tog en snak med koncerthusets facilitetschef Niels Erik Lund. 

 

Niels Erik Lund har været ansat i DR siden 1997, men i 2002 fik han den betydningsfulde stilling at være bindeleddet mellem byggeri og brugerne af koncerthuset under hele konstruktionen og bygningen af det komplicerede koncerthus. Han var derfor DR’s repræsentant både under møder med arkitekten Jean Nouvel, med akustikeren Yasuhisa Toyota og med ingeniører og entreprenører under hele byggeriet. Siden Koncerthuset stod færdigt i 2009 har han haft rollen som facilitetschef for Koncerthuset, så huset har derfor i mange år været det væsentligste element i Niels Erik Lund’s professionelle liv.


Tanker bag koncertsalen
Vi starter besøget med at sætte os ind i koncertsalen og opleve stemningen, medens der øves nede på scenen. Lytter og indtager dette rum, som med sine røde og orange træflader både er overvældende, indbydende og betagende. Niels Erik Lund fortæller om de overordnede principper og betragtninger, som ligger til grund for huset.

    

”Grundprincipperne i denne koncertsal er, at vi har et stort rum med en stor volumen. Her er 28.000 kubikmeter. Det er lidt større end koncertsalen for Berliner Philharmonie, som har været lidt af et forbillede; vi har højere til loftet, og dog er der lidt færre siddepladser her, hvor vi kan have 1800 publikummer. Til gengæld har vi en meget intim koncertsal, og det er også et vigtigt grundprincip. Det er en stor social oplevelse for publikum, dels kan du se alle på scenen, dels kan du også selv se en stor del af publikum. Og de virker alle som en tæt på dig. Scenen er ikke placeret i den ene ende af rummet, men mere forskudt, så der også er publikumspladser bag og på siden af scenen. Så det er lykkedes at lave et stort og samtidig intimt rum; to faktorer, som ellers sjældent går hånd i hånd. Samtidig med, at salen lyder godt, så ser man også fremragende fra alle pladser. Du ser ikke ind i ryggen på folk foran dig, nej, der er intensiv fokus fra alle publikumspladser direkte ned mod scenen.”

    

Koncertsalen i DR Byen har fået flere bemærkelsesværdige priser, bl.a. kom bygningen på FIDIC’s liste over ”Århundredets bygningsværker”, og det for klassisk musik anerkendte magasin, Gramophone, har udnævnt Koncertsalen til at høre blandt de ti bedste lydende koncertsale i verden, bygget i dette årtusinde. Som et kuriosum kan det nævnes, at akustiker YasuhisaToyota har konstrueret fem af de ti sale, som er på listen fra Gramophone. Der var en del akademisk snak og kritik af akustikken, lige da Koncerthuset åbnede, men kritikken kom mest fra akustikere, som ikke havde oplevet rummet, men blot gransket de akustiske data. Når man sidder i salen, så forstummer kritikken. Det lyder ganske fremragende, og musikere er utrolig glade for at spille og øve i salen. Der er dog korrigeret en smule på akustikken, og Niels Erik Lund beretter: ”Da salen var færdig, og vi lavede målinger, kunne vi konstatere, at akustikken var lidt ”tørrere” end forventet. Vi ville gerne have en efterklangstid på 2,3 s., men den var faktisk 2,1 s. Man kan via computermodeller lave ret præcise simuleringer af akustik i rum, og desuden havde vi bygget en model i forholdet 1:10, som vi også lavede målinger i. Især modellen blev brugt en del af Yasuhisa Toyota, som var hyret ind til at lave denne sal. Men vi manglede altså 0,2 s til at ramme den ideelle efterklangstid. De øverste bølgende flader i salen er lavet af gips og konstrueretsåledes, at det midterste af de tre bølgende felter er absorberende. Det erperforerede gipsplader med Rockwool bag. Og netop disse perforerede plader kunne eventuelt lukkes bagfra, hvis efterklangstiden skulle vise sig at være for kort; så i konstruktion og idé var der indbygget en måde at regulere efterklangstiden. Problemet var bare, at det ville koste 2 millioner og 2 måneders arbejde at lukke disse huller på den foreskrevne måde. Det var der hverken tid eller råd til lige omkring åbningen i 2009. Men den efterfølgende sommer, halvandet år efter åbningen, havde vi alligevel stilladser oppe for at rengøre for alt det byggestøv, der stadig var i salen. Og her prøvede vi så i stedet at lukke hullerne fra forsiden. Og det lykkedes og kostede kun en brøkdel af, hvad det ville have kostet, såfremt det var blevet gjort fra bagsiden af panelerne. Og det gav lige de ekstra ca. 0,2 s., så nu er vi oppe på den tilstræbte efterklang.”


