16. maj 2013

Ilddåb for Sennheiser Digital 9000

Eurovision Song Contest er en af de største og mest intense produktioner inden for vores branche. Både lyd-, lys- og billedteknikken er på stikkerne, når denne produktion løber af stabelen. I år afholdes den internationale finale i Malmø, fordi Sverige vandt sidste år. Monitor benyttede lejligheden til at besøge Malmø Arena et par gange, første gang 14 dage før finalen, for at se, hvilken teknik, der væsentligt blev brugt på lydsiden; og for at observere, hvordan en sådan produktion forberedes. I næste nummer af Monitor vil vi på nært hold følge en af finalerne, hvor adrenalinen er oppe at koge hos både teknikere og artister.

 

I artiklen har vi især fokus på den trådløse lyd, dels fordi det er en stor og spændende produktion inden for dette felt, dels fordi det er ilddåben for det nye Sennheiser Digital 9000 system, og ikke mindst fordi Mr. Trådløs, Jonas Næsby, fra Sennheiser Nordic er ansvarlig for denne del af den store Eurovison Song Contest produktion.

Storhed
Sikkerhedsforanstaltningerne på denne produktion er en præsident værdig, og efter at være blevet mødt af flere vagter og et generelt tjek som på en nidkær lufthavn, så blev jeg efterfølgende mødt af langt venligere mennesker i form af Jonas Næsby og Oscar Johansson, den sidstnævnte er ansvarlig for hele lydproduktionen på eventet. Og disse to førte mig igennem alle produktionsfaciliteterne i den enorme arena. Man kunne skrive spalte op og ned med fantastiske tal omkring højttalere, strømforbrug og lignende, men produktionens størrelse kan også nagles ved blot at fortælle, at her har 300 teknikere arbejdet på denne ene produktion i over en måned, og der arbejdes tilmed så vedholdende, at hovedparten af teknikerne bor på hotel lige ved siden af arenaen. 30 teknikere er beskæftiget med lydproduktionen, så selv om det drejer sig om en musik/sang konkurrence, så er billed- og lysteknikerne overlegne i antal i forhold til lydproduktionen.
    

Et anden interessant faktum er, at alt det centrale tekniske udstyr er dobbelt på denne produktion. Tekniske fejl er fatale for en direkte udsendelse som denne, så der er gjort mange tekniske foranstaltninger for at undgå, at en fejl skal spolere showet for artisterne og for de millioner af TV-seere, som følger finalerne. Der er to OB vogne, der er to store monitormixerpulte, der er dobbelt af stort set hele det trådløse anlæg og mikrofonerne. Det samme gør sig gældende på meget af det udstyr, der bruges på billed- og lyssiden. PA-anlægget og FOH mixerpulten er noget af det eneste, som ikke er dobbelt, fordi det ”kun” har indflydelse på den lyd, som når ud til publikum i salen.

Bag kulissen
En produktion som denne handler ikke bare om artisterne, musikken,  om scenerummet og den store arena. Der sker også en masse bag kulissen, som den almindelige TV-seer ikke ser eller kun ser korte glimt af. Der kommer over 1000 pressefolk til Eurovision Song Contest, og de sidder ikke kun ude i arenaen og overværer showet. Her er et gigantisk presserum, hvor der er opstillet borde i lange rækker, alle med internet adgang. Til det er der også tilknyttet et PA-anlæg, som især bruges, når pressen skal bydes velkommen, og når artister og delegation skal holde pressekonference før og efter showet.
    

Ude i gården, tæt på scenen, holder de to OB vogne, som er yderst centrale for hele lydproduktionen. Her mixes den lyd, som seerne hører, når de ser Eurovision Song Contest. Igen er der to vogne, som kører samtidigt, så der hurtigt kan skiftes til reserven, hvis noget skulle gå galt. I vognen bliver der mixet i 5.1 på Genelec højttalere, og den centrale Lawo broadcast pult fylder godt op i vognen. Her mixes musik og continuity i den samme vogn og af de samme hænder. Der sidder to lydteknikere foran pulten, og selv om der mixes 5.1, så tjekkes mixet jævnligt i stereo, som hovedparten af TV-seerne stadig lytter i. Musikken i Eurovision Song Contest er backtracks, ja, faktisk er det slet ikke tilladt at få lyd på de instrumenter, som musikerne ellers øjensynligt spiller på under showet. Normalt har det været et færdigt stereomix, som lydteknikeren mixer med de op til seks vokalister på scenen. I år er det blevet besluttet, at man gerne ønsker mix stems, så lydteknikeren i OB vognen har lidt flere muligheder for at få musikken til at balancere godt.
    

