22. oktober 2013

Historiefortælling for DSLR-fotografer

At gå fra stillbilleder til video kan være en udfordring. Det er nemlig to helt forskellige måde at fortælle en historie på. Vi kommer med gode råd og tips til at gøre overgangen lettere.

 

Vi hører ofte klagesange fra redigeringssuiterne rundt omkring i landet. Og disse klager drejer sig ofte om DSLR-fotografer, der har kastet sig over video. Disse stillbilledfotografer har simpelthen opdaget den lille knap med den røde klat på deres kamera og har kastet sig over video. Det er jo alletiders, for video er et fantastisk medie. Men det er også et medie, som er bundet op på et tidsforløb. Det er stillfoto ikke. Her skal hele historien fortælles med et eneste billede. Og det er strengt taget ligegyldigt, hvordan, hvornår og hvorlænge man aflæser billedet.
    

Sådan er video ikke. Her skal der fortælles en historie over en given tid. Og det er præcis det, vi vil fokusere på i det følgende. Altså ingen teknik, snak om dybdeskarphed eller framerates, men ren struktur i fortællingen. Formålet er ikke at gøre nogen til instant Hitchcock eller David Attenborough, men simpelthen få de helt basale dramaturgiske ting på plads. Det vil kunne få den gode stemning tilbage i redigeringssuiterne.
    

I forbindelse med video er der to dramaturgiske ting, som er vigtige – struktur og handling. Struktur er formen, som bruges i videoen. I sin allersimpleste form – og det er den, som vi er efter, er der en begyndelse, en midte og en slutning. Handling er den udvikling, som hovedobjektet for videoen gennemgår.

Den fremadskridende fortælling
Al fortælling er om forandring. Hvis der ikke sker nogen forandring, så er der heller ikke en historie. Og det er der simpelthen nødt til at være, ellers er det ikke et værk, som vi som tilskuere kan se nogen mening i - ud over at beundre pæne billeder. Selv de mest primitive YouTube-klip har en handling – det klassiske kat-hopper-op-i-akvarium klip har et flow, hvor hovedobjektet gennemgår en udvikling – fra tør til våd i dette tilfælde. Det negative eksempel vil være en videoproduktion uden lyd, som kun viste et maleri. Her sker ingen udvikling. Handlingen kan ske både som lyd og som billede. Handling i lyd kunne være den voice-over, som bærer en dokumentarproduktion eller et nyhedsindslag.
    

Det drejer sig om først at fastlægge, hvad er hovedobjektet eller emnet for videoen og derefter beskrive starten på udviklingen og endelig beskrive slutningen. Lad os tage et erhvervs-eksempel. Hvis det eksempelvis er en produktannoncering på video, så er handlingen ofte bundet op på en kommunikationsmodel.
    

Den simpleste er AIDA (Attention, Interest, Desire, Action). Helt konkret er det: Attention = hvad er det?, Interest = hvilket behov løser det for mig?, Desire = Hvorfor lige dette produkt?, Action = hvordan får jeg fat i det?  
    

Og her rammer vi noget essentielt. Video kræver planlægning. Det er ikke bare at trykke på videoknappen og så optage i lange baner. Rammer man ikke en handling eller en plotstruktur med ens optagelser, er det umuligt at klippe produktionen sammen til noget fornuftigt bagefter. Selv hvis man har en tematisk produktion, kræver det planlægning.
    

Tematiske produktioner er reportager om en bestemt begivenhed eller et bestemt sted. Det kunne være en messe eller en bygning. Hiver man en kommunikationsmodel, som AIDA henover, bliver produktionen forvandlet fra en samling relaterede videoer uden struktur til en struktur med relationer i. Så ja - indhold og struktur er relaterede i video.
    

I tilfældet med produktintroduktionen vil det ofte være teksten, som skal bære den. Hvis den er struktureret efter AIDA-modellen, så kommer der en udvikling. Det er her en god øvelse at sætte sig ned og se homeshopping-TV. Her er der AIDA-strukturer i lange baner. ”XX superostehøvl. Få mere ud af den dyre ost. Du får 25% flere skiver ud af en ost med XX, der tilmed er superlet at rense. Bestil her på tlf: xxxxxxxx”
    

Nogen gange har man ikke indflydelse på teksten, hvilket er noget skidt, men så må billederne prøve at fortælle historien. Her er øvelsen at sætte sig med et stykke papir og lave fire punkter svarende til AIDA-modellen. De fire punkter repræsenterer de optagelser, du skal have for at kunne udfylde modellen. Nogle af dem kan være mere eller mindre lette at få i kassen. For de allersværeste kommer her et ny-dramaturgisk hjælpe-middel, nemlig skiltet. Det kunne være til Action-delen af AIDA-modellen og have form af et ”Klik på www.xxx.dk for flere oplysninger”-skilt. Men her kunne det være rart med en god baggrundsoptagelse til skiltet.

 

Få en plot-checkliste
De to minutter, du bruger med et stykke papir til at skrive de fire punkter ned, er rigtig godt givet ud, for papiret bliver din checkliste til dine optagelser. Er der tale om en produktion, som er lidt mere dramatisk i sin karakter, så er det udviklingen, der skal fokuseres på. Et eksempel kunne være en produktion om en person ramt af en sygdom. Så er udviklingen: fra at få sygdommen - til at blive rask igen, der skal illustreres med optagelser. Her er ens planlægning både mere simpel og mere besværlig på én gang. Det simple består i, at der kun er start og slut at tage hensyn til. Det besværlige er at finde billederne til de to punkter.
    