Brug og funktionalitet i huset
En koncertsal i denne størrelse er ikke kun åben, når der er koncert. Den fungerer samtidig også som symfoniorkesterets og musikernes ”prøverum”, så der er konstant aktivitet i salen. Så den funktion er selvfølgelig også tænkt ind i konstruktionen, og her var der en situation, hvor akustikken blev prioriteret i forhold til arkitektur og design.

    

Arkitekten Jean Nouvel var vild med de læderbetrukne stole, der var i den gamle koncertsal på Rosenørns Allé. Patina og gradvis udskiftning havde betydet, at hver stol havde sin egen farve inden for den røde farveskala; så det var planlagt, at den idé skulle overføres til den nye koncertsal i DR Byen. Men desværre er læder et ret kedeligt materiale i forhold til akustik; det er alt for reflekterende. Det er derimod vigtigt både for musikere og akustik, at salen har samme lyd, både når den er tom og bruges under orkesterprøver, og når den er fuld af publikum under en koncert. Derfor er stolene i salen konstrueret, så de absorberer lyden på samme måde som en menneskekrop. Og her har stof en klar fordel fremfor læder, så arkitektens inspiration fra den gamle koncertsal måtte lade livet. Farvenuancerne og vekselvirkningen i farverne er dog gennemført, blot overført til de stoffer, som stolene er betrukket med.

    

Den tilstræbte efterklang på 2,3 s. er jo ideel til meget klassisk musik, men samtidig er det en meget lang og problematisk klang, hvis der spilles rytmisk musik, og når der bruges PA højttalere i rummet. Næsten 1/3 af koncerterne i Koncertsalen er med rytmisk musik, og tit og ofte med Big Bandet eller Underholdningsorkesteret som medspiller.

    

”Vi har nogle gardiner, der kan dække en stor del af den øverste del af Koncertsalen. De er af den tunge slags og hænger et stykke fra væggen, så det dæmper akustikken, så rumklangen går fra 2,3 til 1,6 s. De dybeste frekvenser bliver selvfølgelig uændret, men gardinerne er forbløffende effektive. Jeg vil tro, at de dæmper fra 300-400 Hz og op. Typisk vil vi bruge gardinerne, når PA højttalerne er i gang, og når vi har rytmisk musik i salen.”

    

Mange af de unge musikere på den rytmiske scene er tiltrukket af den intensitet og kreativitet, der er i samspillet mellem et disciplineret, vellydende stort orkester som eksempelvis Underholdningsorkesteret og et rockband. Koncerthuset har høstet store successer netop ved at blande genre og skabe nogle musikalske stilbrud. Succesen har også haft stor betydning på ledelsesplan i Koncerthuset og udvidet visionerne med huset.

    

”Vi er jo gået fra at være en byggeskandale til en enorm succes, både publikumsmæssigt og kunstnerisk. Det kan vi mærke, fordi artisterne enormt gerne vil herud og optræde. Jeg sidder med i koncerthusledelsen, og vores vision med huset er, at vi inden for de næste fem år når dertil, at huset har åbent fra 9 til 24 hver dag. Og der er aktivitet for publikum i hele dette tidsrum. Selvfølgelig vil der ikke være koncerter 24/7, men huset skal gerne summe af aktivitet hele dagen. Restauranten skal være åben til brunch og til frokost, der skal være skolekoncerter, og der skal være daglige koncerter, enten i sal, studier eller på foyerscenen, som er det sidste tiltag i huset. Det er vores langsigtede plan. I øjeblikket har billetsalget åbent hver dag fra 12 til 17, og der er åbent halvanden time før koncertstart. Vi havde 330.000 publikummer på ca. 300 koncerter i 2013, og en delplan er, at vi når en koncert om dagen, 365 koncerter i 2015. Selvfølgelig er sommermånederne lidt døde perioder, men der er planer om, at vi skal være en af hovedscenerne for jazzfestivalen. Med de store navne i Koncertsalen, men også jazzkoncerter i studie 2, 3 og 4.”