I OB vognen sidder der også en række gode, eksterne effekter, men de er alle slukket. Mixteknikeren fortæller: ”Jeg bruger i stedet Pro Tools som effektmaskine og til automatisering. Jeg modtager en tidskode, og de forskellige mix stems ligger i forvejen i DAW softwaren, så det er oplagt at lægge automatisering, effekter og lignende ind i Pro Tools. Forbindelsen mellem Lawo pulten og Pro Tools systemet foregår via Madi, så der bliver ikke tilført meget latency ved at signalet kommer en gang rundt omkring computeren. Fordelene ved denne teknik er mange, især når vi snakker om hurtige sceneskift, hvor der er 40 sekunder mellem hvert nummer.”

Tryg tilgang til lydteknikken
Når artisterne møder ind første gang, så modtages de i et mindre produktionsrum, lydprøverummet, hvor der står en eksakt kopi af det trådløse udstyr og monitor pulten. Her hjælpes de til at finde det rette udstyr, de instrueres i brugen af trådløst udstyr, både in-ear og mikrofoner, og deres monitorlyd indstilles med direkte en-til-en kommunikation mellem artisten og den lydtekniker, som styrer rummet. Dette gøres for at give artisten en tryghed og sikkerhed omkring lyden; når de først kommer på scenen, så er der en mængde af informationer omkring kameraføring, bevægelser, lys og placering og sjældent fokus på lyden. De indstillinger, som teknikeren laver i lydprøverummet, bliver transporteret ud til monitorteknikeren, så han kan bruge dem som indstillinger på monitorpulten. Vigtigheden af monitorpulten på denne produktion lader sig også se, idet der bruges Midas XL8 på monitorsiden (plus en ekstra i reserve), mens der ”kun” bruges Midas Pro på FOH lyden.
    
Den trådløse hule
Jonas Næsby har sit arbejdsområde i højre side af scenen, og her er der monitorering af alle de 128 trådløse mikrofoner og in-ear kanalerne, som bliver brugt på hele produktionen. Det gælder også dem, som bruges på de forskellige mindre scener. Inden trappen op til scenen står fire mand, som fordeler og monterer det trådløse udstyr på artisterne, ligesom der bliver foretaget et sidste lydtjek, inden de går på scenen. I forbindelse med dette ligger alle beltpacks og håndholdte mikrofoner, nummereret og i sirlige rækker, klar til at blive brugt.
    

Selve kommandocentralen for den trådløse afdeling er under scenen, hvor de otte Sennheiser Digital 9000 racks med hver otte kanaler er sat op. De mange skærme bruges af Jonas Næsby til overvågning af de mange trådløse kanaler, og her sidder der også en tekniker på en digital mixerpult og lytter ind på mikrofonsignalet for at monitorere, at signalet er sundt, vellydende og uden udfald. Hvis han hører problemer, så rapporteres det til Jonas Næsby, og en ny kanal gøres klar med håndholdt mikrofon og beltpack. Men det er ikke kun mikrofon-signalerne, som tjekkes konstant. På scenen er der 16 in-ear systemer i gang, og her bruges Sennheiser 2000-systemet. Ved siden af scenen står de mange batterier til opladning, og Jonas fortæller, at man på Digital 9000 systemet har en helt nøjagtig udmåling af, hvor lang tid der er tilbage på hvert batteri. Det er jo en af ulemperne ved et digitalt trådløst system, det bruger
væsentligt mere strøm end et analogt system.
    

Som håndholdt mikrofon bruges Sennheiser 9235, som er kendt fra 5000 serien. Det er en dynamisk mikrofon, som er
baseret på Sennheiser 935, men med en lidt anderledes svingspole, som giver en lidt bedre transient respons. Alle artisterne skal bruge denne mikrofon eller en mikromikrofon på hovedbøjle fra Sennheiser.

Klar til den store finale
Selv om der bliver arbejdet intensivt af alle teknikerne på Malmø Arena for at blive klar til afvikling af showet, så virker teknikerne ikke stressede, og der er tid til snak og jokes, også med besøgende journalister. Alle føler sig godt forberedt, og her under prøverne med artisterne fra de forskellige lande bliver de sidste detaljer pudset af. Om den rolige, afslappede stemning også gælder på selve finaledagene, kan vi konstatere, næste gang vi rapporterer fra Eurovision Song Contest i Malmø Arena.