Det leder hen til strukturen. Den simpleste struktur er den samme som alle eventyr. ”Der var en gang …” efterfulgt af diverse trængsler for at slutte med ”Og de levede lykkeligt til deres dages ende”. Kort sagt: begyndelse, midte og slutning. Så det drejer sig om at lave etablerende optagelser, optagelser som bringer historien videre, og optagelser der giver en afslutning. Nu havde vi fat i skilte før. Er der ikke ret meget kød på historien, så er start/slut-skiltene simpelt begyndelsen og afslutningen. Men der ligger normalt et billede under skiltene, og det skal optages.
    

På ens planlægningspapir skal der derfor tilføjes indgangsbillede og udgangsbillede. Er det en produktion om ballet som voksenundervisning, så kunne man forstille sig at etableringsoptagelserne, var de voksne balletnymfer som ankom til stedet, og at slutoptagelsen var fra den endelige forestilling, hvor der blev gjort gradvist mere uskarpt for at give en god baggrund for slutskiltet.
    

Men tænker man ikke i de baner og glemmer disse optagelser, så er produktionen ilde stedt ved klipningen. Det svarer til at sætte sig ud i ens bil og tænde for GPS’en uden at have en destination. Så er det lidt svært at planlægge en rute. Det er nemlig fordelen ved at fastlægge starten og slutningen til at begynde med. Det gør det nemmere at udfylde midten - eller finde ruten. Så snart man ved, hvordan man starter og slutter fortællingen, er resten i princippet et spørgsmål om at udfylde ”hullerne” i midten.

Historien skal være aktiv
Der er massevis af varianter af plot, men det vigtige er, at ens optagelser hele tiden bringer historien videre. Drejer produktionen sig om, at den administrerende direktør vil fortælle om et årsresultatet for en virksomhed, så er opgaven at bringe variation til en såkaldt ”talking head” produktion.
    

Vi har alle set massevis af dem. Det kunne lige så godt være radio, for der sker ikke noget andet end der tales, eventuelt blandet sammen med lidt PowerPoint. Her er opgaven at variere kedsomheden. Det kan ske ved at sætte to kameraer på, sådan at der er flere vinkler at klippe på. Har man ikke to kameraer, kan et ekstra take med en ny vinkel bruges til at live lidt op på produktionen. Husk i øvrigt at gøre ekstremt meget ud af lyden. En talking head-produktion med utydelig eller dårlig lyd er en katastrofe.

Og så er der potteplanterne
En af de vigtigste men mest underkendte video-dramaturgiske elementer er potteplanterne. Hermed menes ikke nødvendigvis optagelser af botanik i potter fra en vindueskarm, men fyld-optagelser. Og det gerne i lange baner. Fyldoptagelser er tema/emnerelaterede optagelser, som kan klippes ind i produktionen mellem de fortællende elementer.
    

Der kan være mange årsager til, at man har brug for fyld-optagelser. Det kunne være, at produktionen skal have en bestemt længde, at der mangler billeder under en længere speak, at der er billedsekvenser som er defekte (skarpe, rystede med mere).
    

Det er alt sammen noget som kræver ”potteplanter”. Vi har set en talking head-produktion, som var optaget med en 85 mm F 1,8 på et Canon 5D. Optikken var sat op F 1.8, siden det jo giver cremet og lækker dybdeuskarphed. Uheldigvis flyttede personen sig midt i interviewet og blev dermed ”næsten skarp”, da dybdeskarpheden var nogle få cm. Og det er umuligt at se på skærmen på et 5D, men ubehageligt tydeligt på en TV-skærm, Uheldigvis havde fotografen ikke lavet nogen fyldoptagelser, så der var ingen måde at redde produktionen på.
    

Og optag rigeligt med fyld. Det er nemlig først i redigeringen, at man kan afgøre hvor meget eller lidt, der skal til. Her er et godt tip at lave fyldoptagelser, som er relaterede, men ikke for specifikke i forhold til projektet. Hvis man for eksempel skal optage en konference, så er det smart at have billeder af deltagerne, men ikke smart at have billeder af deltagerne med et stort skilt med årstallet i bagrunden. Så kan fyldet nemlig ikke genbruges næste år.
    

En variant over potteplanterne er de lange starter og slutninger. Start kameraet i god tid, og lad det køre lidt længere bagefter, at aktiviteten er slut. Dels giver det større frihed i klipningen, hvor man kan få bedre overgange, dels kunne det jo være, at der skete noget lige inden eller lige efter, som kunne være en god indgang. Tænk på TV-nyhederne, der ofte slutter med, at kameraet bare kører, mens værterne småsludrer.

Konklusion
Det vigtigste, man kan gøre, inden man begynder nogle optagelser, er at overveje struktur og plot. Det er ikke mere komplekst, end det kan klares på to minutter på bagsiden af en konvolut. Det vigtige er at tænke begyndelse, midte og slutning. Om det så skal være en AIDA-model eller bare en simpel fremadskridende historie er underordnet, bare der er et plot.

 

 

Af: Jens Walther

ProAV Digital

ProAV818 forside NETNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • IB4 mødelokaler
  • Unico-Gruppen
  • Brug en gimbal
  • LED-lamper
  • Mediatec udvider

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her