Akustikken og brug af de mindre studier
Koncerthuset er jo langt mere end blot den store Koncertsal. Vigtige er også de tre mindre studier, Studie 2, 3 og 4. Studie 2 er det største, og her er der også gennem de fem år blevet gennemført mange koncerter med publikum. De 550 kvadratmeter kan rumme omkring 500 siddende eller 750 stående publikummer. I det daglige, når der ikke er koncert eller optagelse, så bruges Studie 2 til prøver for Underholdningsorkesteret. Rummet er til dels en kopi af koncertsalen, så scenen er placeret på samme måde, og publikum kan placeres rundt om orkesteret. På vægge og loft er der lavet flytbare paneler, så efterklangen i Studie 2 kan ændres fra 1 til 1,7 s.

    

Studie 3 er mindre end Studie 2, og det studie med den korteste efterklangstid. Den kan varieres ved at åbne nogle paneler og går fra 0,8 til 1,1 s. I det daglige er det her, hvor Big Bandet holder prøver. Studie 4 er det mindste studie, men 220 kvadratmeter er jo stadig et stort studie i almindelig målestok. Her kan akustikken også varieres, men i dette studie gøres det med felter, som enten kan være plane eller åbne med trekantede enheder, som både virker absorberende og diffuserende, to egenskaber, man gerne ønsker inden for akustik. Efterklangstiden kan her varieres fra 1,1 til 1,4 s. Der er selvfølgelig så godt isoleret mellem studierne, at det er muligt at have optagelser og koncert kørende i alle fire studier, uden at man på nogen måde forstyrrer hinanden.

    

Til hver af de fire studier er der selvfølgelig et veludstyret kontrolrum, hvor lyden styres og mixes. Her har DR valgt en løsning, hvor meget af det samme udstyr går igen i de forskellige kontrolrum. Centralt er C200, den digitale pult fra SSL og indspilningsudstyret, som er Pro Tools HD. Alle fire studier er veludstyrede omkring outboard, men ikke overraskende er der mest udstyr i Studie 3, som jo er mest velegnet til rytmisk musik. Studiefaciliteterne kan udlejes på almindelig kommerciel basis, men Niels Erik Lund fortæller, at det sker ret sjældent. Timeprisen er for høj i forhold til almindelige musikproduktioner; men hvis der skal indspilles med stort orkester, så er der ikke så mange muligheder tilbage i Danmark, og i den sammenhæng er studiefaciliteterne i Koncerthuset selvfølgelig

interessante.

Koncertoplevelse
Efter samtalen med Niels Erik Lund fik Monitor Pro’s udsendte lejlighed til at overvære en klassisk koncert i koncertsalen; endda på Balkon 1, som regnes blandt de bedste pladser i salen. Og hvilken udsyn og hvilken musikalsk oplevelse. Frit udsyn til både musikere, dirigent og solist. Salen er stor, men når man har siddet et stykke tid, kommer intimiteten snigende på den gode måde. Man drages ind i musikken, og lydoplevelsen er sublim. Klangen i rummet er stor, men det er muligt at høre hver en musikalsk detalje.

    

Et af de tre værker til koncerten var Rachmaninov’s klaverkoncert med solist, og her kunne man dog godt have ønsket sig, at klaveret var lidt højere. Her overdøvedes flygelet til tider af orkesteret. Men det var blot en lille nælde i en ellers udsøgt koncertoplevelse; og koncertsalen var stopfyldt af forventningsfulde koncertgængere, som alle havde en stor musikalsk aften.

 

 

Af: Jens Walther

ProAV Digital

ProAV818 forside NETNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • IB4 mødelokaler
  • Unico-Gruppen
  • Brug en gimbal
  • LED-lamper
  • Mediatec udvider

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her