 

 

Jonas Næsby omkring Sennheiser Digital 9000 systemet og produktionen

Hvordan forbereder du en stor produktion som denne?
”Først gennemgår jeg de tekniske specifikationer, som produktionen opstiller omkring det trådløse udstyr. Hvordan er fysikken og sceneforholdene, for det er afgørende for antallet af trådløse kanaler. Der kan jo højst være seks artister på scenen, og hver artist vælger, om der skal bruges en hovedbøjlemikrofon eller en håndholdt. Scenen er stor, og disse forehold betyder, at vi har tre hele sæt af hver, seks håndholdte og seks beltpacks, i rotation. Grunden til, at vi i sidste ende kommer helt op på 128 trådløse kanaler har at gøre med, at der står et lignende trådløst system inde i lydprøverummet, og at der i mange af de andre produktionsrum også er en del trådløse kanaler.

Nu er det første gang, at Digital 9000 bliver brugt på så stor en produktion. Har der været nogle væsentlige problemer?
”Selve opstillingen og afviklingen har været ret problemfrit, selvom det er første gang, at Digital 9000 systemet bruges med så mange kanaler. Ikke engang på fabrikken har de tjekket med så mange kanaler, så de er selvfølgelig også meget interesseret i at høre rapporter fra denne produktion. De største problemer har været, når besøgende er kommet ind med kamera for at filme på sættet. De har fået at vide på forhånd, at de ikke må medbringe nogle trådløse kanaler, men alligevel har vi 25 til 30 gange måtte stoppe en gruppe og løfte pegefingeren. De frekvenser hopper op på skærmen lige med det samme, men problemet er, at vi jo ikke sidder og overvåger skærmene hele tiden.”

Hvordan har lydteknikerne på produktionen reageret på Digital 9000 systemet?
”Teknikerne har været rigtig glade for systemet og lyden, men samtidig har vi mærket fra deres side, at det er et nyt system, og de anstrenger sig for at finde små ting, som de kan sætte fingeren på. Latency har de været lidt bekymrede omkring, men der er ikke en eneste artist, som er kommet med nogle bemærkninger omkring dette, og det er jo først og fremmest dem, der føler dette minimale delay på deres lyd. I denne produktion har vi en latency på omkring 5 ms roundtrip, men hvis vi havde kørt en digital Aes/Ebu mellem det trådløse gear og pulten, så kunne vi have skåret lidt over 1 ms af latency’en. Men produktionen har valgt at køre analoge forbindelser, fordi det gør det lettere at splitte signalet til alle de forskellige mixerpulte, som er inde over produktionen. Og det betyder en lidt større latency på grund af den ekstra D/A/D konvertering. På Digital 9000 systemet har vi tre samtidige Aes udgange og to samtidige analoge udgange fra hver kanal, så der kunne sagtens have været fundet en anden løsning. Men den beslutning ligger ikke på vores bord.

Hvad er fordelene ved at arbejde på et digitalt trådløst system?
”Det er helt befriende, når man arbejder med Digital 9000 systemet, at der ingen intermodulations frekvenser opstår. Tidligere i store produktioner som denne, hvor jeg har arbejdet med analoge systemer fra Sennheiser, lå der et meget stort arbejde i frekvensplanen med hensyn til intermodulations frekvenserne. På denne produktion har jeg lagt de 128 kanaler i tre frekvensgrupper, det har taget kort tid, og det har kun været meget få frekvenser, som jeg har måtte flytte. Når der produceres teknisk udstyr til lyd, billed og lys, så tages der ikke særlig store hensyn til udstråling og lignende. Men det kan jeg registrerer på min monitorering af det trådløse udstyr, og støjen fra alle disse apparater er ret heftigt på denne produktion. Men trods disse for trådløst udstyr ret problematiske forehold, så har Digital 9000 systemet opført sig eksemplarisk og bevist, at det er som skabt til krævende produktioner.

 

Af: Jens Walther



 

ProAV Digital

ProAV9 NOV18 ForsideNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Østre Gasværk
  • Expo-reportage
  • DJI Ronin
  • RAW video
  • Comtech

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her