HDR Workflow ProAV618

Af JOS Svendsen, 3. december 2018

HDR Workflow – fremtidens billeder, med nutidens begrænsninger

HDR – High Dynamic Range er en af de teknologier, der er meget klart synlige. Forskellen på standard og HDR video er markant. Derfor er det godt allerede nu at forberede sig på en mere kontrastfyldt fremtid.

Der er teknologier, og så er der teknologier, der i praksis gør en forskel. Vores branche er hurtig til at fange hype-teknologier, uden nødvendigvis lige at se på, om teknologien rent faktisk gør en forskel – og om den virkelig kan erstatte den nuværende teknologi. Det er en alt-eller-intet model. 3D erstatter 2D var holdningen sidst. Det var ikke tilfældet. Video360 er lidt af det samme, men er tilsyneladende ved at finde sin niche. Med lidt held er vi ved at lære, at nye tekno-trends, måske bare er ekstra kreative kanaler rettet mod et bestemt formål.

HDR er lidt af det samme. HDR ser fantastisk ud, når det vises korrekt og i de rigtige omgivelser, hvilket kræver det rigtige udstyr – skærm, projektor eller mobil. Har man ikke lige en HDR-enhed at kigge på, vises indholdet som normalt. Og 4K TV er ved at være almindelige, og det ser ud som de nyeste automatisk får HDR inkluderet. Så i løbet af noget tid vil antallet af skærme nå et niveau, hvor HDR kan nå rigtig mange seere. Det er endnu enklere i biografen, hvor projektorer til 3D allerede har grundlaget for HDR. Der kommer også flere og flere mobiltelefoner med HDR – det er bl.a. telefoner fra Samsung, LG og Sony, men ikke Apple.

Optagesiden af HDR

HDR er et spørgsmål om kontrastomfang. Dagens HDR-standarder specificerer 10 blænder og ti bit videofiler. Dagens mere avancerede kameraer har ofte 12-14 blænders kontrastomfang (dynamic range). Selv om disse kameraer gemmer video med 8 bit, kan de sagtens levere det nødvendige, hvis de har mulighed for at optage med logprofiler. Kan kameraet optage i 10 bit, gerne med en log-profil, er det endnu bedre. Det betyder, at mange allerede har de nødvendige redskaber til at optage HDR.

Optager man i dag med en logprofil er man i nogen grad fremtidssikret. Det er muligt at danne en SDR (Standard Dynamic Range) version og en HDR-version ud fra de samme filer, hvis disse rummer data nok til HDR.

Så er der farverummet. HDR har 10 bit farver. SDR har 8 bit. Men ligesom man kan gemme et større kontrastomfang i en 8 bit videofil, så kan man også komprimere 10 bit farver ned i 8 bit. Det kaldes color gamut hos Sony. Panasonic kalder det ikke rigtigt noget, da deres kameraer kan optage med 10 bit farver. Canon har et system med farveprofiler, der er deres version af Sony’s gamut’er

Brug alle kameraets muligheder

Hvilket kamera man end anvender, er det vigtigt, at man anvender de muligheder, som kameraet har for at optage med det størst mulige farverum.

I alle tilfælde skal ens optagelser farvesættes (colorgrades).

Så er der en anden mulighed. Det er at optage med HLG (Hybrid Log-Gamma). Det er en HDR-standard, som kan opfattes som SDR med en overbygning, sådan at begge formater er repræsenteret i samme videostrøm. Det lyder jo smart, men HLG er et visningsformat, ikke et optageformat. Det er beregnet til at kunne levere HDR og SDR på en nem måde over digitale kanaler. Optager man i HLG er det kun muligt at justere ganske lidt på lys og farver. Det har noget at gøre med, at HDR-overbygningen i formatet er hårdt komprimeret. Derfor kan det gå galt i redigeringen, hvis man piller for meget ved lys og farver.

Brug en HDR-monitor

Ved optagelse af HDR, skal man kunne bedømme billedet. Nogle modeller af Atomos’ serie af recordere har HDR-visningsfunktioner og samtidigt lysstyrke nok til at kunne give noget, der minder om en korrekt visning af HDR-kontrastomfang. For at kunne bedømme HDR-optagelser bare nogenlunde korrekt skal en monitor have en lysstyrke på minimum 1.500 Nits og have et LED-panel, der direkte eller indirekte kan vise 10 bit farver.

