29. august 2014

JDE: Med speciale i specialopgaver

Når talen går på integration af broadcast udstyr, special opgaver eller ”hurtig” udrykning er JD Engineering Aps dem man kan få ud at løse opgaven med kort varsel. Det ved mange i branchen allerede, og nu udvider og forstærker virksomheden med de mange ben de områder, de allerede er specialister på. 

 

Mange taler om at finde nye forretningsområder, og vi har da også overvejet, hvordan vi kan vækste og er nået frem til, at vi hellere vil blive endnu bedre til det, vi er gode til i forvejen. At blive endnu bedre på de mange områder, hvor vi allerede har succes. Der kommer jo hele tiden nye opgaver og teknologier, og her vil vi fortsætte med at forbedre os”. Ordene er Jens Peter Jensens, som er en ”gammel kending” i AV- og broadcast-branchen og har stor erfaring fra forskellige virksomheder gennem mere end 20 år. Han er nu blevet ansat hos JD Engineering, der startede for mere end 20 år siden. Firmaet er derfor allerede godt kendt i branchen som dem, der har de specielle kabler, stik, udstyr og løsninger, man har brug for. ”Vi er dem, som både større og mindre virksomheder ringer til, med en stor eller lille special opgave – vi er nemlig i stand til at rykke ud hurtigt og løse selv de mere komplicerede opgaver. De opgaver, hvor større virksomheder har mere vanskeligt ved at reagere hurtigt”, forklarer Jan Dirchsen og fortætter: ”Vi har et netværk, vi har opbygget gennem årene, og derfor kan vi løse de fleste opgaver og ikke mindst til den rigtige tid og pris”.


Kæmpe netværk af eksperter
Hos JD Engineering tilbyder man en bred vifte af konsulentydelser inden for udstyr og installationer – og områderne er både broadcast- og medie- og IT-installationer. Kort sagt, kan man løse rigtigt mange opgaver og ikke mindst dem, der er lidt mere specielle. Skal der eksempelvis designes en pult, der ikke findes på markedet, kan man klare alt fra design, opbygning og installation af denne.

    

Grunden til, at man kan rykke hurtigt på både større og mindre opgaver, er dels de mange års erfaring, der er guld værd i denne sammenhæng, men også at man har en meget stor stab af faste freelancere tilknyttet. ”Vi ved præcist, hvem vi kan hive fat i til en hvilken som helst type opgave”, forklarer Jan Dirchsen.

    

Arbejdsområderne er i dag design, planlægning, installation og projektledelse. Men det startede mere basalt med en lille virksomhed, der havde alle de specialkabler og stik, som mange havde behov for. De var altid på lager eller kunne skaffes hurtigt af JDE. ”Vi har stadigvæk kabler og kan lave den type, kunden har brug for. I dag får vi lavet dem efter egne specifikationer og typisk 10 kilomenter ad gangen”, forklarer Jan. Men langsomt har JDE udvidet ”butikken” med mange specialområder og især special møbler til broadcast, rack - ikke mindst mekanisk arbejde i forbindelse med opgaven har man store kompetencer. Et vidne om de mange arbejdsfelter får man tydeliggjort i JD Engineering’s nye hovedkontor i Herlev. Her er både demo- og konferencerum, lager og et produktionsområde. Sidstnævnte er indrettet så smart, at man hurtigt kan gøre plads til større og mindre opgaver. ”Her kan vi opbygge møbler, racks eller endda biler og mindre busser, hvis det er det, kunden ønsker”, forklarer Jens Peter.


Øget fokus på salg og produkter
Det nye hovedsæde har også kontor og salgsafdeling, og det er her Jens Peter, der tiltrådte 1. juni i år, har fået ansvar for kundekontakt, salg af produkter i porteføljen samt systemløsninger. ”På den måde kan Jan bedre holde fokus på sine kerneområder og passioner inden for teknikken”, forklarer Jens Peter. Han har også kontor i Nordjylland – ”Det, kombineret med at vi også har en tekniker i Sønderjylland, betyder, at vi bedre kan servicere kunder over hele landet”.

    

Ud over de nævnte områder har JD Engineering også en håndfuld agenturer, de både sælger og benytter i installationer. Det er IHSE, som primært producerer high-end KVM systemer, Nevion, der har en bred vifte af modulære infrastruktur produkter til blandt andet routing – herunder signal-processing og video over Fiber/IP. Plura er monitorer, viewfindere og kalibreringsudstyr til skærme, til både standard monitorering og program/CCU monitorering. Hertil kommer også Phabrix, der har generatorer og analyserer audio- og videosignaler.

    

Disse produkter viser tydeligt, at man også er ekspert i at kontrollere og opbygge større systemer. ”Vi ved, hvad der virker og har tillid til, at alt bliver kontrolleret og checket, inden vi afleverer en opgave eller installation. Vi ved efter så mange år i branchen, hvad der virker, og vi ved, i al beskedenhed, hvordan vi sørger for, at kundens ønsker også bliver realiseret og virker efter hensigten. Ofte handler det om at spørge kunden på den rigtige måde”, forklarer Jan Dirchsen.

    

”De mindre opgaver fylder også meget i hverdagen. Der kan typisk komme kunder ind, der skal bruge et specialkabel. Eller vi bliver brugt som en form for mellemand”, forklarer Jan og uddyber: ”Et eksempel er en kunde, der ofte skal bruge specielle flightcases. Denne kunde kunne jo henvende sig direkte til producenten, vi bruger – men vi ved, hvad der skal laves, for at flightcasen opfylder de krav og behov, kunden har”.


Platform med plads til vækst
Som sagt i indledningen vil man hos JD Engineering blive endnu bedre til det, man i forvejen kan. ”Nu står vi med en platform og tænker, hvordan vi kan vækste, men vi er nået frem til konklusionen, at vi skal fokusere endnu mere på vores kerneforretning. Og det, vi er rigtigt gode til, er installations- og projektopgaver. På den måde holder vi også fokus på det, som vi er passionerede omkring. For selvfølgelig er det her en ”butik”, men vi brænder virkelig for det, vi laver”, forklarer Jens Peter.

    

Et af de nye områder, hvor man vil udvide kompetencen, er på håndtering af IP via kabler og fiber, som er i kæmpe vækst. ”Vi har jo udstyret til det og ikke mindst en stor viden på området”, forklarer Jan Dirchsen.

    

Begge glæder sig til at vise, hvad de kan på MonitorExpo, hvor JD Engineering har en stand, hvor man kan se nærmere på, hvad de kan tilbyde kunderne. Det er altid inspirerende at møde folk, der brænder for det de laver – og det må man i den grad sige er tilfældet for virksomheden med de mange specialopgaver i Herlev ved København.

 

Af: Peter Hyldahl

ProAV Digital

ProAV9 NOV18 ForsideNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Østre Gasværk
  • Expo-reportage
  • DJI Ronin
  • RAW video
  • Comtech

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her