Redigering

Når vi er ude i disse store kontrastomfang og farverum, bliver redigeringssoftwarens håndtering af farver meget vigtig. Her er den klare favorit Blackmagic Designs Resolve, der netop er bygget specielt til at håndtere farveinformationer så korrekt som muligt. Nok har Apples Final Cut Pro X fået HDR-funktioner, men de indre mekanismer til farvehåndtering i Final Cut Pro X er ikke på samme niveau som Resolve.

Men også her er det nødvendigt at kunne bedømme billedet, og det kræver en ægte HDR-monitor. Der kræves, at en skærm har 10 bit farvegengivelse, en lysstyrke på minimum 1.000 Nits og en minimal lysstyrke på 0,05 Nits. Det sidste er dog ikke helt korrekt, idet industriorganisationen Ultra HD Alliance også definerer en skærm som HDR, når dens mulige lysniveauer spænder fra 0,005 Nits til mere end 540 nits for OLED-skærme. Pointen er, at HDR ikke er et spørgsmål om højest mulig lysstyrke, men om et stort kontrastomfang. Men for kunne se skyggepartierne på billederne skal rummet, skærmen står i, være mørkere end skærmens laveste lysstyrke. Det er da også årsagen til, at Netflix specificerer, at det rum, hvori man ser HDR, har et lysstyrkeniveau på 10 Lux. Det er ca. 3 nits - svarende til biografmørke. En dunkel dagligstue er omkring 30 nits.

Colorgrading

Det betyder, at man er nødt til at foretage colorgrading af HDR i et næsten totalt mørkt rum, hvis man overhovedet kan få fat i en professionel HDR-monitor. Man kan få gaming monitorer, der betegnes som HDR, men det er ikke videostandard HDR. Industriorganisationen VESA har sat nogle normer for HDR. De hedder DisplayHDR400, DisplayHDR600 og DisplayHDR1000. Her betyder tallene maksimal lysstyrke i nits. Gaming er typisk de to lave standarder, mens video er DisplayHDR1000. Ved redaktionens slutning er der kun et par næsten DisplayHDR1000 kompatible monitorer på det danske marked. Det er ASUS ProArt PA32UC til en pris på omkring 20.000 kr. Der er også en Atomos Sumo 19 tommer monitor til nogenlunde det samme beløb. Så kommer der professionelle monitorer fra Sony, TV-Logic med flere, men her er prislaget over 100.000 kroner. Her er der bare et par ekstra overvejelser, som skal med. For at kunne gengive HDR skal tilslutningen være HDMI 2.0 eller bedre. Enheder med HDMI 1.4 eller lavere kan simpelthen ikke overføre nok data til at kunne klare 4K med HDR. Og skulle nogen få den idé, at man bare kan bruge et 4K HDR TV, bør de tænke om. Der foregår så meget billedmanipulation i retning af imponatorbilleder i disse enheder, at man ikke kan bruge dem i seriøs sammenhæng.

Konklusion

Vi er på samme niveau med HDR, som vi var, da 4K blev introduceret. Man kan optage og redigere, men ikke se det. Vi er faktisk værre stillet, da man kan se 4K på en HD-skærm med nedkonvertering, men man kan ikke se HDR på en SDR-skærm. Og siden hele konceptet drejer sig om et større kontrastomfang, er vi i en vent-og-se situation indtil videre.

 

Artiklen er fra ProAV Magasinet - September 2018

ProAV Digital

ProAV9 NOV18 ForsideNyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Østre Gasværk
  • Expo-reportage
  • DJI Ronin
  • RAW video
  • Comtech

Læs alt lige her

DEShow 2019

Danish Entertainment Show er en ny messe, hvor udlejnings- og eventbranchen viser hvad de kan, og branchens førende distributører/ forhandlere præsenterer det største udvalg af innovative løsninger, teknologier og produkter

Se mere her

Abonnement på ProAV Magasinet

Få alle de nyeste trends og følg med i udviklingen inden for AV-branchen. Modtag vores trykte udgave af ProAV Magasinet for kun kr. 250,- *

...Abonner lige her

*alle priser er ekskl. moms og levering

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her